Gymnasieskolernes Lærerforening: Sådan får vi flere studenter på erhvervsuddannelserne

Metalindustrien viser vejen

Den indsigt demonstrerede Metalindustriens Uddannelser i 2022 med et målrettet projekt for at få studenter til at vælge først og fremmest værktøjsmager-, industritekniker- og smedeuddannelsen.

Baggrunden var en dyster forudsigelse om markant mangel på fagligt uddannede indenfor metalområdet frem mod 2030.

Både manglende viden og udbredte fordomme om erhvervs-uddannelserne understreger behovet for en styrket vejledningsindsats.

Tomas Kepler
Formand, Gymnasieskolernes Lærerforening

Som led i projektet tilknyttede Metalindustriens Uddannelser analysefirmaet Oxford Research, der blandt andet interviewede en række studenter i de tre metaluddannelser.

På baggrund af interviews og litteraturstudier afleverede analysefirmaet en rapport med anbefalinger til, hvordan flere studenter kan inspireres til at vælge metaluddannelserne.

Oxford Research leverede ligeledes et idékatalog med 16 konkrete forslag til, hvordan Metalindustriens Uddannelser kan tilrettelægge uddannelserne målrettet studenter.

Flere af fundene i rapporten er værd at opholde sig ved, når vi skal styrke studenters vej til erhvervsuddannelserne.

Generelt hersker der stor uvidenhed blandt studenterne om, at det faktisk er tilladt at tage en erhvervsuddannelse efter endt studentereksamen.

Dertil kommer, at fordomme om erhvervsuddannelserne er udbredt hos de unge. En fremherskende fordom er, at erhvervsuddannelser er meget praktiske, men ikke særligt kreative.

Gymnasieeleverne ytrer i undersøgelsen også bekymringer om, at ”ensformighed, ensidighed, manglende udvikling i arbejdet, og risikoen for at blive tidligt nedslidt er fremtrædende” karakteristika ved erhvervsuddannelserne og det faglærte arbejdsmarked.

Erhvervsuddannelser for studenter

Både manglende viden og udbredte fordomme om erhvervsuddannelserne og svigtende kendskab til de mange karrieremuligheder understreger behovet for en styrket vejledningsindsats.

Derudover peger Oxford Research på, at der er behov for ”velvalgte rollemodeller, som gør op med stereotyper”, og at det er vigtigt at synliggøre, at ”erhvervsuddannelserne varierer i forhold til strukturer og karrieremuligheder”.

Samtidig hæfter analysefirmaet sig ved, at ”benævnelsen ungdomsuddannelse” bør udfases over for unge med studenterbaggrund, fordi studenterne ofte bærer på en oplevelse af, at de ”går tilbage til start” ved at påbegynde en erhvervsuddannelse efter afsluttet studentereksamen.  

Der er værdifulde perspektiver i at satse på at få flere studenter til at tage en erhvervsuddannelse.

Tomas Kepler
Formand, Gymnasieskolernes Lærerforening

Et andet vigtigt træk i undersøgelsen er, at studenterne får større interesse for erhvervsuddannelserne, når vi zoomer ind på uddannelsernes konkrete indhold, ”nørdethed” og muligheder i industrien.

Især udviser studenterne stor interesse for 3D-tegning, robotprogrammering, matematik og anvendelsen af nye teknologier og maskiner i metalindustrien.  

Rapporten fremhæver ligefrem, at det giver god mening og faglig indsigt at bygge erhvervsuddannelsernes specialisering og praksisfokus ovenpå en almen studentereksamen. 

Dog er det vigtigt at skrive sig bag øret, at Oxford Research anbefaler, at der ses nærmere på at justere det teoretiske niveau for studenterne på de tre metaluddannelser.

Det skal ske for i højere grad at udfordre eud-elever med studenterbaggrund teoretisk i erhvervsuddannelsesforløbet.

Politisk opbakning nu

Med sit udviklingsprojekt dokumenterer Metalindustriens Uddannelser, at der er værdifulde perspektiver i at satse på at få flere studenter til at tage en erhvervsuddannelse.

Ikke alene bidrager studenterne til at matche virksomhedernes behov for faglært arbejdskraft.

Studenter kommer med en forudgående viden og ballast fra gymnasiet, der er værd at bygge ovenpå.

Tomas Kepler
Formand, Gymnasieskolernes Lærerforening

De kommer også med en forudgående viden og ballast fra gymnasiet, der er værd at bygge ovenpå, og som med fordel kan udnyttes i mere målrettede uddannelsesforløb tilrettelagt for eud-elever med studenterbaggrund.

Den erkendelse er vigtig at udbrede og sætte i spil. Det gælder også i forhold til den gruppe af 25-29-årige med en studentereksamen, der ikke er startet på en videregående uddannelse og heller ikke er i job, og som AE har opgjort til 7.900 personer i 2022.

Regeringen og undervisningsminister Tesfaye har allerede alle kort på hånden. Det handler om at styrke vejledningsindsatsen yderligere og få sat skub i arbejdet med at tilrettelægge særligt tilpassede eud-forløb for færdiguddannede studenter.

Og så bør ministeren stoppe med at straffe gymnasier – typisk gymnasier uden for de store byer – som har størst succes med at inspirere studenter til at søge videre mod erhvervsuddannelser i stedet for en videregående uddannelse. 

Hellere i dag end i morgen.