VUC-formand: 12+ vil øge trykket på den skadelige præstationskultur

DEBAT: Når man tæller ned, kommer alt andet end 12 til at være mindre end forventet og dermed uperfekt. Drop fejlfindingen, og fokuser på den faglige udvikling i karakterskalaens beskrivelse, skriver Pernille Brøndum.

Af Pernille Brøndum
Formand for Danske HF & VUC – Lederne og rektor for Nordvestsjællands HF & VUC

Efter lidt over ti år med 7-trinsskalaen er der nu kommet forslag om en ny karakter – 12+.

Der er nogle, der føler, at de mangler muligheder for at belønne den ekstraordinære indsats, som tidligere fik et 13-tal.

Men hvem vil den nye karakter gavne?

En ekstra stjerne til toppen
Da man besluttede at tilpasse den danske karakterskala, så den blev sammenlignelig med udenlandske, valgte man at sløjfe 13-tallet, fordi det var for uopnåeligt og lukkede døren for en del studerende, der ikke havde opnået topkarakteren.

Det er man heldigvis opmærksom på med den nye karakter, og derfor kommer 12+ til at indgå i gennemsnittet som 12-tallet. Der er altså mere tale om en slags guldstjerne, man kan sætte på sit eksamensbevis, end en egentlig karakter.

Den type anerkendelse kender vi allerede fra håndværkeruddannelserne, hvor man kan blive belønnet med en ekstra udmærkelse på sit svendebrev. Det kan give fordele, når man skal til at søge job.

Man kan vise, at man ikke bare er dygtig, men at man har gjort sig fortjent til en ekstra udmærkelse.

12+ vil altså kunne være en fordel for mange af de talenter, vi har rundt om på vores uddannelser, der er på vej ud på arbejdsmarkedet. Men hvad med eleverne i folkeskolen, på ungdomsuddannelserne og VUC’erne?

Hvordan vil 12+ gavne dem?

12+ løser ikke udfordringer med skalaen
Jeg har svært ved at se, hvad de elever skal bruge karakteren til. De fleste skal primært bruge deres gennemsnit, og der vil 12+ ikke give nogen fordele.

Tværtimod kan jeg godt blive bekymret for, om 12+ kan være med til at øge det pres og den stræben efter det perfekte, der har præget vores samfund det seneste årti.

For selvom 12+ vil gavne de undervisere, der savner muligheden for at give en ekstra udmærkelse for den ekstraordinære indsats, så løser den nye karakter ikke udfordringerne med 7-trinsskalaen.

7-trinsskalen er baseret på fejlfinding og negativ retorik. Du får den højeste karakter, hvis du leverer den forventede præstation i forhold til fagets niveau og faglige mål, og derefter tæller man ned, alt efter hvor mange fejl man laver.

Alt andet end 12 kommer derfor til at være mindre end forventet og dermed uperfekt, hvor vi med 13-skalaen talte op fra den fagligt tilfredsstillende præstation. Det var fokus på den faglige udvikling og ikke fejlfinding.

Drop fejlfindingen
De kursister, der går på VUC, har ikke brug for flere nederlag. En del har allerede afbrudte uddannelsesforløb i bagagen, andre kommer fra uddannelsesfremmede hjem, og så har vi også kursister, der er psykisk sårbare.

Det er mennesker, der ikke har brug for at få at vide, hvor mange fejl de har lavet, men hvordan de udvikler sig fagligt. For mange af de kursister kan et 4-tal være en kæmpe succes.

Men en del af succesen bliver taget fra dem, hvis de med karakteren bliver mindet om, at de har leveret et uperfekt resultat. En stjerne for en ekstraordinær indsats vil kun øge trykket i en i forvejen urimelig og skadelig præstationskultur.

Så hermed min opfordring: Lad os droppe fejlfindingen og fokusere på den faglige udvikling i karakterskalaens beskrivelse, og lad os også huske, at der er mange andre former for løbende feedback og evaluering af den enkeltes faglige udvikling, inden vi finder på nye karakterer.

Det vil gavne alle studerende.

Forrige artikel Aktører: Forudsætningen for velfærd begynder i folkeskolen Aktører: Forudsætningen for velfærd begynder i folkeskolen Næste artikel Professor Peter Allerup: Syvtrinsskalaen tæller kun fejl Professor Peter Allerup: Syvtrinsskalaen tæller kun fejl
  • Anmeld

    Sisse Carelse · Forstanderinde

    Mere feed back, mere nærværende relation og kollektivitet

    Jeg er helt enig i at 12+ ikke vil gavne den i forvejen uhyrelige præstations orientering som er opstået især på gymnasier, men selvfølgelig er det da sikkert dejligt for de få enkelte, der får en sådan karakter. Men jeg vil nu foreslå noget andet. Min datter går i gymnasiet og de er fornyeligt blevet slået sammen med en anden klasse og jeg tror nok de er oppe på 32 elever. Der er altså rigtigt mange elever at håndtere. Og mange af disse elever som jeg jævnligt har hjemme savner både en nærværende feedback på hvordan de kan blive dygtigere og så snakker de også meget om at lærerne hele tiden har så travlt og de synes ikke, at de er i kontakt med mange af dem . Det er muligt, at der ikke skal være denne nærværende tid i forhold til at kune give kvalificeret feed back. Men vi kunne jo overveje om vi kunne bruge lidt mere tid på, hvordan vi så udvikler et sundt og nærende studiemiljø, hvor der både er plads til at sprænge rammerne, men også er plads til at få feedback, hvis det er det, der skal til for at blive dygtigere. Vi kunne jo i stedet sige, hvordan kommer alle i klasse til at præstere godt og blive så dygtige som muligt. Og have et mere kollektivt syn på det. Ude på arbejdsmarkedet er det jo også sådan det er for det meste af tiden. Der løfter ,støtter udvikler og producerer vi hele tiden i fællesskaber. Så hvad skal der til?, er der noget der mangler? og lad os høre dem det drejer sig om. Nemlig eleverne!! Måske vi kunne blive klogere på om et 12+ er vejen at gå eller satse på at løfte samarbejdsevnen blandt eleverne, som det kit, der både holder vores samfund sammen og som det de ude i verden synes vi er så gode til!