Erhvervsakademier og landsforbund: De korte uddannelser skal forlænges, hvis alle skal ind på uddannelsesmotorvejen

Regeringen vil bygge en "motorvej" gennem uddannelsessystemet, så flere unge med en erhvervsuddannelse videreuddanner sig – blandt andet til de tekniske fag.

Det er en aldeles glimrende idé. Men hvis vi ruller asfalten ud for alle unge i uddannelsessystemet, skal vi også sikre, at de har de fundamentale forudsætninger for at kunne køre på vejene.

Vi kommer til at mangle cirka 24.000 med en kort videregående uddannelse i 2030 - ikke mindst med tekniske kompetencer. Arbejdsmarkedet hungrer efter nyuddannede med tekniske kompetencer, og lige nu siger virksomheder nej til ordrer, fordi de ikke kan få den arbejdskraft, de mangler.

Dermed går Danmark hver dag glip af vækst og velstand. Vi har med andre ord ikke råd til, at for mange ender i nødsporet undervejs i deres studie - især ikke, når det let kan undgås.

Det ekstra semester skal ruste studerende bedre til at kunne gennemføre studierne. Nogle mangler boglige kompetencer – andre tekniske

Jannik Petersen og Steen Kildesgaard
Formænd for hhv. Teknisk Landsforbund og Danske Erhvervsakademier

Længere korte uddannelser

Løsningen er dog heldigvis ligefor: Hvis I gerne vil have tekniske specialister til at dække behovet, så skal der afsættes nogle få millioner på at udvide nogle af de tekniske erhvervsakademiuddannelser med et såkaldt for-kursus.

Vi foreslår et ekstra semester for studerende på uddannelserne til automationsteknolog, energiteknolog og produktionsteknolog. Det ekstra semester skal ruste studerende bedre til at kunne gennemføre studierne. Nogle mangler boglige kompetencer – andre tekniske.

Det ekstra semester skal være begyndelsen på studiet, som en grundlæggende introduktion til faget. Dermed bruges et halvt år på at sikre, at alle studerende får den nødvendige ballast, som vil gøre det lettere for dem at gennemføre studiet. Der skal kunne gives merit, hvis en studerende kommer med for eksempel en EUX-baggrund.

Det vil have en markant effekt på antallet af unge, der færdiggør uddannelserne. I dag er der nemlig et unødvendigt frafald på nogle af de tekniske erhvervsakademiuddannelser.

Rigtig mange unge – som enten har en gymnasial uddannelse eller en erhvervsuddannelse – vil nemlig gerne tage en teknisk erhvervsakademiuddannelse. Nogle af de unge med gymnasiebaggrund mangler dog basal teknisk indsigt. Den indsigt kan sikres med et såkaldt 'praktikum' for studenter i stil med det for-kursus, vi i dag kender fra Maskinmesterskolen.

Kære politikere, glem ikke, at en tilkørsel er en forudsætning for, at nogen overhovedet kan komme ud på en motorvej

Jannik Petersen og Steen Kildesgaard
Formænd for hhv. Teknisk Landsforbund og Danske Erhvervsakademier

Tilsvarende skal vi have et tilkørselsspor for EUD, hvis vi vil have flere fra erhvervsskolerne og fra andre uddannelsesretninger til at køre på motorvejen. Udfordringerne for erhvervsuddannede er dog oftere mangel på boglige kompetencer.

Før enhver motorvej kommer en tilkørsel

Udfordringerne er forskellige, men løsningen er den samme: Skal vi have flere til at gennemføre - hvad end de mangler enkelte praktiske eller boglige færdigheder - skal uddannelserne udvides med et semester, der ruster de unge til at klare uddannelsen.

Uddannelser som Automationsteknologi, Energiteknologi og Produktionsteknologi kan for nogle føles som en unødvendig bumpet vej i starten, hvis man mangler enkelte forudsætninger for at køre på den. Lad de uddannelser være de første, der får tilkørselsveje til den nye motorvej i form af et for-kursus.

Modellen med for-kurset kendes allerede fra Maskinmesterskolen, og det er en billig løsning, når vi skal sikre væksten.

Så kære politikere, glem ikke, at en tilkørsel er en forudsætning for, at nogen overhovedet kan komme ud på en motorvej. Vil I lykkes med at bygge en motorvej for unge gennem uddannelsessystemet, bør I derfor starte med at hive for-kurser, som sikrer forudsætninger for at gennemføre de tekniske uddannelser, direkte ind i finanslovsforhandlingerne.