Lærerformand: Urovækkende trivselsundersøgelse i København

Af Jan Trojaborg,
Formand for Københavns Lærerforening

Det bedste, der kan siges om den store kommunale trivselsundersøgelse, er for lærernes vedkommende, at svarprocenten er høj – 77 procent.

2.587 lærere trives ikke med det arbejdspres, de har. Spørgsmålet får 3,8 point − et fald fra 2013 på 0,7 på en skala fra 1-7. Det er bekymrende lavt. "Er du tilfreds med kvaliteten af det arbejde, du udfører?". Scoren er 4,4, et fald på hele 1,2 point. Det er stærkt urovækkende. "Kan du udføre dit arbejde uden at være generet af uro og støj?". Her er dykket på hele 1,3 point fra 4,6 til bundskraberen 3,3. Og adskillige andre bekymrende tilbagegange kan læses i den 32 sider lange delrapport for alle lærere i BUF.

Trivselsundersøgelsen laves hvert andet år og er grundigt forberedt i et samarbejde mellem Økonomiforvaltningen, Fællesrepræsentationen − der er de ansattes paraplyorganisation − og firmaet Ennova. Det er glædeligt, at 11.699 ansatte (svarprocent 69) har taget sig tid til at beskrive deres arbejdssituation. Så er der heller ikke så meget mere at juble over. Der er små positive forskydninger i nogle af de generelle spørgsmål, men også på kommunalt plan er det gået tilbage. Det gælder fx indflydelsen på, hvordan arbejdet udføres, der er gået tilbage med 0,3 til 5,5. Det gælder, om man vil anbefale andre at søge en stilling på ens arbejdsplads, som også går 0,3 point tilbage til 5,1 (lærerne ligger nederst).

Lærerne ligger i bund
Det triste er, at når vi sammenligner alle grupperne, ligger lærerne i bund på stort set alle områder. Det må give politikerne rynker i panden og grund til at gribe resolut ind. Lærerne har ikke ordentlige forhold, de mistrives, og det betyder, at undervisningen ikke får den ønskede kvalitet. Det er ikke i orden for eleverne, og der er brug for en hjælpepakke til folkeskolen. Man tør slet ikke tænke på, hvad der vil ske, hvis det nuværende budgetforslag med nedskæringer på et stort tocifret millionbeløb på skoleområdet bliver en realitet i 2016. Det er på tide, at politikerne vågner op.

Adm. dir. Else Sommer skriver i forordet: "I direktionen og i HovedMED forventer vi, at alle arbejdspladser tager hånd om trivslen, og at resultaterne fra Trivselsundersøgelsen fører til konkrete handlinger og forbedringer, så vi fortsat højner trivslen". Jamen dog, trivslen er netop ikke højnet, den er faldet dramatisk, og det lader man på Rådhuset, som om slet ikke er sket. Sover man med åbne øjne? Københavns Lærerforening kræver, at politikerne handler konkret og skaber forbedringer i stedet for de årligt tilbagevendende nedskæringer på skoleområdet.

Det triste er, at når vi sammenligner alle grupperne, ligger lærerne i bund på stort set alle områder. Det må give politikerne rynker i panden og grund til at gribe resolut ind.

Jan Trojaborg
Formand for Københavns Lærerforening

Der skal handling til
Undersøgelsen skal drøftes og bruges på hver eneste skole, så man finder måder at forbedre arbejdsmiljøet på. Det er der virkelig brug for. Et eksempel. "Får du tilbagemeldinger om kvaliteten af det arbejde, du udfører?". Resultatet er 3,7, et fald på 0,2. "Er du tilfreds med arbejdsmiljøet?" Her er svaret 4,0 − en tilbagegang på 0,4. "Har du indflydelse på din arbejdsplads?". Med et fald på 0,5 lander scoren på bekymrende lave 3,6. Lavt ligger svaret også på: "Får du informationer om fx vigtige beslutninger, ændringer og fremtidsplaner i god tid?": -3,6 − et minus på 0,3.

Der er altså mange grunde til i Trio (leder, tillids- og arbejdsmiljørepræsentant), MED og blandt hele personalet nøje at studere og behandle den delrapport, som hver eneste skole har fået og forventeligt uddelt til alle de tillidsvalgte og drøfte det med alle ansatte. Hvis dét ikke er sket, bør det foregå øjeblikkeligt.

Lyspunkter
Der er dog lyspunkter. Det gælder især det kollegiale samarbejde. 5,8 er scoren på spørgsmålet: "Bliver dit arbejde anerkendt og påskønnet af dine kolleger?". Og resultatet 5,9 viser, at der er godt samarbejde mellem kollegerne. Ligeledes er samarbejdet med nærmeste leder godt, viser scoren på 5,2. Men den faglige sparring og støtte lander på 3,8, så her er der brug for en energisk indsats. Det er glædeligt, at tilliden er intakt, idet det er oplevelsen, at "ledelsen stoler på, at medarbejderne gør et godt stykke arbejde".

Endelig er der nok at arbejde på med hensyn til den sociale kapital, idet oplevelsen af retfærdighed er faldet med 0,4 til 4,3.

Der SKAL forvandling til. På hver enkelte skole og i hele systemet. Reaktionen, jeg har mødt på Rådhuset, har været: Nå, det er da ikke så slemt. Jo, det er, det er direkte alarmerende. Det kalder på en ekstraordinær indsats, og det er vores opgave på alle planer at gøre klart, at dette ikke bare er en rapport med nogle tilfældige tal, men et opråb om, at der på skolerne skal handles og forvandles − NU.