Uddannelsesdirektør: Vi skal tænke ungdomsuddannelserne helt forfra

Af Ivar Lykke Ørnby
Uddannelsesdirektør for stx, hhx og htx, U/Nord

Det var forventeligt, men også ærgerligt, at flere politiske ordførere havde travlt med at skyde ideen om en ungdomsuddannelseskommission ned.

Mest opbyggelig var meldingen fra undervisningsordfører Ellen Trane Nørby (V), der i Altinget sagde, at der ikke var brug for en kommission, men at der snarere var brug for politisk handling.

Man kan godt forstå, at politikerne tøver, når det første hold studenter fra den seneste gymnasiereform ikke har fået huer på endnu, og når EUD-reformen kun er fem år gammel.

Når det alligevel haster med at se på det samlede system af ungdomsuddannelser, er det, fordi man i sidste omgang valgte at reformere uddannelserne hver for sig, altså først grundskolen, så EUD, dernæst gymnasierne og senest FGU.

Det skabte ikke ligefrem sammenhæng i systemet.

En af de store udfordringer for de danske ungdomsuddannelser er, at ungdomsuddannelserne agerer som sorteringsmekanisme, fordi vi siden 1970’erne har haft udelt grundskole.

Ivar Lykke Ørnby
Uddannelsesdirektør, U/Nord

EUD er ikke blevet unges førstevalg
Når det desuden er værd at se på ungdomsuddannelserne samlet, er det, fordi man allerede kan sige, at det er usandsynligt, at EUD-reformen når i mål med at hæve overgangen fra grundskole til EUD.

EUD-reformen var ganske fornuftig på en lang række punkter, da den forenklede en del og hævede kvaliteten. Men den gjorde ikke EUD til de unges førstevalg.

Valget af EUD giver stadig ikke samme muligheder for at udskyde uddannelsesvalget, og det er en af årsagerne til, at mange vælger en af de gymnasiale retninger eller HF. På den måde bunder EUD-reformen stadig i en forestilling om, at man som 15-årig skal ud at tjene.

Når det gælder gymnasiereformen, var målet blandt andet at hæve det faglige niveau. Det er svært at udtale sig om dette allerede nu, hvor første generation ikke er færdige.

På et andet punkt har den allerede svigtet: Den har ikke styrket sprogene og heller ikke markant flyttet eleverne væk fra de mest populære studieretninger.

Gør op med den udelte grundskole
En af de store udfordringer for de danske ungdomsuddannelser er, at ungdomsuddannelserne agerer som sorteringsmekanisme, fordi vi siden 1970'erne har haft udelt grundskole.

Schweiz var meget omtalt i debatten om EUD-reformen og blev fremhævet for sin store overgang til EUD, men sandheden bag det forhold er en delt grundskole og høje krav til de elever i udskolingen, der vil i gymnasiet.

Norge fremhæves også, men her skyldes de mange elever på EUD, at de efter det første år fortsætter på en gymnasial uddannelse. Den gruppe af en årgang, der 'kun' færdiggør EUD, er nogenlunde lige så stor som i Danmark.

Et opgør med den udelte grundskole kunne være et mål for den politiske handling, som Ellen Trane Nørby efterlyser.

Det vil give et helt nyt perspektiv på ungdomsuddannelserne og kunne løse nogle af de problemer, der er med søgningen til EUD og med fagligheden for gymnasierne.