Nyt DA-udspil om unge er en opfordring midt i regeringsforhandlingerne: ”Det er uacceptabelt, at så mange unge svigtes"

Mange unge motiveres ikke i skolen, og de ender uden uddannelse eller job - men det kan praktisk undervisning i samarbejde med lokale virksomheder ændre på, mener Dansk Arbejdsgiverforening. Med et nyt udspil vil de bringe unge på kanten ind i et kommende regeringsgrundlag.

Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
Andreas Wind

Hvad kan få de danske arbejdsgivere til at sætte folkeskolen på dagsordenen midt i forhandlingerne om en ny regering?

Det kan de omkring 45.000 unge mellem 15 og 24 år, som sidste år stod uden tilknytning til uddannelse eller arbejdsmarked.