”FGU og ungeindsatsen er intet quick fix”

DEBAT: Der er mange perspektiver, som skal inddrages og tages hensyn til i en koordinerende indsats som FGU. Derfor kan resultaterne heller ikke måles med det samme, skriver Rikke Ørnberg fra FGU Aalborg.

Af Rikke Ørnberg
Rektor, FGU Aalborg

FVU, KUU, OBU, AVU, STU, UU, SPS, EGU, PGU …

Der findes mange forkortelser i den verden, jeg netop er trådt ind i som rektor for FGU Aalborg.

Og mon ikke mange andre end jeg kløjs lidt i, hvilke forkortelser der fører den rigtige vej, når man som ungt menneske ikke lige er helt klar på egne ønsker, kompetencer eller mål for uddannelse og job.

Derfor er jeg fuldstændig vild med undervisningsministeriets lancering af FGU og den kommunale ungeindsats, der i et samlet greb bliver en koordineret indsats: en indgang og en tydelig hovedvej at følge.

Indsatsen er svær
Den koordinerede indsats skal styrke de unges mulighed for at lykkes med at blive uddannelsesparate eller klar til arbejdsmarkedet og mestre eget liv.

Målgruppen af unge for FGU har brug for koordinerede indsatser, hvor professionelle aktører i unges liv forstår, hvor betydningsfuldt det er, når et team af kompetente mennesker guider og støtter et ungt menneske hen imod at udvikle og forstå sig selv og det samfund, man er en del af og skal tage ansvar i.

FGU og ungeindsatsen er intet quick fix, hvor resultaterne af alles anstrengelser måles i morgen og mærkes på søndag.

Koordinerede indsatser er svære, fordi der er mange perspektiver, der skal inddrages og tages hensyn til. Der er mange vaner, følelser men også økonomiske udfordringer, som kan spænde ben for det rigtige valg.

Vi har en ansvarsfuld rolle
Men FGU og ungeindsatsen har sat den unge i centrum, og det er vores fælles udgangspunkt for de valg, der skal træffes.

Alle indsatser må altid tage udgangspunkt i bevidstheden om K.E. Løgstrups etiske fordring: ”Den enkelte har aldrig med et andet menneske at gøre, uden at hun/han holder noget af dets liv i sine hænder”.

Det er en ansvarsfuld rolle for os i FGU og ungeindsatsen at spille i andre menneskers liv, og det kalder på dygtighed, refleksion, kommunikation og evnen til at lytte og handle.

Vi er mange, der som i FGU'en arbejder i et felt med unge mennesker mellem 15 og 25 år. Jeg er stødt på begrebet public service motivation, som knytter sig til begrebet at levere offentlig service. Public service motivation er en motivationsfaktor, som omhandler at ”gøre godt for andre og for samfundet”.

Jeg mener helt bestemt, at FGU'en og kommunens ungeindsats som en koordineret indsats har public service motivation indlejret som en drivkraft for sine medarbejdere, og sammen med den etiske fordring har jeg også håbet om, at FGU bliver et kompetent svar på de unges vej ud i verden som værdifulde samfundsborgere.

Forrige artikel DA: 3F taler erhvervsuddannelserne ned DA: 3F taler erhvervsuddannelserne ned Næste artikel FGU-leder: FGU er udfordret på at skabe de rette fysiske rammer FGU-leder: FGU er udfordret på at skabe de rette fysiske rammer
Står kommunernes stramme budgetter i vejen for klimavenlige folkeskoler?

Står kommunernes stramme budgetter i vejen for klimavenlige folkeskoler?

LAND OG BY: De danske kommuner sidder på et stort antal bygninger og kommer dermed til at spille en væsentlig rolle, hvis målet om 70 procents CO2-reduktion skal nås. Men her hører den simple logik også op. For det bliver dyrt for statskassen, hvis kommunerne skal bo og bygge grønt.