Forbud indført af paniske voksne inviterer til at blive brudt

Debatten om teknologi og mobiltelefoner raser. Forældre, forskere, politikere og diverse andre aktører diskuterer alle sammen, hvorvidt chatbots og mobiltelefonener bør forbydes, så vi elever kan skærmes fra skærmene.

Men i debatten om blandt andet mobilforbud synes jeg, at vi overser en større bagvedliggende problematik: tendensen til at indføre forbud som en simpel løsning på komplekse problemer – og ovenikøbet uden at snakke med dem, det faktisk handler om først.

Det gælder både nationalt og lokalt. Princippet er det samme: En udvikling, der betegnes som problematisk, bruges til at legitimere et forbud.

Vi elever stemples ofte som en generation af curlingbørn, der fra fødslen er blevet pakket ind i vat og holdt i hånden af mor og far. Samtidig møder vi elever et hav af forbud i stedet for fælles dialog om, hvordan vi sammen skaber gode og sunde kulturer.

Så hvorfor bliver vi ved med at indføre forbud i stedet for holdbare indsatser? Ja, fordi det er den nemme udvej.

Selvfølgelig er forbud mod ulovlige og farlige ting (for eksempel rygeforbud) positive forbud, men vi bliver nødt til at erkende, at det er dialog, der ændrer adfærd – ikke forbud. Den dårlige rygekultur stoppede heller ikke fra den ene dag til den anden. Forbud var en lille del af løsningen, men den nysgerrige og konstruktive dialog samt indsatserne, man fandt sammen med elevråd og skolebestyrelser ude på skolerne, var mindst lige så stor.

Den dag i dag er det heller ikke kun forbud mod rygning, der betyder noget for vores valg, når det gælder rygning. Nu møder vi elever kurser om sundhed og rygestop ude på skolerne, vi snakker om gruppepres og meget mere.

Det er nemt at indføre forbud og opfatte problemet som løst, men sandheden er, at det udelukkende er en lappeløsning på bekostning af os elever. Hvis vi reelt ønsker gode kulturer og konstruktiv adfærd, er en umyndiggørelse af os ikke vejen frem.

Vi bør i stedet inkludere os elever og tale om hvilke "gulerødder", der kan motivere til en adfærdsændring, og hvad der skal til for, at vi elever selv i fællesskab skaber positive kulturer.

Med forbud sætter man lave, negative forventninger til os elever, og det er på ingen måde godt for tilliden mellem generationerne

Marie Holt Hermansen
Formand, Danske Skoleelever

I mine øjne skal vi holde op med hele tiden at snakke om fravalg og i stedet om tilvalg. Der er hele tiden fokus på alle de ting, vi ikke skal, ikke må og ikke kan få tilladelse til. Samtalerne bliver negativt ladet i stedet for positive. Vi skal gøre tilvalgene attraktive. Fællesskaberne, ejerskabet og dialogen skal være i fokus, når vi skal løse tidens vilde problemer.

I de rette rammer lykkes vi elever, og vi kan meget mere, end hvad der bliver givet udtryk for. Vi bliver nødt til at anerkende eleverne som kulturbærer; det er os, der skaber mønstre og kulturer i vores fællesskaber. Vi er nødt til at tage konflikten, ansvarliggøre hinanden og i fællesskab skabe en bedre skole.

Vi lever i en accelerationstid, og vi kommer til at opleve, at mængden af nye og komplekse problemstillinger også vil accelerere. De er ikke udelukkende negative, for de er jo også et bevis på, at vi udvikler os. Men jeg oplever, at de voksne alt for hurtigt bliver bange for problemerne.

Tvivlen rammer, og man går i panik, når man opdager et problem, som man ikke kan løse med det samme. Den frustration ender med at blive til vrede og skæld ud i kommentarsporet på Facebook, når vi andre foreslår, at man lige slår koldt vand i blodet og starter med at tale med os elever og unge først.