Moderaterne vil omdanne skoler til selskaber
Lars Løkke Rasmussens parti, Moderaterne, vil drive lokale velfærdsinstitutioner som ’offentlige selskaber’. Det skal holde politikere ude af driften og sikre friere løndannelse. Professor er ikke afvisende, men påpeger konsekvenser.
Kim Rosenkilde
RedaktørDe lokale velfærdstilbud som skoler, dagtilbud og plejehjem skal i højere grad kunne drives som private virksomheder, men bare med en offentlig ejer.
Det er i hvert fald ambitionen for Lars Løkke Rasmussens parti, Moderaterne, hvis de skulle få magten til at indrette den offentlige sektor efter egne idéer.
Partiets placering af sig selv i den parlamentariske midte afspejler sig også på dette punkt, hvor det ifølge Moderaternes politiske chef og spidskandidat i Nordsjælland, Jakob Engel-Schmidt, handler om at sikre ”det bedste fra det offentlige og det bedste fra det private”.