Værdipolitisk offensiv fra SF blev ramt af pauseknappen

SF-formand Pia Olsen Dyhr stemplede ind i værdikampen med begge ben, da hun blev interviewet af Altinget op til SF's landsmøde i september:
Staten skulle sikre, at der bliver udarbejdet materiale om Muhammed-krisen til brug for undervisningen i folkeskolen, for i dag "virker voldsmandens veto", som SF-formanden formulerede det.

Et budskab, der blev gentaget på SF's landsmøde, og da Pia Olsen Dyhr holdt tale ved en mindedemonstration for den franske lærer Samuel Paty, der blev myrdet af en islamist, fordi Paty havde vist Muhammed-tegningerne i sin undervisning.

Den klare tale fra SF-formanden fik hele blå blok til at genfremsætte et beslutningsforslag, der ligeledes opfordrede regeringen til at sikre udarbejdelse af undervisningsmateriale om Muhammed-krisen - og samtidig gøre den til "en formativ periode i historiekanonen". Blev forslaget vedtaget, skulle der undervises i Muhammed-krisen, men lærerne måtte fortsat selv bestemme, hvilket materiale de anvendte.

Citat: K. Marx
Det forslag fik støtte af SF ved 1. behandlingen fredag d. 10. december. SF var repræsenteret af partiets politiske ordfører Karsten Hønge, der er kendt som ganske hardcore på området. Således var han den første prominente skikkelse på venstrefløjen, der helt tilbage i 2005 tog et opgør med Enhedslistens ortodokse muslim Asmaa Abdol-Hamid.

Debatten førte til en skarp duel mellem Hønge og Enhedslistens Jakob Sølvhøj, der sammen med Radikale og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) afviste forslaget. Sølvhøj angreb SF for at antaste lærernes metodefrihed, men Hønge mindede om venstrefløjens historiske position: 
""Religionskritik er forudsætningen for enhver samfundskritik", citat K. Marx", lød det fra Hønge, da han forsvarede, at SF på dette område gik sammen med blå blok.

Men efter beslutningsforslaget gik til udvalgsbehandling før den afsluttende behandling i salen, begyndte der at ske noget.

Den danske stat vil ikke offentligt erkende, at den bøjer sig for trusler.

Erik Holstein
Politisk kommentator, Altinget

Frygter ny vold
I Udenrigsministeriet var man stærkt foruroliget over udviklingen. Ministeriet frygtede en ny krise med den muslimske verden, hvis den danske stat godkendte undervisningsmateriale om Muhammed-krisen, og man frygtede bevidste fejloversættelser af beslutningsforslaget, så danske ambassader igen blev sat i brand af "Den arabiske gade".

Det argument kunne man imidlertid ikke bruge offentligt, for det ville være en indrømmelse af, at den danske stat bøjer sig for trusler. Og det vil man af principielle grunde ikke erkende. Derfor blev diskussionen i folketingssalen en underlig skindebat.

Udenrigsministeriet henvendte sig følgelig til Statsministeriet for at standse den udvikling, som undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil ikke havde været i stand til at dæmme op for. Det er nærliggende at formode, at statsministeren derefter kontaktede SF-formand Pia Olsen Dyhr for at få hende til at trække i nødbremsen.

I hvert kunne man på udvalgsmødet fredag d. 17. se Karsten Hønge padle baglæns under stærk beskydning fra de borgerlige, der ikke var udpræget tilfredse med, at SF ikke længere støttede beslutningsforslaget. Næppe en situation, der har moret SF's politiske ordfører.

"Hån, spot og latterliggørelse"
SF må nu finde sig i "hån, spot og latterliggørelse", fra de borgerlige ordførere, der ugen før havde fremhævet SF's mod. Men fra SF's synsvinkel er der saglige grunde til at sætte offensiven på pause: Partiet håber at få socialdemokraterne med om bord, og mener ikke, at Mette Frederiksen - med den hårde værdipolitiske profil - kan holde til at bremse forslaget.

Der er nu indkaldt til forhandlinger under justitsminister Nick Hækkerups (S) ledelse. Det blev meldt ud i en pressemeddelelse fra torsdag d. 16. - umiddelbart før udvalgsmødet d. 17. - hvor Nick Hækkerup indkaldte til "forhandlinger om selvcensur".

For SF er det afgørende, at indholdet i det oprindelige beslutningsforlag stadig gennemføres. Det vil sige, at staten skal sikre, der bliver udarbejdet et brugbart undervisningsmateriale om Muhammed-krisen - og at krisen gøres til en del af kanon, så man sikrer, der bliver undervist i det.

Vil regeringen ikke være med til det, vender SF tilbage til det oprindelige beslutningsforslag og flertallet med de borgerlige.

Ender det med, at regeringen kommer med om bord, kan SF substansmæssigt være godt tilfreds. Men her og nu kommer SF til at se forpjusket ud, når tilbagetoget skal forklares i offentligheden.

Et mysterium
Det er indtil videre en gåde, hvorfor partiet har bragt sig selv i den situation.

Når SF-formand Pia Olsen Dyhr - af egen drift - offensivt går ud med den dagsorden, var det til at forudse, at de borgerlige ville trykteste partiet og genfremsætte deres beslutningsforslag. Det var også til at forudse, at undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil og Udenrigsministeriet ville være meget lidt begejstrede, og at sagen før eller siden ville ende hos statsminister Mette Frederiksen, der ville reagere. Der er ikke meget, der burde overraske i det forløb.

Hvis SF får det ønskede resultat gennem forhandlingerne med Nick Hækkerup, kan partiet ranke ryggen og fastholde, at man med lidt tålmodighed fik et langt bredere flertal bag beslutningen.

Ender det i ingenting, er de borgerliges "hån, spot og latterliggørelse" af partiet kun lige begyndt.