Erhvervsuddannelserne – og dermed de knap 70 erhvervsskoler i Danmark – står foran et økonomisk set stort løft, som skal øge antallet af unge, der gennemfører en erhvervsuddannelse, og samtidigt styrke kvaliteten af uddannelserne.

Allerede fra 2025 tilføres der 300 millioner kroner mere årligt, og i 2030 er der i reformen aftalt at tilføre erhvervsuddannelserne 400 millioner kroner mere om året.

Nogle bestyrelser og direktører på landets erhvervsskoler synes måske, det ikke rækker så langt, når det bliver smurt ud over mere end 100 erhvervsuddannelser.

Men vi håber, at den store og positive opmærksomhed på, at vi som samfund har brug for mange flere faglærte inden for blandt andet fødevarer, byggeri, grønne teknologier og til den offentlige omsorgsvelfærd, er anledning til et grundigt strategisk serviceeftersyn af ledelse og organisering på erhvervsskolerne.

Når vi kigger på fødekæden til at tiltrække og udvikle kompetente undervisere, uddannelsesledere, -chefer og direktioner, kan vi blive bekymret for erhvervsskolernes muligheder for at få skabt den nødvendige transition af de fagtraditionsbundne uddannelser.  

Vi oplever, at det strategiske ledelsesarbejde på mange skoler har vanskelige vilkår, blandt andet på grund af taxametertakster, lokale konkurrencevilkår, elevsammensætning, rekruttering af elever, rekruttering af undervisere og nedslidte faciliteter, som naturligt fylder meget på de lokale ledelsesdagsordner.

Langsigtet strategi

Det er vigtige og presserende dagsordener, der på den ene side skaber kritisk ledelsesmæssig opmærksomhed og på den anden side risikerer at skabe kortsigtede løsninger.

Der er brug for et langsigtet strategisk perspektiv, der skaber mere grundlæggende forandringer i måden, vi organiserer og udvikler erhvervsuddannelser.

I 2030 er målsætningen, at 25 procent af en ungdomsårgang søger ind på en erhvervsuddannelse, og mere end 65 procent faktisk gennemfører erhvervsuddannelsen. I dag hedder tallene 19 procent og knap 60 procent.

Vi tror, der er brug for et transformativt strategisk perspektiv, der ikke blot handler om at optimere optags- og gennemførelsesprocenter, fordi det i sin mulige succes bliver kortsigtet og systemisk fastholdende af et erhvervsskolesystem, der skal udvikles mere langsigtet.  

Ledelsesopgaverne på erhvervsskolerne er forskellige fra de fleste andre uddannelser, både på grund af mangfoldigheden i uddannelserne, elevernes baggrunde, aftagervirksomhedernes diversitet, og fordi rekrutteringsgrundlaget for undervisere og ledere er svagere på grund af direkte konkurrence med erhvervslivet selv om de samme fagpersoner.

Gentænk læringsmiljøet

Vi vil her fremhæve tre ledelsesopgaver, som kræver et bredere videns- og datagrundlag om skolernes nuværende organisering, ledelse og rekruttering og sandsynligvis også en ”coalition of the willing,” der på visse stræk skaber nye samarbejdsflader ud i samfundet.

Vi tillader os samtidig at give nogle bud på, hvilken form for ledelse det kalder på.

Ledelsesopgaven er at facilitere processer og beslutninger sammen med nuværende og kommende elever

Christian Tangkjær og Niels Henriksen
Konsulenter

Det første drejer sig om etablering af stærkere læringsmiljøer – fagligt og socialt – som imødekommer, at eleverne har kortere tilhørsforhold til uddannelsesstedet, at læring opstår mange steder, at aldersspredningen er stor (fra 16-40 år), og flere unge med mentale udfordringer og psykiske diagnoser også er på disse uddannelser.

Det strategiske spørgsmål er ikke, hvordan vi fastholder elever på erhvervsskolerne, men hvordan vi gentænker erhvervsuddannelsernes læringsmiljøer integreret i øvrige relevante praksisfelter.

Ledelsesopgaven er at facilitere processer og beslutninger sammen med nuværende og kommende elever, både for at ændre de fysiske og organisatoriske læringsmiljøer og gøre eleverne til medejere af uddannelsernes kvalitet.

Samtidigt bliver lærer- og elevkommunikationen på alle relevante SoMe-platforme ud til virksomheder og kommende elever så vigtig for at få stærkere fortællinger om uddannelsesmiljøerne.

Fokus på netværk

Den anden ledelsesopgave handler om, at virksomhederne konkurrerer indbyrdes om at aftage de dygtigste faglærte og beklager sig samtidig over den faglige og sociale kvalitet af de elever, de får.

Men aftagervirksomhedernes stemme inde på skolerne er stort kun forankret gennem bestyrelser og branchefaglige udvalg, som ikke altid repræsenterer branchernes og virksomhedernes hastige udvikling og behov. Tag blot den grønne teknologiske omstilling i stort set alle brancher som et felt.