Haarder undsiger uddannelsesmål

I kølvandet på debatten om erhvervsskolernes krise undsiger tidligere undervisningsminister Bertel Haarder (V) nu målsætningerne om, at 60 procent af en årgang skal have en videregående uddannelse.

Bertel Haarder var selv integrationsminister i den regering, der indførte målsætningerne, der i 2006 lød på, at 50 procent skulle have en videregående uddannelse.

I dag mener han, at hele forudsætningen for uddannelsesmålene var et for stort fokus på, at Danmark skulle være et videnssamfund.

"Der var den forkvaklede holdning om, at vi i fremtidens Danmark ikke skulle have så meget produktion, men blot være kreative," siger Bertel Haarder, som sender en del af skylden videre til et af de nuværende regeringspartier:

"Det var især Radikale, der førte den tanke frem," siger Bertel Haarder, som dog vedkender sig, at hans eget parti og Konservative havde et medansvar for udviklingen.

"Vi var også en del af den hovedstrøm, mens vi sad ved magten. Jeg protesterede dog fra begyndelsen over, at min egen regering ville indføre målsætningen om, at 50 procent af en ungdomsårgang skulle tage en videregående uddannelse. Det er en mærkelig, planøkonomisk tænkning. Det afgørende er at få arbejdskraftsforsyning," siger han.

Jeg protesterede dog fra begyndelsen over, at min egen regering ville indføre målsætningen om, at 50 procent af en ungdomsårgang skulle tage en videregående uddannelse. Det er en mærkelig planøkonomisk tænkning.

Bertel Haarder (V)
Tidl. undervisningsminister

Radikales partileder, økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager, køber ikke den udlægning af 00'ernes uddannelsesdebat.

"Jeg kan ikke genkende det billede af, at hovedet og hånden blev adskilt, og at man derved kom til at se ned på hånden. Det er en nem forklaring, som jeg ikke kan genkende fra de diskussioner om kreativitet og innovation, jeg har deltaget i. Her var der en meget stærk bevidsthed om, at en kreativ proces er en helhed, og at vækst og fremgang ikke bare bliver skabt ved, at en flok hippier begynder at brainstorme. Det handler derimod om at forbinde håndværk og produktion med nye ideer, og det slog vi også på dengang," siger hun i dag.

Fejl i ligningen
Den nuværende undervisningsminister Christine Antorini (S) anerkender, at politikernes fokus på videnssamfundet har bidraget til en udvikling, hvor universiteterne i dag har rekordoptag, mens erhvervsskolerne kæmper for at øge deres optag.

"Snakken om, at vi var på vej ind i et videnssamfund, blev oversat til, at alle skulle have en universitetsuddannelse. Det er helt forkert. Danmark er både et videns- og produktionssamfund, og det er også grunden til, at vi har klaret os forholdsvist godt igennem krisen," siger ministeren, hvis mål med en kommende reform af erhvervsskolerne er at få flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse – og bruge den som springbræt til en videregående uddannelse.

Læs mere om erhvervsskolernes krise i månedsmagasinet Altinget | Politik.