Efterskoler: Én bestået afgangsprøve bør give adgang til ungdomsuddannelserne

DEBAT: Det er urimeligt, at elever i 10. klasse skal tage folkeskolens afgangsprøve endnu en gang, selvom de har bestået den og er blevet erklæret uddannelsesparate, mener formanden for Efterskolerne.

Af Torben Vind Rasmussen
Formand, Efterskolerne

Denne sommer blev de nye regler for optagelse på ungdomsuddannelserne til virkelighed. 

Og som det har fremgået af medierne de seneste uger, er det næsten umuligt for de unge og for vejlederne at gennemskue reglerne.

Undervisningsministeren lover nu et helt nyt optagelsessystem, og det vil jeg gerne rose hende for.

Under den tidligere regering var der et ønske om en skærpet optagelsesprocedure for alle elever for at styrke fagligheden. 

Derfor blev der – ud over afgangsprøven fra 9. klasse og uddannelsesparathedsvurderingen fra grundskolen – indført karakterkrav for at blive optaget på henholdsvis erhvervsskoler og gymnasier. 

Hvis en elev ikke lever op til karakterkravet, kræver det en optagelsesprøve.

Niveauet falder ikke på et år
Hvis man går på efterskole i en prøvefri 10. klasse, skal man til optagelsesprøve uanset hvad. 

For så gælder afgangsprøven fra 9. klasse eller uddannelsesparathedsvurderingen ikke. Eleverne skal derfor til optagelsesprøve og samtale på det gymnasium, som de søger ind på. 

Det er en meget omstændelig proces, hvor nogle elever i skoletiden skal rejse op til flere hundrede kilometer for at tage prøven. Også selv om de har et meget højt karaktergennemsnit fra 9. klasses afgangsprøve og allerede én gang er blevet erklæret uddannelsesparate. 

Det er ikke i orden. Det er for kompliceret, der er for mange prøver, og for nogle elever er det decideret spild af tid. Det er afgørende, at de unge ikke skal igennem så mange prøver i deres grundskoleforløb. 

Hvis de har et tilstrækkeligt fagligt niveau i 9. klasse, falder niveauet ikke på et år. 

Skab gennemsigtighed
Vi foreslår derfor: én elev – én afgangsprøve. 

Det vil sige, at én bestået afgangsprøve enten fra 9. eller 10. skal gælde for en elevs adgang til ungdomsuddannelserne.

Det vil betyde, at en elevs samlede vurdering fra 9. klasse skal gælde, hvis en elev går i 10. i en prøvefri klasse og søger ind på en ungdomsuddannelse herfra. 

Hvis en elev hverken har en 9. eller 10. klasses afgangsprøve, kan der være en optagelsesprøve og en afklarende samtale.

Det vil skabe gennemsigtighed, det vil lette proceduren for de unge, og det vil lette arbejdet for de involverede grundskoler og ungdomsuddannelser.

Denne sommers kaos omkring optagelsesprøven må ikke gentage sig for de mange unge, der næste år skal søge ind på en ungdomsuddannelse. Der skal handles. Hvis der er politisk vilje, er der en løsning.

Forrige artikel Debat: Ikke alle lærere er rustet til at inkludere børn i idrætsfaget Debat: Ikke alle lærere er rustet til at inkludere børn i idrætsfaget Næste artikel Aktører til regeringen: Invester i ordblindeområdet Aktører til regeringen: Invester i ordblindeområdet
Elevtallene rasler ned på etnisk opdelte gymnasier

Elevtallene rasler ned på etnisk opdelte gymnasier

FALD: Antallet af nye 1.g-klasser daler drastisk på flere etnisk opdelte gymnasier. På Høje Taastrup Gymnasium er de nede på to 1.g-klasser. Rektorerne frygter lukning, mens DF og EL kræver handling.