SMVdanmark: Det er på tide at åbne AMU-systemet for langt flere

Det er efterhånden blevet en del af den rituelle stammedans på uddannelsesområdet, at den ene eller anden aktør taler om behovet for at ”redde det livstruede AMU-system”.

Sandheden er da også AMU-deltagelsen stadig ligger lavt historisk set på trods af, at der findes tusindvis af kurser at vælge blandt.  

Sidste år blev der indgået en på mange måder fornuftig trepartsaftale om voksen- og efteruddannelsessystemet.

Men desværre ændrer aftalen ikke grundlæggende på målgruppen for AMU, som langt hen ad vejen stadig er den samme, som den har været i mange år.

Her er det ærgerligt, at reglerne i dag risikerer at stå i vejen – også i situationer, hvor både virksomheder og medarbejdere mener, at et AMU-kursus er det, der vil sikre medarbejderen de kompetencer, der er brug for.  

Således kan man som ufaglært eller faglært tage et kursus som chauffør til godt 2.000 kroner, mens en person med en videregående uddannelse skal slippe op omkring 13.000 kroner for det samme kursus.

Samtidig vil en ufaglært eller faglært person udløse en VEU-godtgørelse på 4.700 kroner per uge. Det er således rigtig dyrt for personer, der har en videregående uddannelse at tage et AMU-kursus.

Det er en skam, for AMU-kurser kunne være en let vej til at fylde nogle af de kompetencehuller, der akut kan opstå på arbejdsmarkedet, eksempelvis kurser, der giver kvalifikationer inden for svejsning, betjening af gaffeltruck, som chauffør med videre. 

Kompetencer går tabt

Hvis man går hele vejen ud på planken, så åbner man AMU-systemet fuldt ud for de 1,5 millioner danskere, der har en videregående uddannelse, men mindre kan også gøre det.

Hvis man går hele vejen ud på planken, så åbner man AMU-systemet fuldt ud for de 1,5 millioner danskere med en videregående uddannelse, men mindre kan også gøre det

Kasper Munk Rasmussen
Uddannelsesansvarlig, SMVdanmark

Her er der en række grupper af medborgere, som det vil være oplagt at åbne AMU-systemet op for. For det første – indvandrere med videregående uddannelse.

Indvandrere har ofte svært ved at kunne bruge deres videregående uddannelse i Danmark. I udgangspunktet skal man vente fem år, hvor uddannelsen ikke er i brug, til en videregående uddannelse erklæres forældet.

Det er dog svært at se årsagen til dette, når der er brug for kompetencerne lige nu.

En undersøgelse fra 2017 viser, at der allerede dengang var over 100.000 vestlige og ikke-vestlige indvandrere med en ”medbragt” videregående uddannelse, og det tal er nok kun blevet større siden da.

En anden gruppe er erhvervsskolelærerne. Som erhvervsskolelærer skal man have ”diplomuddannelsen i erhvervspædagogik”, og herefter tæller man formelt som en person med en videregående uddannelse.

Det er svært at finde nogen, der er imod, at erhvervsskolelærere holder deres kompetencer ved lige ved løbende efteruddannelse, men her er en barriere i dag.

Begynd forfra

Det er også oplagt at åbne AMU-systemet for personer med en videregående uddannelse, der har et ønske om et sporskifte senere i livet. Det kunne være personen, der efter en årrække med et kontorjob gerne vil arbejde på et lager eller som chauffør.

Konkret kunne man eksempelvis lade personer med en videregående uddannelser, der er fyldt 55 år, en gruppe på 340.000 mennesker i Danmark, tage AMU-kurser på samme vilkår som faglærte og ufaglærte.

Endelig er det oplagt at se på personer med en kort videregående uddannelse, der typisk er uddannet på et erhvervsakademi. Mange personer med en baggrund fra et erhvervsakademi oplever, at der er et dårligt match mellem deres uddannelse, og det de arbejder med.