Ni organisationer: Vi må og skal have en mere bredt favnende folkeskole

Alt for mange børn bliver i dag tabt i vores uddannelsessystem. De bliver tabt i stillesiddende, ensformig og teoretisk undervisning. De bliver tabt i en undervisning, der ikke i tilstrækkelig grad åbner op for verdenen omkring dem. Vi er nødt til at udvikle, implementere og understøtte praksisfagligheden i folkeskolen. Folkeskolen skal tættere på virkeligheden til gavn for alle.

Det er dét, vi vil med dette fælles opråb til regeringen, Folketinget og kommunerne. På tværs af vores ni organisationer står vi sammen om et nyt udspil om praksisfaglighed. Det er tid til handling og investeringer nu.

Alt for mange børn går ud af 9. klasse uden at kunne læse, skrive eller regne i tilstrækkelig grad. Samtidig er det cirka hver femte, som ikke forventes at gennemføre en erhvervskompetencegivende uddannelse. Det er et svigt. Bag disse tal gemmer der sig en social skævhed. Vigtigst af alt gemmer der sig rigtige børn.

Børn som for eksempel Kasper, der er vokset op med sin enlige mor på førtidspension. Kasper lærer bedst på en anden måde end den gængse. Han har slet ikke lyst til at komme i skolen, som den er i dag. Han føler sig nemlig dum og kan ikke se meningen med undervisningen. Senere fik han aldrig en uddannelse, fordi han ikke fandt ud af, hvad han interesserede sig for, og at han rent faktisk var god til noget.

Kasper er bare ét eksempel på de elever, som bliver skoletrætte og som lider nederlag. Derfor er det svært at motivere dem til videre uddannelse. Det handler dog ikke kun om dem, som har en mindre boglig opvækst. Det er ikke kun dem, som ikke får en uddannelse, og som oplever en demotiverede skoledag.

En bredt favnende, praksisnær folkeskole

En vigtig del af løsningen er at skabe en mere praksisnær og anvendelsesorienteret undervisning. Praksisfaglighed kan bidrage til at gøre undervisningen mere meningsfuld og varierende. Det skaber trivsel, dannelse og læring. Praksisfaglighed kan også medvirke til at understøtte unges valgkompetence til videre uddannelse. På den måde vil færre lide nederlag.

Vi mener også, at Folketinget skal øremærke penge til indsatsen. Det er helt essentielt.

Der er allerede indgået relevante politiske aftaler, herunder aftalen om praksisfaglighed og initiativet fra folkeskolereformen om at åbne skolen mere op for kultur-, forenings- og erhvervslivet. Det halter dog med implementeringen både i folkeskolen og på læreruddannelsen. For eksempel er det kun 25 procent af skolelederne, der i høj grad mener, at de har implementeret Åben Skole. Det er på tide, at pengene følger med de fine hensigter, og at vi skaber stærkere rammer for implementeringen.

Sammen har vi udarbejdet flere konkrete forslag til, hvordan vi får en bredt favnende, praksisnær folkeskole. For eksempel skal det erhvervspædagogiske miljø styrkes, herunder opkvalificering af undervisere på læreruddannelsen og lærere i folkeskolen. Alle kommuner skal vedtage en flerårig strategi og lave en handleplan med årlig opfølgning, herunder uddannelse af praksisfaglighedskoordinatorer, inddragelse af erhvervsskolelærere og opkvalificering af lærere. Overordnet skal kommunerne også have til opgave at understøtte og facilitere et bedre samarbejde omkring Åben Skole.

Vi mener også, at Folketinget skal øremærke penge til indsatsen. Det er helt essentielt. Det opråb håber vi, at regeringen, Folketinget og kommunerne hører. Det er et svigt, at vi i dagens Danmark taber så mange børn og unge i folkeskolen. Vi skylder samfundet og børnene at gøre det bedre. Vi skal sikre, at alle kommer til at stå stærkt på arbejdsmarkedet og i livet.