Lærer: Samfundets effektivisering rammer erhvervsuddannelserne hårdt

DEBAT: En akademiseret folkeskole skaber børn, der ikke kan bruge deres hænder. Det er naivt at tro, at løsningen er de nye, obligatoriske praktisk musiske valgfag, skriver lærer Katrine Dalin Diduch.

Af Katrine Dalin Diduch
Lærer på Skælskør Skole og faglig rådgiver for folkeskolen.dk

Dengang jeg var barn, kunne min mor ofte findes ved symaskinen. Min far var i haven eller på værkstedet.

Begge fordybede i deres håndværk. Hver for sig eller i fællesskab. Jeg deltog i det hele.

Jeg havde hænderne i den vilde og dyrkede natur. I forskellige materialer, hvor jeg forsøgte at skabe ting. Det var ikke noget, nogen tænkte over eller planlagde. Det var en selvfølgelig og naturlig del af vores hverdag.

De færreste er gode med hænderne
Min barndom har gjort mig praktisk dannet, og jeg havde gode muligheder for at blive en håndværker. I stedet blev jeg folkeskolelærer.

I folkeskolen banker mit hjerte for at praktisk danne mine elever. Vores fælles fremtid. Og der er brug for det. Mere end nogensinde, er jeg bange for.  

For når jeg ser på eleverne i dag, er det de færreste, der er opdraget til at bruge deres hænder. Det ser vi i de mindste klasser, hvor elever ikke kan holde på en blyant, binde deres sko og klippe med en saks.

Det ser vi i de ældste klasser med elever, der ikke kan tænke abstrakt og sjældent kan finde på andet end plancher og slideshows som deres kreative produkt i deres projektopgave.

Vi ser det på erhvervsuddannelserne med manglende optag og elever, der falder fra.

Børn er praksisblinde
Jeg kan kun gisne om årsagen til den manglende praktiske dannelse ude i de danske hjem. Men en ting er sikkert: Vi har fået mere travlt. Os. Forældrene.

Samfundet er et andet, end da jeg var barn i 80’er og 90’erne.

Mange af os arbejder mere med den konsekvens, at vores børn er mere i institution eller er overladt til sig selv. Mange af os har ikke længere tid eller behov for en køkkenhave. Eller for at reparere vores tøj. Der bliver købt ind, kasseret og købt nyt.

Når børnene møder i skole, bliver de mødt af en folkeskole, der igennem en lang årrække er blevet akademiseret i en sådan grad, at det halve endda ville være for meget.

Og konsekvensen af alt dette? Praksisblinde elever, der ikke har forstand på at bruge deres hænder. Der ikke oplever glæden ved at bruge deres hænder. Og ikke når at finde ud af, hvad de er gode til.

Der sidder mange elever derude, i den danske folkeskole, som ikke har fundet ud af dét. Som er låst fast i den akademiserede skole. Skoletrætte allerede i 3. klasse.

Nye valgfag er ikke tilstrækkeligt
Når vores børn ikke lærer at bruge deres hænder. Oplever glæden ved at bruge dem. Meningen med at bruge dem. Derhjemme eller i skolen. Hvorfor skal de så vælge en uddannelse, hvor man bruger dem, hænderne?

Enkelte skoler, meningsdannere og politikere har fået øjnene op for udfordringen. Gør forsøg på at søsætte tiltag, der skal gøre op med den. Men at tro, at kun de nye, enstemmigt vedtagede, obligatoriske praktisk musiske valgfag vil hjælpe, er desværre nok lidt naivt.

Jeg er glad for tiltagene. Virkelig. Men det ændrer ikke samfundets udvikling med familiers fortravlede hverdag og deres måder at være sammen på. Den af-akademiserer ikke årtiers bogliggørelse af folkeskolen.

Hvis samfundet skal ændres, kræver det mindre effektivisering og mere menneskelighed. Hvis skolen skal ændres, kræver det, sjovt nok, mindre effektivisering og mere menneskelighed.

Og at beslutningstagere vender blikket mod os praktikere, når de laver læseplaner for det nye håndværk og design i 3. klasse. Det kræver, at de praktiske fag inddrages i alle fag. Fra 0. - 9.klasse.

Og at kommunerne ansætter praktiske vejledere på lige fod med dansk og matematik.

Forrige artikel FGU-leder: Kommuner skal ikke have identiske tilbud ved siden af FGU FGU-leder: Kommuner skal ikke have identiske tilbud ved siden af FGU Næste artikel FGU-leder: Resultater kalder på tålmodighed FGU-leder: Resultater kalder på tålmodighed