Kommentar af 
Oliver Gabrielsen

Tiden er endegyldigt løbet fra gymnasierne

Når én ud af seks studenter ender som ufaglærte, er det tid til at gentænke de gymnasiale uddannelser og de fuldstændig vanvittige strukturer og incitamenter, der lever i vores uddannelsessystem, skriver Oliver Gabrielsen.

Det er dybt problematisk, at gymnasiet er med til at reproducere skæve idealer om, hvad man skal efter gymnasiet, skriver Oliver Gabrielsen.
Det er dybt problematisk, at gymnasiet er med til at reproducere skæve idealer om, hvad man skal efter gymnasiet, skriver Oliver Gabrielsen.Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Oliver Gabrielsen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

For nylig så jeg et billede fra den dag, hvor den tidligere socialdemokratiske statsminister og arbejder H.C. Hansens datter blev student.

Da jeg så billedet, stod det helt klar for mig, at H.C. Hansen ikke kunne være i sig selv, for han var ovenud lykkelig. Dengang han selv skulle tage sig en uddannelse, var hans mulighed for at blive student stort set uopnåelig.

Men gennem et klart politisk fokus med mål om at skabe social mobilitet i uddannelse, hvor alle skulle have de samme muligheder uanset social og økonomisk baggrund, banede det vejen for, at helt almindelige arbejderbørn pludselig kunne blive studenter.

Dengang var studentereksamen adgangsbilletten til det gode liv med hjørnekontoret, og i nyere tid kom idéen om videnssamfundet – med tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) som bannerfører – hvor al praktisk viden hørte fortiden og industrialiseringen til. 

Det blev set som en ny æra, hvor Danmark udelukkende skulle skabe værdi og vækst gennem vores egne tanker og hoveder. Det har resulteret i, at vi har fået en langt mere boglig grundskole, end hvad vi behøver, og hvor praksisfagligheden er blevet skudt til hjørne. Det er også her i 00’erne, vi begynder at se en eksplosiv søgning mod de højere læreanstalter.

Tanken, om at en studentereksamen fører til fører til det gode liv, lever stadig i bedste velgående i vores samfund. Den sidder simpelthen i vores DNA, og det ses tydeligt, når 70 procent af en ungdomsårgang strømmer ind gymnasiet holdt op imod de 12 procent, som gjorde det samme i 1960’erne.

Gymnasiet har ikke ændret sin grundform og tanke i takt med resten af samfundet, siden H.C. Hansens datter blev student. Det er dybt problematisk

Oliver Gabrielsen

Jeg husker selv, hvordan min mor, som er uddannet frisør, insisterede på, at jeg skulle tage en studentereksamen, fordi hun selv havde følt sig begrænset af den manglende hue. Men aldrig nogensinde har vi haft et uddannelsessystem, hvor man har så mange åbne døre foran sig, uanset hvad man vælger.

Kilden til lykke ligger ikke længere i studenterhuens hvide for. For hvis man ser på mange faglærte, kommer de til at tjene det samme (hvis ikke mere) end de studerende på mange akademiske uddannelser.

Ønsket om at blive uddannet længere end vores forældres sidder dybt i os, men det bygger i høj grad på “uddannelsestrappen” i vores samfund. Heri består tanken om, at de ufaglærte ligger i bunden, efterfulgt af de faglærte, mens trappens øvrige trin udgøres af folk med en kort videregående uddannelse, så folk med en mellemlang videregående uddannelse, mens vi på øverste trin har akademikeren.

Det er her på uddannelsestrappens trin, at der opstår en blanding af påskønnelses-og selvrealiseringsbehov, hvor man ønsker at leve op til samfundets erkendelse af, at man har gjort det rigtige, samtidig med at man ønsker andres accept.

Der er ikke nødvendigvis noget galt i, at så mange læser på gymnasiet. For det er i høj grad med til at danne og forme de mennesker, der går der. Man har et fedt ungdomsliv, og det skal være plads til. Det, jeg gerne vil stille spørgsmålstegn ved, er imidlertid, at hver sjette student kommer ud til en tilværelse som ufaglært, som en ny analyse fra Tænketanken DEA har vist.

Læs også

Historisk set har gymnasiet peget mod universitet, hvilket de også gør i dag. Men når jeg ser mig omkring besøger diverse gymnasier, er der rigtig mange elever, der ikke passer ind i gymnasiets kasseformede, akademiske måde at lære på.

Så kommer det evige spørgsmål: Skal skolen passe til individerne, eller skal individerne tilpasse sig skolen? Uden tvivl er det skolen, som skal tilpasse sig individerne. Der sker hele tiden forskydninger i, hvilke normer der gør sig gældende, og det bliver vi nødt til at tilpasse os. Ellers knækker vi forbrugerne af systemet, som vi ser i dag, når hver sjette ikke bruger deres uddannelse til noget som helst.

Tidligere behøvede man ikke en studentereksamen for at blive sygeplejerske. Det samme gjaldt for bankrådgivere og mange andre uddannelser. For mens resten af uddannelsessystemet har ændret sig, og mange uddannelser har fået et højere uddannelsesniveau, er gymnasiet ikke fulgt med.

Gymnasiet har ikke ændret sin grundform og tanke i takt med resten af samfundet, siden H.C. Hansens datter blev student. Det er dybt problematisk, at gymnasiet er med til at reproducere skæve idealer om, hvad man skal efter gymnasiet, og at universitetet er den eneste vej til det gode liv.

Vi er nødt til at erkende, at gymnasiet ikke længere bare skal være en direkte motorvej mod universiteterne, men skal ruste os unge til at begå os bredere i samfundet. At det også skal være okay at tage en erhvervsuddannelse.

Det er da fuldstændig vanvittigt, at systemet giver gymnasierne incitamentet til at sende eleverne mod uddannelser, som måske slet ikke passer til dem

Oliver Gabrielsen

I dag modtager gymnasierne midler hver eneste gang de sender unge på videregående uddannelser. I stedet burde de få midler, hvis de unge bruger huen til noget og tager en uddannelse, uanset hvilken en det så er. Det er da fuldstændig vanvittigt, at systemet giver gymnasierne incitamentet til at sende eleverne mod uddannelser, som måske slet ikke passer til dem. Men de promoverer alligevel de uddannelser, fordi det ligger i deres økonomiske interesser.

Desuden bør vi slette den bestemmelse i gymnasieloven, der foreskriver, at gymnasiets formål først og fremmest er at forberede eleverne til de videregående uddannelser.

Det burde i stedet være deres fornemmeste opgave at ruste de unge sådan, at de har den bedste mulighed for selv at tage stilling til, hvad de vil. På den måde kan vi reelt sikre, at gymnasiet er til for os unge, og at det hjælper os med at finde vores plads i verden – i stedet for at blive sendt videre med et slag i nakken.

Gymnasierne bærer ansvaret for, hvilket syn eleverne får på andre uddannelser efter gymnasietiden er slut. Jeg ønsker grundlæggende ikke at hæve nogle uddannelser over andre. Det, jeg ønsker, er reelt at sikre, at institutionerne handler i vores interesser, så det frie valg vil være oprigtigt frit.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Oliver Gabrielsen

Formand, Landssammenslutningen af Handelsskoleelever

0:000:00