Uddannelsesforsker: Er karakterer fremmende for motivationen?

DEBAT: For nogle elever er karakterer en positiv bekræftelse. For andre skaber de tvivl om egne evner. En moderne skole skal indtænke evaluering i en form, som ikke diskriminerer eller favoriserer bestemte elevgrupper, skriver Karen Andreasen.

Af Karen Egedal Andreasen
Ph.d. i uddannelsesforskning, lektor, Aalborg Universitet

Det hævdes til tider, at karakterer i skole og uddannelse fremmer elevers motivation og ad den vej også styrker deres faglige læreprocesser.

Virkeligheden er dog mere nuanceret end dette, og det viser også forskningen inden for området.

Hører man til gruppen af fagligt stærke elever, der almindeligvis klarer sig godt, kan karakterer for nogle opleves positivt.

De bekræfter jo, at man er dygtig, at man kan leve op til skolens krav, og måske giver karaktererne endda også en følelse af sikkerhed, hvad angår det at kunne opnå adgang til den uddannelse, man netop går og drømmer om.

Tvivl på egne evner
Men hører man til de elever, der af forskellige årsager har faglige udfordringer, kan det at blive bedømt med karakterer opleves ganske anderledes.

Det kan netop blive bekræftelsen af, at skolen vist ikke lige er det sted, man føler, at man hører til, og endda skabe tvivl om, hvorvidt man kan klare – eller har lyst til – en uddannelse efter skolen.

N.F.S. Grundtvig (1783-1872) beskæftigede sig jo i sin tid med meget andet en tro og religion og var stærkt optaget af skolespørgsmål, af pædagogik og opdragelse og undervisning.

Han var også kritiker af den tids pædagogik og ikke mindst eksamenssystemet, som det så ud dengang.

Han havde skarpe meninger om emner som disse og fremstår jo stadig som en af de særligt markante og betydningsfulde skikkelser inden for dansk skoletænkning.

Grundtvig er stadig aktuel
Grundtvigs tanker, hans ideer og refleksioner griber fat i temaer, der også i dag har stor aktualitet og relevans og derfor også jævnligt refereres i forskellige sammenhænge.

Dette gælder for eksempel, når han i citatet som dette, forholder sig til samspillet mellem engagement, deltagelse, eksamen og læreprocesser.

Her adresseres karakterer ikke direkte, men de indgik jo også dengang som en vigtig del af eksamenssystemet.

”Hvad man kun lærer for en Examens og et Levebrøds Skyld, det skynder man sig naturligviis at glemme, naar Examen er overstaaet og Levebrødet opnaaet,[…]; men hvad man kun lærer, fordi man har Lyst dertil, det glemmer man i Grunden aldrig, og det stræber man des ivrigere at forplante, jo tydeligere man af Erfaring overbevises om, at det fører til en sand og munter Livs-Anskuelse, giør os dygtigere til vor Gierning og mere tilfreds med vor Stilling end vi ellers vilde været.” (Fra: N.F.S. Grundtvig: 'Bøn og Begreb')

Som Grundtvig her forholder sig til, spiller eksamen – og karakterer – en rolle for, hvordan vi orienterer os i forhold til de aktiviteter, vi stilles overfor i skole og under uddannelse.

Et vigtigt tema i forhold til engagement og motivation er netop knyttet til spørgsmålet om, hvorvidt dets udspring er et krav om performance og altså kan betegnes som instrumentel eller har sit udspring i interesse for at opnå dybere kendskab til et emne eller fagområde, opnå mere viden om det, bedre forståelse, for eksempel fordi det opleves som relevant eller blot interessant i al almindelighed.

Evalueringspraksis i en moderne skole bør indtænke sådanne pædagogiske spørgsmål og have en form, som betyder, at den ikke diskriminerer visse elevgrupper og favoriserer andre.

Forrige artikel Erhvervsskolerne: Karakterer bør ikke stå alene Erhvervsskolerne: Karakterer bør ikke stå alene Næste artikel Lærerstuderende: Vi skal have et paradigmeskifte i karakterdebatten Lærerstuderende: Vi skal have et paradigmeskifte i karakterdebatten
Står kommunernes stramme budgetter i vejen for klimavenlige folkeskoler?

Står kommunernes stramme budgetter i vejen for klimavenlige folkeskoler?

LAND OG BY: De danske kommuner sidder på et stort antal bygninger og kommer dermed til at spille en væsentlig rolle, hvis målet om 70 procents CO2-reduktion skal nås. Men her hører den simple logik også op. For det bliver dyrt for statskassen, hvis kommunerne skal bo og bygge grønt.