Gymnasieelever: Fem krav til ny minister skal skabe tillid i uddannelsespolitikken

DEBAT: Besparelser på uddannelse, adgangskrav og uddannelsesloft oser at mistillid til gymnasieeleverne. Der er brug for at sadle om i uddannelsespolitikken, så den igen bygger på tillid, ansvar og respekt, skriver Martin Mejlgaard til Pernille Rosenkrantz-Theil.

Af Martin Mejlgaard
Formand, Danske Gymnasieelevers Sammenslutning

Der skal lyde et stort tillykke med posten til den nye undervisningsminister Pernille Rosenkratz-Theil. I Danske Gymnasieelevers Sammenslutning mener vi, at den bedste måde at byde den nye minister velkommen på er at vise vejen til et bedre uddannelsessystem. Derfor har gymnasieeleverne udformet fem krav til undervisningsministeren.

Første krav: Stop besparelserne og investér i uddannelse
Den allerstørste opgave, som undervisningsministeren står overfor, er, at gymnasierne er underfinansierede. Den forhenværende regerings uansvarlige besparelser har resulteret i, at der er over 1000 færre lærere på gymnasierne. Det betyder dårligere undervisning og mindre feedback til eleverne. Når regeringen har lovet at stoppe besparelser, er det langt fra ambitiøst nok. Vi vil have vores lærere tilbage.

Andet krav: Afskaf adgangskravene
I år er det første år, hvor gymnasieelevernes uddannelsesvej bremses af en karaktermur. Adgangskravene har en social slagside, som betyder, at det primært er børn af faglærte og ufaglærte forældre, som nægtes adgang til gymnasiet. 

I sin iver for at tvinge elever på erhvervsskolerne har politikerne overset, at man skal være motiveret for at tage en uddannelse. Derfor risikerer vi at tabe elever på gulvet, som havde motivation for en gymnasial uddannelse, men ikke kommer til at trives på en erhvervsskole.

Tredje krav: Drop uddannelsesloftet
Helt tilbage på Folkemødet i 2018 lovede statsminister Mette Frederiksen, at hun ville gå til valg på at afskaffe uddannelsesloftet. Nu forventer ungdommen, at der bliver leveret på løftet. Bolden skal så at sige bare sparkes i mål. Vi skal tilbage til et mere fleksibelt uddannelsessystem, hvor man selvfølgelig kan skifte spor undervejs.

Fjerde krav: Tilbagerul Den Digitale Prøvevagt
Sidste år blev der introduceret et overvågningsprogram, som gamblede med gymnasieelevernes personlige data. Efter store elevprotester lykkedes det at få den daværende minister til at lægge Den Digitale Prøvevagt på hylden.

Prøvevagten blev introduceret under en falsk præmis, nemlig at eleverne snyder. Det er tid til at stoppe med at opbygge falske narrativer, som man kan gemme sin lovgivning bag. Vi vil aldrig se Den Digitale Prøvevagt igen.

Femte krav: Afskaf fraværsbekendtgørelsen (allerede opfyldt)
I efteråret 2018 trådte den nye fraværsbekendtgørelse i kraft. Den betød blandt andet, at elever skulle straffes med en hel lektions fravær, hvis bussen var et enkelt minut forsinket. Heldigvis kan vi elever allerede strege dette krav af listen. Det skyldes, at Pernille Rosenkrantz-Theil har annonceret, at hun afskaffer bekendtgørelsen. Vi er glade for signalet om tillid til eleverne.

Undervisningsministerens første 100 dage skal bruges på at sadle om i uddannelsespolitikken. Uddannelsespolitikken skal bygges på tillid, ansvar og respekt. Hav tillid til at gymnasieeleverne kan og vil deres uddannelse.

Giv eleverne ansvaret for at vælge deres egen uddannelse og muligheden for at vælge om. Sidst men ikke mindst respektér, at uddannelse er en investering og ikke en udgift.

Forrige artikel Erhvervsskoler og Lederne: Flere elever skal møde iværksætteri i skolen Erhvervsskoler og Lederne: Flere elever skal møde iværksætteri i skolen Næste artikel FH til regeringen: Erhvervs- og professionsuddannelser skal fylde mere FH til regeringen: Erhvervs- og professionsuddannelser skal fylde mere
Her er de ekspertgrupper, Rosenkrantz-Theil overvejer at droppe

Her er de ekspertgrupper, Rosenkrantz-Theil overvejer at droppe

OVERBLIK: Undervisningsministeren skal tage stilling til fremtiden for 11 uafsluttede ekspertgrupper, råd og følgegrupper. Blandt andet er fremtiden for ekspertgruppen, der skal se på udfordringerne med de etnisk opdelte gymnasier, fortsat uvist. Få hele overblikket her.