Danske Regioner: Vi risikerer et uddannelsesmæssigt A- og B-hold

Af Stephanie Lose (V)
Formand for Danske Regioner

Kære Pernille Rosenkrantz-Theil (S)

Først og fremmest et stort tillykke med din udnævnelse. I regionerne glæder vi os til at samarbejde med dig om at sikre, at vores unge trives og kommer godt ind i voksenlivet.

I vores øjne er der særligt fire udfordringer, som trænger sig på og kalder på gode løsninger:

Hvordan sikrer vi et godt lokalt uddannelsestilbud? Hvordan får vi en balanceret elevsammensætning på ungdomsuddannelserne? Hvordan forebygger vi mental mistrivsel? Og hvordan sørger vi for, at de unge ryger og drikker mindre – ikke mindst på ungdomsuddannelserne?

Alle unge skal have lokalt tilbud
For det første er det vigtigt at sikre, at unge i alle dele af Danmark fortsat har adgang til gode, lokale ungdomsuddannelser.

Hvis unge i nogle dele af landet skal bruge flere timer om dagen på transport, risikerer vi, at færre unge får en ungdomsuddannelse, og at vi får opdelt Danmark i et uddannelsesmæssigt A- og B-hold.

Stephanie Lose
Formand, Danske Regioner

Frem mod 2030 falder ungdomsårgangene nemlig dramatisk, og det betyder, at tusindvis af unge uden for de større byer kan risikere at få langt til nærmeste ungdomsuddannelse. For det kan blive svært at opretholde det lokale tilbud, hvis der er for få unge, som søger ind.

I Danmark er vi stolte af, at adgangen til uddannelse ikke afhænger af forældrenes baggrund. Men lige adgang handler også om, at der er lokale uddannelsestilbud, uanset om man bor i en stor eller mindre by. Hvis unge i nogle dele af landet skal bruge flere timer om dagen på transport, risikerer vi, at færre får en ungdomsuddannelse, og at vi får opdelt Danmark i et uddannelsesmæssigt A- og B-hold.

Der er derfor brug for, at man i hver region får bedre muligheder for at samarbejde om at sikre et godt og bredt regionalt udbud. I regionerne er vi klar til at påtage os et større politisk ansvar for optaget af elever på ungdomsuddannelserne, så vi i tæt samarbejde med skolerne og andre aktører kan sikre, at unge uden for de største byer også fremover får en uddannelse inden for rimelig afstand.

På tværs af skoler, regioner og regering bliver vi nødt til at gribe ind, før det er for sent. Det håber jeg, at du vil være med til.

Elevsammensætningen skal i balance
For det andet er der i flere større byer tendens til, at de unge søger bestemte gymnasier alt efter etnisk baggrund.

Det er uholdbart. Dels bør unge i Danmark tage deres uddannelse side om side med jævnaldrende fra alle dele af samfundet – og ikke kun dem med samme baggrund som dem selv. Dels truer det elevgrundlaget for de gymnasier, hvor ubalancen er størst, og dermed risikerer det lokale tilbud at forsvinde.

Der er brug for, at vi finder en løsning. En løsning, der giver de regionale fordelingsudvalg de rette redskaber til at sikre en balanceret elevsammensætning. For udfordringerne klares bedst, når politikere og rektorer med lokalt kendskab kan vælge det værktøj, der passer til den konkrete situation. Og kan der ikke findes enighed blandt rektorerne, vil vi regionale politikere tage ansvaret for at løse problemet.

Mental mistrivsel skal forebygges
For det tredje deler jeg ministerens bekymring over den stigende mentale mistrivsel blandt unge. Det gælder ikke mindst på ungdomsuddannelserne, hvor hver fjerde af de unge, der dropper ud, gør det på grund af psykiske problemer.

I dag er de forebyggende ungetilbud imidlertid meget forskellige fra kommune til kommune – både i omfang og kvalitet. Samtidig er de unges mentale udfordringer komplekse, og de kan ikke bare reduceres til et spørgsmål om karakterræs.

I regionerne vil vi derfor gerne bidrage med yderligere fokus på den opsøgende indsats, så de unge kan få hjælp i rette tid. Vi kan for eksempel bidrage med faglig ekspertise, der kan klæde nøglepersoner såsom studievejledere og undervisere på til på et tidligt tidspunkt at spotte og hjælpe elever, der ikke trives, inden deres problemer udvikler sig.