Debat

Pædagogiske Læringscentre: Ikke engang kulturministeren har lyst til at besøge os. Så hvorfor skulle børnene?

Engang stod skolebibliotekerne i egen ret. Nu er vi puljet sammen med læse-, matematik- og it-vejledere, og selv ikke kulturministeren har lyst til at besøge os, skriver formanden for Kommunernes Forening for Pædagogiske Læringscentre, Klaus Svensson.

Mange af de steder i landet, hvor der stadig er fysiske skolebiblioteker er de så nedprioriterende, at det er mere held end forstand, at eleverne får lyst til at læse en fysisk bog, skriver Klaus Svensson.
Mange af de steder i landet, hvor der stadig er fysiske skolebiblioteker er de så nedprioriterende, at det er mere held end forstand, at eleverne får lyst til at læse en fysisk bog, skriver Klaus Svensson.Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix
Klaus Frederik Svensson
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Digitale læringsplatforme, digitale læremidler og digital undervisning. Sådan har hovedopskriften på god og nytænkende undervisning i folkeskolen lydt siden skolereformen i 2014. Politikerne ønskede en mere digital skole, og det har de fået.

Nu lyder der dog andre toner fra den nye børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S), som går i den modsatte retning og opfordrer landets skoler til i højere grad at prioritere den analoge undervisning og begrænse brugen af skærme.

Det opråb er vi i Kommunernes Forening for Pædagogiske Læringscentre (KFPLC) meget enige i. Vi har længe fulgt med på sidelinjen og flere gange råbt op om digitaliseringens mange slagsider.

Omlægning kræver politiske rammer

Vi har længe problematiseret tanken om, at det digitale blot skal komplimentere det analoge og ikke komme først. Vi har længe påpeget, at bøger er vigtige og gode for børn og unge, ligesom det efterhånden er aldeles veldokumenteret, at det er sundt for dem at læse.

Det bør være åbenlyst for enhver – og ikke kun for børne- og undervisningsministeren – at vi skal i en mere analog retning

Klaus Svensson
Formand, Kommunernes Forening for Pædagogiske Læringscentre

Seneste eksempel er medievaneundersøgelsen 'Børn og unges læsning 2021', hvor man konkluderer, at læsning øger trivsel, koncentration og opmærksomhed. Undersøgelsen konkluderer også, at når børn og unge færdes digitalt på sociale medier, sker det modsatte.

Derfor mener vi, at det bør være åbenlyst for enhver – og ikke kun for børne- og undervisningsministeren – at vi skal i en mere analog retning. Ikke kun for at forbedre børns læring, men også deres trivsel generelt. Der skal dog sættes nogle politiske rammer og lovgivning på området først, ligesom man gjorde ved skolereformen.

For slet ikke at tale om, at skolerne ikke kan klare opgaven med at ændre sig fra digital til analog uden midler afsat til netop det. Det er ofte en billigere løsning at indkøbe abonnement til eksempelvis e-bøger, end det er at købe fysiske bøger til samtlige elever.

Elever må ty til digital underholdning

Kigger vi på de pædagogiske læringscentre (det der før reformen var skolebiblioteker) er det et oplagt sted at starte med prioritering, rammesætning og ny lovgivning, hvis man gerne vil i en mere analog retning.

Læs også

Det er her, skolernes fysiske bogsamling er, og det er her, at eleverne har adgang til litteratur og formidling. Men mange af de steder i landet, hvor der stadig er fysiske skolebiblioteker – pædagogiske læringscentre om man vil – er de så nedprioriterende, at det er mere held end forstand, at eleverne får lyst til at læse en fysisk bog.

Hvis der ikke er en PLC-vejleder/skolebibliotekar, der kender den enkelte elev og kan give individuel vejledning i at finde den rette bog, der er tilpasset elevernes niveau og interesse, hvis der ikke er nogle nye bøger på hylderne, og hvis biblioteket og læsningen ikke bliver talt op som en af skolens vigtigste opgaver, er det klart, at det analoge og frilæsningen ikke fanger eleverne, og at de så må ty til underholdning og dannelse digitalt.

Hvem gider dog besøge os?

Man kan også rette blikket mod navnet "pædagogisk læringscenter", der efter reformen ikke kun rummer skolebiblioteket, men også skolens vejlederteam af for eksempel læsevejledere, matematikvejledere, it-vejledere og ressourcecenter.

Derfor er et sted at starte, at rummet med bøger igen må kaldes et skolebibliotek, og at folkene "udenom" i stedet kan kaldes pædagogisk læringsteam

Klaus Svensson
Formand, Kommunernes Forening for Pædagogiske Læringscentre

Kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) sagde 5. januar i Berlingske: “Den forestillingsevne, man udvikler, når man læser eller får læst højt, kan jeg godt være bange for vil forsvinde i det samfund, vi har nu, hvor skolebibliotekerne er omdannet til pædagogiske læringscentre. Altså, hvem i al verden har lyst til at gå derind? Jeg har i hvert fald ikke.” 

Det er en pointe mange nok vil kunne genkende. Derfor er hele tanken bag det pædagogiske læringscenter nødt til at gentænkes. Der er brug for genkendelighed og for at skabe et rum, der kan give eleverne mere læseglæde og dermed en mere analog skolegang.

Derfor er et sted at starte, at rummet med bøger igen må kaldes et skolebibliotek, og at folkene "udenom" i stedet kan kaldes pædagogisk læringsteam. Dernæst skal rummet prioriteres med midler og indflydelse, for så vil politikerne få meget af det, der efterspørges; nemlig et inkluderende og fællesskabsorienteret rum, der giver børn, unge, forældre, myndigheder og lokalsamfund nye muligheder for at handle sammen analogt.

På skolebiblioteket kan der skabes mere læselyst for alle elever uanset social baggrund. Alle kan låne fast og skemalagt uden udgifter eller forældretilladelse. Børn og unge skal i højere grad væk fra skærmen og i stedet opleve de universer, den sanselighed og den dannelse, der findes i bøgerne.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Mattias Tesfaye

Børne- og undervisningsminister, MF (S)
murersvend (Skanska og Århus Tekniske Skole 2001)

Jakob Engel-Schmidt

Kulturminister, MF (M)
officer af reserven (Kongens Artilleriregiment 2003), cand.merc. i international business (CBS 2010)

Klaus Frederik Svensson

Formand, Kommunernes Forening for Pædagogiske Læringscentre (KFPLC), byrådsmedlem (S), Lolland Kommune, bestyrelsesformand, Landsforeningen Skole & Bøger, skolelærer, PLC-vejleder/skolebibliotekar, kommuneformand for FH Guldborgsund og Lolland
bygningsmaler, meritlæreruddannelse

0:000:00