Af Kim Kabat
Direktør, FGU Østjylland

I løbet af den seneste tid er jeg flere gange stødt på, hvad jeg anser som ikkeinkluderende holdninger: at man som udsat ung skal kunne klare mosten, skal kunne begå sig i ”den virkelige verden” fra dag ét på erhvervsskolen og i jobbet.

Hvilket er et nogenlunde ok afsæt, selvom man kunne ønske en lidt mere inkluderende tilgang.

”Unge pakkes ind i vat”
Det interessante er i denne sammenhæng, at udsagnet dækker over en disciplinerende pædagogisk tilgang. Det er i sig selv ikke ualmindeligt; det overraskende er, at det kommer fra positioner, som burde vide bedre.

Første gang var på et landsdækkende stormøde i Vingsted for FGU-bestyrelser og senest, af alle steder, på Ulighedens topmøde 2019 på Christiansborg. Begge gange som reaktion på indlæg fra unge fra Modstrøm, som er en bevægelse af nuværende og tidligere produktionsskoleelever.

De unge fremførte deres 10 ønsker til FGU samt viste et par korte videoer med elevportrætter, som illustrerede baggrunden for ønskerne.

Vi gør vores for at hjælpe eleverne med at kunne komme til at gennemføre en kompetencegivende ungdomsuddannelse eller fastholde et job. Det kunne dog være rart, hvis den anden position rakte hånden ud og tog imod.

Kim Kabat
Direktør, FGU Østjylland

I Vingsted fik det et FGU-bestyrelsesmedlem fra arbejdsgiversiden, til at opponere mod at de unge på FGU, ”blev pakket ind i vat”. De skulle gøres klar til virkeligheden ude på arbejdsmarkedet. De skulle med andre ord toughen up til at indgå i ”normale” – læs ikke-inkluderende arbejdspladser.  

Han blev taget kærligt, men bestemt i lære af Marlene Harpsøe, som erklærede sig lodret uenig.

Udsatte unge, sårbare unge, ja alle unge har krav på at blive mødt der, hvor de er. Med de ressourcer og behov, de har. Så starter vi vejen mod uddannelses- og arbejdsmæssig inklusion derfra.

Værkstedsundervisning misforstås
Anden gang blev denne position repræsenteret af Ole Heinager, NEXTs direktør, på Ulighedens topmøde. Her var udmeldingen – som jeg hørte det – at FGU-unge skulle gøres klar til et EUD strippet for blødsødne elevcoaches og psykologer. Toughen up!

Positionen blev sekunderet af Hanne Pontoppidan, formand for Uddannelsesforbundet, som mente, at det var en uskik med psykologisk hjælp på uddannelsesinstitutionerne. Det vender vi tilbage til.

Det gav i Heinagers optik for eksempel ikke mening at have flere fotoværksteder på produktionsskolerne i hovedstadsområdet, når der var en adgangsbegrænsning på 20 elever på NEXT.

En position som er udbredt, men som misforstår effekterne af værkstedsundervisningen.

Erfaringen er, at måske 20-25 procent af eleverne fra et værksted efterfølgende vælger samme fag på EUD. Er det et problem? Nej, FGU er ikke en faglig forskole, men har til opgave at understøtte elevernes afklaring samt transformative læring.

Eleven skal forstå realiteterne
De lærer på alle hold og værksteder at indgå i forpligtende arbejds- og læringsfællesskaber. Generiske kompetencer, de kan tage med i andre fagområder.

Ud over den praksisbaserede transformative læring ligger det forberedende i at få tilstrækkelige almene kompetencer til optag på EUD/HF.

Hvis en gruppe unge skal forbi en drøm om at blive fotograf eller bare bliver motiveret til at gå i skole igennem fotografering, så laver vi gerne et fotoværksted eller et fototema på Almen-grunduddannelsen. Måske et par af dem faktisk har talentet til at bliver fotografer.

Vi skal selvfølgelig ikke slå fotografdrømmen ihjel, bare fordi der kun er 20 pladser. Vi skal bibringe eleven en realitetsloyal forståelse af, at hvis hun/han vil være fotograf, så skal der kæmpes hårdt for det. Og det må erkendes, hvis man ikke har det, der skal til, så der kan vækkes nye drømme.

Omvendt har den elev, som vælger at gå fra træværkstedet til Tømrer på EUD naturligvis en faglig kompetence med sig, som kan vise sig hjælpsom i elevens bestræbelser på at bide sig fast.

Ikke flovt at søge hjælp
Og så tilbage til psykolog- og trivselsbistanden på ungdomsuddannelserne. På NEXT var det angivelig afviklet for år tilbage. Vi har en anden holdning.

Hvis der skal nogle få psykoedukative samtaler til for at styrke elevernes strategier til at fastholdelse sig på uddannelsesforløbet, hvis underviserne superviseres i, hvordan de pædagogisk bedst matcher en given elevs kognitive profil, så er det givet godt ud. Både menneskeligt og økonomisk.

Vi har i FGU Østjylland den klare holdning, at det på ingen måde er flovt at have brug for og søge hjælp. Hverken med hensyn til specialpædagogisk eller psykosocial støtte. Eller til at finde en bolig, få støtte til misbrugsbehandling osv.

Vi søger sammen med eleven at rydde de sten væk, som står i vejen for elevens faglige progression og personlige/sociale udvikling.

Vi pakker hjertens gerne ind i vat. På samme måde som flyttemanden lige er lidt mere forsigtig, når der er glas i flyttekassen. Men vi pakker også ud igen og gør klar til brug.