Danske Gymnasier: Hvor er politikernes visioner for unges uddannelse?

Af Birgitte Vedersø
Formand for Danske Gymnasier

Valgkampen nærmer sig, og vælgerne er så småt begyndt at gruble over, hvor krydset skal sættes denne gang. Men for mange af vores unge er der et andet valg, der har langt større betydning her i vintermånederne. Nemlig valget af ungdomsuddannelse.

Mange er i tvivl om, hvilken ungdomsuddannelse de skal vælge, hvor deres interesser ligger, og hvad de egentlig vil med resten af deres liv – og et arbejdsliv, der meget vel kan strække sig mere end 55 år ud i fremtiden.

Fleksibelt uddannelsessystem
Fra politisk hold er der massivt pres for, at flere vælger en erhvervsuddannelse. Men de unge vil ikke lade sig presse. De er bange for at vælge forkert, bange for at blive låst fast og bekymrede for, at de kompetencer, der er i højsædet i dag, ikke har samme værdi i fremtiden.

Én ting er sikkert: Digitalisering og kunstig intelligens kommer til at ændre vores samfund og arbejdsmarked på måder, vi har svært ved at forestille os i dag. Derfor er der behov for et fleksibelt og tilpasningsdygtigt ungdomsuddannelsessystem, hvor kompetencer som selvstændig og kritisk tænkning, nysgerrighed og innovation er i centrum.

Behov for visioner
Mit ønske til det kommende folketingsvalg er, at det giver anledning til, at partierne lancerer politiske visioner for ungdomsuddannelserne. Der er ikke brug for at reformere i siloer eller for småreparationer og knopskydninger.

Mit ønske til det kommende folketingsvalg er, at det giver anledning til, at partierne lancerer politiske visioner for ungdomsuddannelserne. 

Birgitte Vedersø
Formand for Danske Gymnasier

Der er brug for en vision for de unges uddannelse, der rækker længere end til næste valg – en vision, der kan forme vores ungdomsuddannelser i en moderne, fleksibel ramme. Alle unge, uanset om de lærer bedst gennem hånden eller bøgerne eller måske begge dele, skal klædes bedst muligt på til et omskifteligt arbejdsliv, hvor viden forældes hurtigt.

Bredt uddannelsestilbud lokalt
Samtidig skal vi have skabt et bæredygtigt system. Vi står over for en årrække med markant mindre ungdomsårgange, og nogle borgmestrene kan forvente hele 20 procent færre unge bysbørn. Dertil kommer en række besparelser på uddannelsesområdet, som gør det svært at drive ungdomsuddannelser, især i de tyndt befolkede egne af landet.

Det er helt afgørende, at vi har et bredt geografisk ungdomsuddannelsessystem. Ingen unge må opgive at tage en ungdomsuddannelse, fordi skolevejen er for lang. Derfor skal unge uden for de større byer også have et bredt uddannelsestilbud i nærområdet.

Det kræver en række tiltag. Regeringens forslag om, at det skal være nemmere for eksempelvis stx-gymnasier at udbyde erhvervsgymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelser er et godt bud. Der er også behov for at se på betingelserne for lokale fusioner mellem forskellige institutionstyper, så byens unge får så bredt et uddannelsesudbud som muligt.