EL og V i København: Håndværkere må også gerne have musik, historie og dannelse med i værktøjskassen

Vi har brug for, at flere unge vælger en erhvervsfaglig uddannelse. Det ønske går igen både i regeringens strategier, men også i de kommunale.

Det er med god grund, men det er som om realismen ikke helt følger med de høje ambitioner. I stedet burde vi i højere grad anerkende både muligheden og det fornuftige i at tage en erhvervsuddannelse efter en gymnasial uddannelse.

Vi kan ikke modvirke tendensen i unges uddannelsesvalg
I Københavns Kommune vedtog vi i 2017 et mål om at øge andelen af afgangselever, der søgte erhvervsuddannelserne direkte efter 9. klasse. Det mål er vi ikke kommet tættere på gennem de sidste tre år.

Vi bør ikke bede uddannelsesvejledningen om at skrue ned for valget af gymnasiale ungdomsuddannelser, men snarere placere det senere tilvalg af en erhvervsuddannelse som en fin mulighed.

Jens-Kristian Lütken (V) og Gorm Gunnarsen (EL)
Hhv. næstformand for Børne- og Ungdomsudvalget i Københavns Kommune og medlem af Københavns Borgerrepræsentation

Tværtimod, så ligger søgning mod de gymnasiale uddannelser meget stabilt på omkring 80 procent af en ungdomsårgang. Det er naivt at tro, at vi kan modvirke den tendens. I stedet for et desperat forsøg på at få de unge over på noget, de i udgangspunktet ikke ønsker og ikke vælger, så bør vi i stedet gribe fat i tendensen.

For uddannelsesvalget er ikke nødvendigvis et nulsumsspil, hvor den ene uddannelse udelukker den anden.

Unge skal kunne tage flere ungdomsuddannelser
En analyse foretaget af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd i marts sidste år viser, at en gymnasial ungdomsuddannelse udgør et godt fundament for en senere erhvervsuddannelse. Det er tydeligt gavnligt for de unges karrieremuligheder.

Derfor er det ikke fornuftigt at sætte mål ud fra en forudsætning om, at de unge kun skal have muligheden for at tage én type ungdomsrettet uddannelse. Vi bør ikke bede uddannelsesvejledningen om at skrue ned for valget af gymnasiale ungdomsuddannelser, men snarere placere det senere tilvalg af en erhvervsuddannelse som en fin mulighed.

For hvorfor må man ikke have musik, historie og dannelse med i bagagen som håndværker? Den ene af de to uddannelser skal ikke opfattes som spild eller dobbeltuddannelse. I stedet bør vi sende et signal om, at vi tværtimod ser det som en positiv styrkelse af ungdommens almendannelse samtidig med, at vi fastholder ønsket om, at flere unge københavnere bliver faglærte.

Vi må følge de unges frie valg
Endelig er der ikke udsigt til, at praktikpladssituationen på erhvervsuddannelserne er i bedring. Og unge først i 20’erne vil alt andet lige være mere robuste over for de eksisterende usikkerhedsmomenter og skift af miljø i en erhvervsuddannelse.

Med andre ord er der god grund til at forholde sig til, hvad de unge rent faktisk gerne vil og følge deres frie valg fremfor krampagtig at holde fast i strategier, som kun er realistiske i Finansministeriets store regneark for øgning af arbejdsudbuddet.