Debat: FGU-lærerne bliver pædagogiske pionerer

DEBAT: På FGU vil lærerne få mulighed for at sætte en ny dagsorden for pædagogikken, hvor målstyring, praksisfaglighed og dannelse ikke længere er yderpunkter i en pædagogisk kamp. Det skriver Rasmus Kjær fra Københavns Professionshøjskole.

Af Rasmus Kjær
Videreuddannelsesleder, Københavns Professionshøjskole

December 2019. På den lokale FGU er et hold elever ved at lægge sidste hånd på en podcast-serie om unges syn på det sunde liv.

Den er produceret til et lokalt netværk af restauranter, der ønsker at sætte fokus på sammenhængen mellem god mad, fritid og fællesskaber.

Ved første øjekast ligner det en aktivitet, som kunne have foregået på enten en tidligere produktionsskole, en fri fagskole eller måske en daghøjskole.

Individuelle mål i fællesskab
Men følger man elevernes arbejde længe nok, står det klart, at hver enkelt af dem har forskellige funktioner, og selvom de hver især bidrager til den fælles opgave, er de optaget af at lære noget forskelligt.

Karl, som er startet på den almene grunduddannelse (AGU), har ansvar for at stykke et samlet manuskript sammen på baggrund af bidrag fra et lille manus-team.

Fagligt arbejder han lige nu med at lære, hvordan et klart budskab leveres ud fra journalistiske principper. Socialt arbejder han med at turde tage lederskab.

Jasmin fra produktionsgrunduddannelsen (PGU) er ved at lære at klippe og mixe lyden, men hun skal også øve sig i at fastholde koncentrationen trods forstyrrelser.

Nete fra erhvervsgrunduddannelsen (EGU) træner forud for en kommende erhvervspraktik rutinearbejde og tale til skrift ved at transskribere mindre dele af de endelige podcasts, så de på et tidspunkt kan blive tilgængelige for hørehæmmede.

Hver elev arbejder således med individuelle læringsmål ind i den fælles opgave og med et tydeligt afsæt i den læringsprogression, som hver enkelt linje skal kunne tilbyde.

Pædagogik vendes på hovedet
2019 bliver et år hvor vi vender dansk pædagogik på hovedet.

På godt og ondt har den pædagogiske disciplin i mange år været defineret gennem højere læreanstalter og har med lidt fri praktisk fortolkning fået lov at dryppe ned gennem uddannelsessystemet, indtil et ungt menneske uden oplagte muligheder for at gennemføre en formel uddannelse blev udsat for en tilfældig lærers tilfældige holdning i en ganske tilfældig situation.

Ganske rigtigt er mange danske pædagogiske tidsskrifter startet af lærere eller pædagoger, der brændte for og ville sætte en dagsorden for deres fag.

Paradoksalt nok er det dog i dag hovedsagligt forskere, lektorer og adjunkter fra landets videregående institutioner, som publicerer artikler heri.

Nyt vidensfelt udvikles
I FGU er det lærerne, der har forspringet som pædagogiske eksperter. De vil hver dag være de første til at møde og forstå den nye virkelighed, FGU’en byder på.

På landets professionshøjskoler, hvor vi lige nu udvikler nye kompetenceforløb til nye FGU-lærere, er vi derfor også meget bevidste om, at den nye professionalitet er noget, vi udvikler sammen med FGU-lærerne.

Vi stiller vores bedste eksperter til rådighed, men ved at også disse kommer til at udvikle et helt nyt vidensfelt i samspil med både elever og ansatte i de nye institutioner.

Når produktionsskolelærere og VUC-undervisere samles under oprettelsen af FGU-institutioner, samles en del af den mest værdifulde pædagogiske praksis, vi har i Danmark.

Fra VUC har lærerne været vant til at arbejde med at introducere skolefremmede unge til videre uddannelsesforløb ved at insistere på systematisk, målorienteret og tæt opfølgning i undervisningen.

På produktionsskolerne har de unge lært at indgå i en fælles praksis om at skabe produkter, som har haft værdi for andre.

Med FGU bliver der for første gang arbejdet med at skabe et gennemgående praksisfagligt miljø, som systematisk arbejder med både fælles og individuelle læringsmål, og hvor den enkelte udvikler sig ved at engagere sig i fælles og samfundsrelevante opgaver.

Identitet opbygges i det pædagogiske arbejde
Det er helt afgørende, at FGU’erne samler deres indsats om de 15 fælles didaktiske principper, der kommer til at sikre, at hver enkelt elev bliver mødt af professionelle FGU-lærere og –ledere.

Professionelle, der ikke bare trækker på de gamle dyder fra en tidligere uddannelsesinstitution, men forpligtende skaber et nyt pædagogisk grundlag for, at unge, der af forskellige grunde befinder sig på kant af uddannelse og arbejde, danner sig som både aktive medborgere og bidragsydere i samfundet.

Det er om det pædagogiske arbejde, at den nye og dagsordensættende lærerprofession skal opbygge sin identitet.

De kommende FGU-lærere vil have muligheden for at sætte en helt ny dagsorden for dansk pædagogik, hvor målstyring, praksisfaglighed og dannelse ikke længere er yderpunkter i en pædagogisk kamp.

For I FGU’en skal de være hinandens understøttende forudsætninger. I et sådan miljø bliver elever og lærere fælles om at forme et nyt afsæt for pædagogikken i det hele taget.

Hvem ved. Måske sættes fremtidens pædagogiske dagsorden af FGU-elever og FGU-lærere, der producerer podcasts om nye måder at arbejde med ordblindhed i metalværkstedet eller nye måder at tilegne sig holdninger til data ved at arbejde med hjemmesideprogrammering for de lokale idrætsforeninger.

Jeg håber det.

Forrige artikel Borgmester: Alle slags uddannelser skal udbydes uden for storbyerne Borgmester: Alle slags uddannelser skal udbydes uden for storbyerne Næste artikel DPU-leder: Det faglige indhold i pædagoguddannelsen er ikke godt nok DPU-leder: Det faglige indhold i pædagoguddannelsen er ikke godt nok
  • Anmeld

    Katrine V.L.Christensen · Nej tak til målstyring

    Pædagogik

    Det fortælles i artiklen:
    "På godt og ondt har den pædagogiske disciplin i mange år været defineret gennem højere læreanstalter og har med lidt fri praktisk fortolkning fået lov at dryppe ned gennem uddannelsessystemet, indtil et ungt menneske uden oplagte muligheder for at gennemføre en formel uddannelse blev udsat for en tilfældig lærers tilfældige holdning i en ganske tilfældig situation."
    ....det vil jeg påstå stadig vil være således. Fri praktisk fortolkning kommer af erfaring med undervisning og er ikke en negativ ting. Vi er forskellige som mennesker og undervisere. Vi har forskellige tilgang til elever og det er det, der gør at vi kan nå de unge på forskellige niveauer.
    Hvis eleverne skal have den "Samme"pædagogiske tilgang skal vi strømligne vores samtaler, tanker og tro fuldstændig....som robotter og derved går vi meget imod den pædagogiske tradition. F.eks. forberedelsen skal målstyres og vi går mod engelske skoler med ekstrem målstyring.
    Nej Tak.
    Ja tak til erfaringer, menneskelighed, reflektion og ikke målstyring og kontrol.

Flertal vil indføre tidsgrænse på VUC

Flertal vil indføre tidsgrænse på VUC

VUC: Et bredt flertal i Folketinget er enigt om, at der skal loft over, hvor længe man kan tage forløb på almen voksenuddannelse og hf-enkeltfag. Aldeles uanstændigt, mener Uddannelsesforbundet.