Gymnasierektorer: Gentænk optaget, så eleverne ikke kommer i klemme

Af Birgitte Vedersø
Formand for Danske Gymnasier

Kære Pernille Rosenkrantz-Theil (S). Tillykke med dit efterhånden knap så nye job. Vi er i Danske Gymnasier meget glade for de foreløbige meldinger fra regeringen og dens parlamentariske grundlag på en række områder, men 100 dage går hurtigt, og der er en stribe opgaver på dit bord, som vi håber vil blive løst eller i hvert fald taget hul på, inden du når den milepæl.

Først og fremmest ser vi frem til, at valgløfterne om at annullere omprioriteringsbidraget på uddannelsesområdet bliver indfriet. Omprioriteringsbidraget har i kombination med de faldende ungdomsårgange været en giftig cocktail, ikke mindst for gymnasier i landets yderområder, og i dag kører knap 40 procent af gymnasierne med underskud.

Derfor glæder vi os over, at omprioriteringsbidraget snart er fortid, og sammen med dig vil vi meget gerne drøfte andre tiltag som for eksempel en taxameterreform, som kan holde hånden under de små gymnasier.

Elever må ikke komme i klemme
Dernæst må vi have udarbejdet nye regler for optag på gymnasiet. De skal være klarere og enklere, så elever og forældre ved, hvad der skal til for at komme ind. De skal sikre, at ingen elever fremover kommer i klemme – hverken hvis de tager på prøvefri efterskole eller til udlandet – og at ingen unge skal gå unødigt længe i uvished om, hvorvidt de er kommet ind eller ej. Det kan vi ikke være bekendt.

På baggrund af vores konkrete erfaringer fra dette års optag bidrager vi gerne med forslag til nye regler for optagelsesprocessen.

Den næste store opgave handler om elevfordeling. Vi skal have fundet en fornuftig og retfærdig måde at fordele elever med minoritetsbaggrund på. Her er det vigtigt at huske, at gymnasietiden er en dannelsestid i ordets bredeste betydning, og dannelsen sker blandt andet i mødet med andre, der ikke ligner én selv.

Elevfordelingen er derfor ikke noget, der udelukkende skal gøres af hensyn til integrationen, men også af hensyn til eleverne, gymnasierne og i sidste ende til sammenhængskraften i Danmark.

Ikke råd til rådgivning
Gymnasierne oplever et voksende behov blandt eleverne for rådgivning i personlige og sociale spørgsmål. Præstationspres, stress, angst, ensomhed og depression er noget af det, der får elever til at mistrives. Desværre har gymnasiernes pressede økonomi som følge af blandt andet omprioriteringsbidraget betydet, at hvert tredje gymnasium har set sig nødsaget til at skære ned på rådgivning og trivselsindsatser.

Derfor håber vi, at ministeren vil prioritere penge til støtteforanstaltninger, psykologhjælp og rådgivning.

Flest mulige skal have en ungdomsuddannelse
Endelig skal der selvfølgelig også gøres noget for at øge antallet af unge, der tager en ungdomsuddannelse. Der er ingen tvivl om, at Danmark har brug for dygtige håndværkere, industriteknikere og sosu-assistenter – lige såvel som vi har brug for ingeniører, læger, pædagoger og skolelærere.

Faktum er nemlig, at vi generelt kommer til at mangle kvalificeret arbejdskraft i årene fremover. Derfor skal man ikke se ungdomsuddannelserne som et nulsumsspil, hvor færre på gymnasiet automatisk er lig med flere på erhvervsskolerne.

Det vigtigste mål må være, at flest mulige unge får en ungdomsuddannelse, og at eleverne begynder på den ungdomsuddannelse, de brænder allermest for. Motivationen er nemlig nøglen til, at deres år på ungdomsuddannelsen bliver en succes.

Derfor er det også afgørende at få lavet et meritsystem, der gør det lettere at skifte ungdomsuddannelse, hvis man finder ud af, at man er havnet på den "forkerte" hylde. Og så skal det være legitimt at påbegynde en erhvervsuddannelse efter studentereksamen, hvis det først er som 18-årig, man er klar til kaste sig over en håndværkeruddannelse.

Der er nok at tage fat på, og vi vil gerne hjælpe med indspark og mulige løsninger. Vi glæder os til samarbejdet.

Forrige artikel Cepos: Politisk plaget grundskole har brug for decentral ansvarliggørelse Cepos: Politisk plaget grundskole har brug for decentral ansvarliggørelse Næste artikel Professor i hidtil fortroligt brev: Sådan kan de nationale test gøres bedre Professor i hidtil fortroligt brev: Sådan kan de nationale test gøres bedre
Minister vil bringe inklusionen tilbage på sporet skridt for skridt

Minister vil bringe inklusionen tilbage på sporet skridt for skridt

INKLUSION: Børne- og undervisningsministeren vil ikke have en stor inklusionsreform. Problemerne skal løses ét for ét. Det sagde hun på søndagens Sorø-møde, hvor de lange skoledage knap blev nævnt. De er ellers oplagte at se på, mener lærerne og ADHD-foreningen.