Frygten for fravær kvæler elevdemokratiet

Det rammer skævt, når gymnasierne prioriterer tilstedeværelse højere end læring. For man lærer meget af at deltage i demokratiet, skriver Madeleine Steenberg Williams.

Det er problematisk, at vi decideret sanktionerer elever med fravær for at deltage i demokratiet, skriver Madeleine Steenberg Williams.<br> — Det er problematisk, at vi decideret sanktionerer elever med fravær for at deltage i demokratiet, skriver Madeleine Steenberg Williams.
Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix

Madeleine Steenberg Williams

Fhv. forkvinde, Danske Gymnasieelevers Sammenslutning

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Det demokratiske virke er et af de mest essentielle dele af vores samfund. Et samfund, som er bygget på en udbredelse og stolthed omkring vores demokrati. Et demokrati, som er grundlaget for hele vores samfund, men er vi gode nok til at udøve det i praksis på vores uddannelsesinstitutioner?

Det korte svar er nej. Men hvorfor er det sådan, når der i gymnasiernes bekendtgørelse lige netop står dette:

“Kapitel 1 §1 Stk. 4. Eleverne skal derigennem opnå forudsætninger for aktiv medvirken i et demokratisk samfund og forståelse for mulighederne for individuelt og i fællesskab at bidrage til udvikling og forandring samt forståelse af såvel det nære som det europæiske og det globale perspektiv.”

Den demokratiske lære og dannelse er en vital del af dét at gå i gymnasiet, men efter coronaperioden er der sket et skifte.

Elevpanelet

På Altinget Uddannelse mener vi, at det er vigtigt, at elevernes stemmer bliver inddraget mere i uddannelsesdebatten.

Derfor har vi inviteret alle elevorganisationers forpersoner med i et nyt elevpanel, der hver uge giver debatbolden et los og deler meninger om og erfaringer med de politiske spørgsmål og beslutninger, der hverdag påvirker elever i grundskolen og på ungdomsuddannelserne.

Panelet består af:

Marie Holt Hermansen, formand for Danske Skoleelever
Oliver Gabrielsen, formand for Landssammenslutningen af Handelsskoleelever
Julie Kølskov Madsen, formand for Erhvervsskolernes Elevorganisation
Madeleine Steenberg Williams, forkvinde for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning

Elevdemokratiet er dødt. Vigtigheden af at engagere os unge til at deltage i den offentlige debat og deltage i elevdemokratiet på gymnasier er gået tabt. For når vi elever får fravær for at deltage i elevrådsmøder, taber vi bolden som uddannelsesinstitution.

Alt for mange gange har jeg hørt fra elever og elevråd, at deres rektor ikke svarer dem, når de skriver. Alt for mange gange har jeg hørt elever, som i samlet flok har ønsket forandring på gymnasiet, men bliver mødt af lukkede døre. Alt for mange gange har jeg set, at gymnasier ikke løfter deres pligt og ansvar om, at der skal være et elevråd og at, hvis der ikke er, skal gymnasiet også hjælpe med at oprette det.

Jeg anser det som dybt problematisk, at vi i et land som Danmark, ikke sætter mere fokus på, at den demokratiske dannelse er en vigtig del af det at gå i gymnasiet. At vi decideret sanktionerer os elever med fravær for at deltage i demokratiet, når der står, at vi har ret til det.

Vi forbliver ikke et videnssamfund, hvis vi bliver ved med at tilbageholde os fra at deltage aktivt i samfundet, også selvom det betyder lidt fravær fra gymnasiet.
Madeleine Steenberg Williams
Afgående forkvinde, DGS

Jeg synes, vi bør være bedre til at hylde os unge, når vi gør en indsats for at ændre noget i samfundet. Desværre er det min oplevelse, at mange trækker sig væk fra at deltage i demokratiet på baggrund af frygten for at få fravær i gymnasiet. Frygt for, at det tager tid fra skolearbejde og en generel frygt for, at folk ikke vil værdsætte, at vi aktivt deltager i samfundsdemokratiet.

Jeg synes, det er sørgeligt, at vi ikke anser det engagement som noget positivt. At man ikke i stedet roser os unge mennesker, der prøver at gøre en forskel.

I en verden, der er i konstant forandring, er det svært at følge med og det er svært at gøre en forskel, hvis man ikke engang har stemmeret. Det betyder, at man bliver nødt til at lægge en større indsats end andre for at få sin stemme hørt.

Det styrker vores demokrati, og det styrker os som samfund, når man kender sine rettigheder, og når man kender til den måde, samfundet fungerer på. Forståelse og viden for omverdenen og det samfund, man bor i, gør også en forskel for ens generelle trivsel og velvære.

Læs også

Tiden er endegyldigt løbet fra gymnasierne

Kommentar

Vi er et videnssamfund, og det kan vi kun blive ved med at være, hvis os unge mennesker blive inspireret og engageret i omverdenen. Vi forbliver ikke et videnssamfund, hvis vi bliver ved med at tilbageholde os fra at deltage aktivt i samfundet, også selvom det betyder lidt fravær fra gymnasiet.

Jeg siger ikke, at der ikke skal være krav om deltagelse i undervisningen, men det bekymrer mig, at gymnasierne ikke tager hensyn til vigtigheden og læreren bag at engagere sig lokalt og nationalt. Det er ærgerligt, at gymnasierne ikke fortæller os elever, hvor sejt det er, når vi engagerer os i elevrådet, hjælper til med valgkamp, arbejder i frivillige organisationer osv.

Jeg synes, det rammer skævt, når gymnasierne prioriterer tilstedeværelse højere end læring. For man lærer meget af at deltage i demokratiet. Man lærer, hvad hårdt arbejde er, man lærer hvad frivillighed- og hvor essentielt det er.

Jeg synes, det er oprigtigt problematisk, at de mennesker, der er med til at svække vores demokrati, primært er de voksne.
Madeleine Steenberg Williams
Afgående forkvinde, DGS

Vigtigst af alt, lærer man, hvor vitalt det er, at man samarbejder og har et stærkt demokrati, hvor vi som borgere aktivt deltager. Men det er ikke nok, at de voksne i samfundet bliver bedre til at engagere os unge, de skal også blive bedre til at lytte og respektere os.

Vi unge er hverdagens eksperter, og vores holdninger og viden er lige så meget værd som alle andres. Vi er nemlig lige så meget en del af samfundet som alle andre. Vi skal ikke blive mødt med kommentarer som “de er bare unge, de ved ikke noget” længere. Jeg synes, det er oprigtigt problematisk, at de mennesker, der er med til at svække vores demokrati, primært er de voksne.

Jeg drømmer om uddannelsesinstitutioner, hvor elevdemokratiet blomstrer, hvor uddannelserne understøtter og lytter til os elever når vi kommer med forslag om forandringer. Jeg drømmer om en skolebestyrelse, hvor elevers holdninger bliver taget seriøst så vi ikke bare skal sidde og stirre ud i ingenting. Jeg drømmer om, at vi en dag begynder at opfordre og engagere unge til at deltage i demokratiet.

Det kræver en indsats, ikke bare fra rektorerne eller lærerne, men fra hele samfundet og det er en indsats jeg med spænding vil vente på.

Læs også