Lærerne: Store reformer af folkeskolen må erstattes af forpligtende samarbejde

I den politiske debat om folkeskolen er der en tendens til at ville løse aktuelle problemer ved enten at efterlyse nye grundlæggende reformer eller kræve fuldkommen ro om skolen. Sandheden er, at vejen til en god folkeskole ligger et sted midt imellem.

Ifølge de officielle evalueringer er den seneste folkeskolereform fra 2013 hverken lykkedes med at styrke elevernes faglighed eller forbedre deres trivsel. Tværtimod.

Helt aktuelt viser senest den internationale TIMMS-undersøgelse fra kort før årsskiftet samt seneste undersøgelse i læsning kort efter utilfredsstillende resultater i henholdsvis matematik og læsning.

Man kan have sin skepsis om den type internationale sammenligninger, men det er et faktum, at det netop var folkeskolereformens erklærede mål at præstere bedre her. Vi kan konstatere, at det mål ikke er nået.

Konklusionen må være, at forestillingen om, at store forkromede reformer skulle være løsningen på folkeskolens udfordringer, er helt forfejlet.

Gordon Ørskov Madsen
Formand, Danmarks Lærerforening

Ingen nye, store reformer
Betyder det så, at tiden er kommet til en ny folkeskolereform, hvor vi begynder helt forfra? Nej, tværtimod. Konklusionen må være, at forestillingen om, at store forkromede reformer skulle være løsningen på folkeskolens udfordringer, er helt forfejlet.

Reformer er primært profileringsprojekter, som tjener til at vise politisk handlekraft. Nye regeringer, nye reformer. Behovet for folkeskolereformer er med andre ord hidtil kommet fra Christiansborg – ikke fra folkeskolen. Vi har brug for noget helt andet.

Omvendt må vi heller ikke stille krav om ”ro om skolen” og forvente, at det omgivende samfund lader folkeskolen være i fred. Folkeskolen er Danmarks vigtigste samfundsinstitution. Vi investerer i undervisning og uddannelse – og det er klogt.

Af samme grunde er det helt på sin plads, at samfundet interesserer sig for, hvor gode vi er til at løse vores opgaver. Men udviklingen skal selvfølgelig ske i et samarbejde mellem dem, der sætter mål og rammer for skolen på Christiansborg, dem der strukturerer og finansierer skolen i kommunerne og os ledere og lærere, der sammen med eleverne befolker skolen til hverdag for at gøre mål og visioner til virkelighed.

Nyt forpligtende samarbejde
Tiden er moden til, at vi som parter tager hul på et nyt forpligtende samarbejde, hvor vi i fællesskab tager ansvar for skolens udvikling. Det arbejde skal ikke være en politisk kampplads for nemme, hurtige løsninger.

Ændringer og forbedringer i folkeskolen skal være gennemtænkte og bygge på skoleforskning og i øvrigt de erfaringer, vi har som professionelle. Og så skal vi hele tiden være i dialog med skolens øvrige parter – først og fremmest selvfølgelig forældre og elever.

Der er en række opgaver, vi skal tage fat på her og nu. Som nævnt har den seneste folkeskolereform trukket et spor af problemer efter sig, først og fremmest fordi der manglede faglige og pædagogiske begrundelser for nogle af reformens elementer.

Det entydige fokus på kvantitet frem for kvalitet bør vendes på hovedet. Vi er nødt til at diskutere, hvordan ressourcerne bruges bedst.

Lange skoledage skal i stedet kunne anvendes til at sikre bedre kvalitet – til gavn for elevernes udbytte af undervisningen. Der skal være større lokalt råderum og ansvar på den enkelte skole til at kunne prioritere.

Folkeskolen har brug for fælles retning
Folkeskolen præges i stigende grad af rekrutteringsproblemer, hvor stadigt flere lærere i skolen mangler en læreruddannelse. Vi skal som parter omkring skolen diskutere, hvordan vi kan sikre, at flere unge søger ind på læreruddannelsen, og i øvrigt hvordan den store gruppe uddannede lærere, der i dag er ansat andre steder end i folkeskolen, kan motiveres til at vende tilbage.

Det klinger hult at diskutere linjefagsdækning i alle skolens fag, hvis hver femte lærer end ikke har en læreruddannelse.