Ny analyse: Erhvervsskoler har svært ved at holde på lærerne

Det er svært at tiltrække og holde på lærerne på landets erhvervsuddannelser.

Det viser en ny analyse, som sammenligner personaleomsætning på erhvervsskoler og gymnasier.

Analysen er lavet af tænketanken Axcelfuture, som kalder sig ‘erhvervslivets tænketank’.

Udskiftningen på lærerværelset er langt større på erhvervsskolerne, viser analysen: Hvor læreromsætningen har ligget over 33 procent hvert år siden 2015 for erhvervsskolerne, har den ligget på omtrent 20 procent på gymnasierne.

Analysen indgår som en del af en samlet rapport om erhvervsuddannelsernes udfordringer.

Den store forskel i personaleomsætningen kom bag på forfatterne:

"Vi vidste godt, der kunne være problemer med at holde på lærerne, men vi var overraskede over, at forskellen i forhold til gymnasierne er så stor," siger cheføkonom Jens Hjarsbech, der står bag rapporten.

"Det er et problem, for der er brug for en vis stabilitet i lærerstaben for at kunne sikre kvaliteten."

I Danske Erhvervsskoler- og Gymnasier genkender man udfordringen med at rekruttere og fastholde lærere, som selv er faglærte, oplyser direktør Jesper Nielsen.

Uretfærdig løn

Analysen fortæller ikke, hvor lærerne går hen, når de forlader erhvervsskolerne, men Jens Hjarsbech har en formodning:

"Vi ved jo, at de lærere, der selv har en faglig uddannelse, har et alternativt arbejdsmarked. Og så kan vi samtidig se, at lønnen for lærere på erhvervsskolerne ligger betydeligt lavere end for gymnasielærere. Derfor er det nærliggende at tro, at de søger hen mod job med bedre løn."

Lønnen for lærere på erhvervsskolerne ligger betydeligt lavere end for gymnasielærere.

Jens Hjarsbech
Cheføkonom, Axcelfuture

Den melding får opbakning fra aktører på området: 

"Det er korrekt, at det er svært at rekruttere lærere, da der er mange ledige job med betydeligt højere løn ude i det private. Lærerne oplever desuden lønnen som uretfærdig set i lyset af, hvad andre lærergrupper får," siger Hanne Pontoppidan, der er formand for Uddannelsesforbundet, der blandt andet organiserer erhvervsskolelærere.

Jannik Bay, uddannelses- og integrationschef i Dansk Arbejdsgiverforening, stemmer i:

"De lærere, der har en faglært uddannelse, har gode alternative jobmuligheder, når der her og nu mangler rigtig mange faglærte ude på arbejdsmarkedet," siger han.

Lønnen for lærere på erhvervsuddannelser er lavere end lønnen for lærere på det almene gymnasium. Er et lønløft løsningen i forhold til rekrutteringen?

"Løn er jo et overenskomstspørgsmål, så det vil jeg nødig blande mig i. Jeg tror, det centrale for at fastholde lærerne, er, at de oplever erhvervsuddannelser af høj kvalitet med godt og tidssvarende udstyr og gode rammer for undervisningen," siger Jannik Bay.

Ansatte skal løbe hurtigere

En del af personaleomsætningen på erhvervsuddannelserne skyldes ikke lærerflugt, men kan højst sandsynligt forklares med fyringer, da faldende elevtal i en årrække har betydet afskedigelser på mange erhvervsskoler, medgiver Jens Hjarsbech.

Ifølge en analyse fra SMV Danmark er næsten hver femte stilling på erhvervsuddannelserne forsvundet fra 2. kvartal 2016 til 2. kvartal 2022 på grund af lavere taxametertilskud.

Uanset årsagen går den store udskiftning i lærerstaben ud over kvaliteten, vurderer Hanne Pontoppidan:

"Dels giver det manglende kontinuitet i undervisningen, dels betyder det, at mange lærere endnu ikke har de rette pædagogiske kompetencer til at forestå undervisningen. Og endelig betyder det, at skolerne også ofte har ubesatte stillinger med den konsekvens, at de ansatte lærere skal løbe endnu hurtigere," siger hun.

Uenighed om DEP'en

Udover personaleomsætning og løn beskæftiger rapporten fra Axcelfuture sig med efteruddannelse af erhvervsskolelærere.

Rapporten konkluderer, at en medvirkende årsag til problemer med fastholdelse af lærere er kravet om at tage den diplomuddannelsen i erhvervspædagogik, også kendt som DEP'en.

Konklusionen kommer på baggrund af samtaler med interessenter, fortæller Jens Hjarsbech:

"Vores indtryk ud fra de samtaler, vi har haft, er, at den pædagogiske diplomuddannelse ikke fungerer. Det er noget, lærerne bliver påduttet at tage, og eftersom det er mennesker, der har fravalgt at tage en akademisk uddannelse, fungerer det ikke," siger han.

"Uddannelsen passer ikke til de mennesker, der skal tage den."

Det er ikke vores opfattelse, at lærerne skræmmes væk af den pædagogiske diplomuddannelse.

Hanne Pontoppidan
Formand, Uddannelsesforbundet

Dansk Arbejdsgiverforening har samme opfattelse:

"Vi hører også, at diplomuddannelsen i mange tilfælde ikke svarer til virkeligheden på erhvervsuddannelserne, så jeg er enig i, at den bør blive mindre teoretisk og gennemføres tættere på lærernes praksis," siger Jannik Bay.

I Uddannelsesforbundet er man derimod uenig i rapportens konklusioner vedrørende den pædagogiske diplomuddannelse:

"Det er ikke vores opfattelse, at lærerne skræmmes væk af den pædagogiske diplomuddannelse," siger Hanne Pontoppidan og tilføjer:

"Vi kan derimod se, at de lærere, der tilmeldes uddannelsen, rent faktisk består, og får et meget stort udbytte af den, og at uddannelsen løfter kvaliteten betragteligt. Det siger de lærere, der har gennemført uddannelsen, og det kan vi se ude på skolerne."

Hun medgiver dog, at der er problemer med den pædagogiske diplomuddannelse:

"Det handler blandt andet om, at lærerne ikke oplever, at de får tilstrækkelig tid til at deltage i uddannelsen, fordi de samtidig selv skal undervise mange timer. Det kan gøre det svært at overskue og fordybe sig i uddannelsen," siger hun.