Gymnasieaktører: Kandidatreformen risikerer at føre til halvbagte sproglærere i gymnasiet

Det er en kæmpefejl at skære i kandidatuddannelserne for gymnasielærere. Uddannelse er vores vigtigste råstof, og det kræver dygtige lærere at skabe dygtige elever, skriver Lasse Brunø, Line Rytter Mørkhøj og Elsebeth Gabel Austin.

Hvis studenter fremover kommer ud med dårligere sprogfærdigheder, vil de starte på et lavere niveau på de videregående uddannelser, skriver Det Nordjyske Fremmedssprogspanel. — Hvis studenter fremover kommer ud med dårligere sprogfærdigheder, vil de starte på et lavere niveau på de videregående uddannelser, skriver Det Nordjyske Fremmedssprogspanel.Foto: /ritzau/Janus Engel/

Det Nordjyske Fremmedsprogspanel

Se afsendere i faktaboksen nederst i indlægget

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Lige nu bliver en reform af landets kandidatuddannelser forhandlet bag totalt nedrullede gardiner. Det er bekymrende, at gymnasiesektoren – som både leverer alle studenterne til de videregående uddannelser og dernæst aftager de færdige kandidater som undervisere – slet ikke er repræsenteret i det arbejde.

Som repræsentanter for Det Nordjyske Fremmedsprogspanel er vi i særlig grad bekymret for, hvilke konsekvenser en reform af kandidatuddannelserne vil få for gymnasiernes kommende sproglærere.

Gymnasielærergerningen er en højt specialiseret funktion, og skal man undervise gymnasieelever i sprog, kræver det både en dyb sprogfærdighed, et bredt metodisk repertoire og viden om sprogvidenskab, medier, litteratur, historie og aktuelle kultur- og samfundsforhold.

Sidefaget på halvandet år må under ingen omstændigheder beskæres yderligere.
Lasse Brunø, Line Rytter Mørkhøj og Elsebeth Gabel Austin
Fra det Nordjyske Fremmedsprogspanel

Skaber en nedadgående spiral

Sprogindlæring og -beherskelse på ekspertniveau er tidskrævende. Derfor vil en forringet gymnasielæreruddannelse betyde, at studenterne har dårligere sprogfærdigheder, når de starter på de videregående uddannelser. Og når de starter fra et lavere niveau, ender de selvfølgelig også på et lavere niveau, og således starter man en nedadgående spiral.

En gymnasielæreruddannelse i dag er reelt ikke en samlet kandidatuddannelse, men som udgangspunkt to adskilte uddannelser. Sidefaget på halvandet år må under ingen omstændigheder beskæres yderligere.

På sprogfagene er de halvandet års undervisning i praksis allerede for lidt til at nå det nødvendige sproglige niveau for en studerende, der blot kommer med en sproglig studentereksamen. Da halvdelen af sidefaget læses på kandidatniveau, vil en forkortet uddannelse blot efterlade et enkelt semester på kandidatniveau til hovedfaget – og det er bestemt ikke nok.

Det er vigtigt fortsat at uddanne hovedfagskandidater med dyb faglighed, specialistviden og -kompetencer.

Læs også

Kommende aftale beskærer uddannelser mere end ventet – og sender nye ubehageligheder mod universiteterne

Analyse

Hovedfagskandidaterne fungerer ofte som faglige ressourcepersoner i deres faggrupper, hvor de med fagligt overskud understøtter kolleger i forbindelse med arbejdet med studieretningsprojekter og A-niveau-hold, ligesom de ofte arrangerer talenttilbud og så videre.

Derfor har vi brug for at fastholde et hovedfag i en fuld kandidatuddannelse, så skolerne også fremadrettet har fagligt stærke ressourcepersoner.

Resultatet bliver "halvbagte" lærere

At en del af kernefagligheden, inklusiv de nødvendige sproglige kompetencer, skal opnås gennem videreuddannelse efter afsluttet kandidatuddannelse, er ikke realistisk. Udviklingen af sprogfærdigheder er et langt, sejt træk med kontinuerlig indsats.

På sprogfagene er de halvandet års undervisning i praksis allerede for lidt til at nå det nødvendige sproglige niveau.
Lasse Brunø, Line Rytter Mørkhøj og Elsebeth Gabel Austin
Fra det Nordjyske Fremmedsprogspanel

Samtidigt kommer mange sprogkandidater direkte ud i job og vikariater, hvorfor det vil være utilfredsstillende, hvis de først opnår de endelige og tilstrækkelige kompetencer i forbindelse med fastansættelse.

At sende ”halvbagte" gymnasielærere ud fra universiteterne vil derfor både være demotiverende for de færdige kandidater og give ekstra udgifter, som gymnasierne sikkert selv skal afholde.

Sproglærere, der har studeret i udlandet, er i høj kurs på gymnasierne, men ofte er undervisningsperioderne anderledes på udenlandske universiteter, og derfor bliver det vanskeligt for de studerende at presse et udlandsophold ind et komprimeret kandidatforløb. Det gælder i særlig grad for studerende med to sprogfag.

Kigger vi til vores nabolande, har de bibeholdt femårige uddannelser. Det gælder både i Norge og i Sverige, mens man i Tyskland har 10-12 semestre afhængigt af fag.

Som lille sprogområde er Danmarks erhvervsliv afhængig af sprogkyndige – og bliver det endnu mere i fremtiden. Derfor vil det være en kæmpefejl at skære i kandidatuddannelserne for gymnasielærere. Uddannelse er vores vigtigste råstof, og det kræver dygtige lærere, at skabe dygtige elever.

Afsendere

Det Nordjyske Fremmedsprogspanel: