Erhvervsskolerne: Karakterer bør ikke stå alene

Af Lars Kunov
Direktør for Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier

Den afgående uddannelsesminister Tommy Ahlers’ ønske om at kigge nærmere på karakterskalaen er også relevant efter folketingsvalget og med en ny regering.

Jeg er nok mindre optaget af at indføre flere tal på skalaen.

Til gengæld ser jeg spændende muligheder i at diskutere de eksisterende metoder til at vurdere og måle elevers og kommende studerendes præstationer.

Bedøm relevante kompetencer
Flere videregående uddannelsesinstitutioner har de senere år suppleret karakterbladet med både optagelsesprøver og -samtaler, når de optager nye studerende.

Det er de fleste unge glade for, da det giver dem en ny mulighed for at vise deres evner og kunnen. Det er mere relevant at blive bedømt på de kompetencer, der skal bruges på studiet, end den samlede gymnasiale fagrække.

Jeg ser spændende muligheder i at diskutere de eksisterende metoder til at vurdere og måle elevers og kommende studerendes præstationer.

Lars Kunov
Direktør for Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier

Karakterer er et udmærket pædagogisk redskab til at give en tilbagemelding på, hvilket niveau man som elev eller studerende ligger på.

Det kan også være en nyttig målemetode, når man skal vurdere egnethed til en uddannelse. Et godt eksempel er adgangskrav til ungdomsuddannelserne, så man sikrer et grundlæggende niveau i blandt andet dansk og matematik.

Der er dog ingen af de to formål, der taler for en skala med store pointspring mellem de enkelte karakterer.

De tjener ikke noget pædagogisk formål, og når vi skal optage eleverne, så er det fint nok at stille et krav til bestemte fag suppleret med et samlet beståelseskrav.

Brug optagelsesprøver i stedet
På ungdomsuddannelserne giver vi også karakterer for at hjælpe de videregående uddannelser med deres optagelse af studerende. Her er pointspringene interessante, for uden dem ville spredningen mellem eleverne blive så lille, at tilfældighederne kom til at råde.

Så i tre år i gymnasiet giver vi altså karakterer, hvor selv små forskelle i resultat har seriøse konsekvenser, alt sammen for at sikre, at der er et ”retfærdigt” optag på de videregående uddannelser. Det er ikke mærkeligt, at trivslen og de unges fokus har det svært.

Hvorfor erstatter vi ikke kvotesystemet med optagelsesprøver?

Prøver, der er fokuseret på de fag, der er vigtige på studiet, som suppleres med samtaler og relevante test. Prøver, man i øvrigt vil kunne træne på, så gik det ikke første gang, så gik det måske tredje gang.

Det lyder dyrt og besværligt, men der er allerede uddannelser, hvor man afholder prøver med succes.

Muligheder for erhvervsuddannede
Et mere fokuseret optag vil også betyde, at de kommende studerende vil blive tvunget til at forholde sig mere til, hvad det er for en uddannelse, de søger, og mindre til om deres snit nu bliver ”udnyttet”, og så ville vi slippe for karakterskrækken på ungdomsuddannelserne, som de unge desværre tager med videre ind på deres videregående uddannelser.

Så kunne de koncentrere sig om at blive dygtige, udfordre verden (og læreren) og finde den videregående uddannelse, hvor deres talenter kan komme bedst i spil.

En anden væsentlig pointe vil være, at nye målemetoder vil skabe muligheder for for eksempel erhvervsuddannede, som har det svært i det nuværende kvotesystem til de videregående uddannelser.

Her vil en fokuseret optagelsesprøve stille dem mere lige.

Så lad os afskaffe pointsystemet, lad os skabe et nyt optagelsessystem, og så kan vi fint beholde en skala med 7 trin, og det øverste kan måske tilmed suppleres med et plus for at indikere, at eleven evnede at udfordre pensum (og læreren).