SF: Skru ned for mængden af karakterer

DEBAT: SF vil have en kreativ karakterskala, som ikke kun fokuserer på fejltælling. Men der skal også afgives færre karakterer i uddannelsessystemet, skriver Jacob Mark.

Af Jacob Mark (SF)
Undervisningsordfører

Uden for eksamenslokalet står flere elever og venter på, at de skal ind og præstere ved det grønne bord.

Emil skal ind næste gang. Han er nervøs og bange for at begå fejl, fordi det er afgørende for hans samlede gennemsnit, om han får 4 eller 7.

For hver gang Emil begår en fejl til den mundtlige eksamen, så trækker det ham mere og mere ned.

Sådan fungerer karakterskalaen nemlig i dag. Dens fokus er på fejl og mangler, og det bidrager til, at vi lærer de unge, at de ikke må begå fejl.  

Fejltælling er ødelæggende
For mig at se er det helt tydeligt, at der er behov for, at vi retter op på den række af utilsigtede konsekvenser, som 7-trinsskalaen har medført. Karakterskalaen skaber en korrekthedskultur i hele uddannelsessystemet – lige fra folkeskole til de videregående uddannelser. 

Det er nemlig ikke kun ved det grønne bord, at Emil er bange for at begå fejl.

I undervisningen er Emil og flere af hans kammerater nervøse for at række hånden op, fordi de ikke vil sige noget forkert. Skulle det ske, at de sagde noget forkert, er de sikre på, at de får en dårligere standpunktskarakter.

Denne nulfejlskultur er ødelæggende for læringsmiljøet, fordi de unge får et instrumentelt syn på læring – det handler ikke om fordybelse og nysgerrighed, men om at kunne pensum udenad og have færrest fejl. 

Jeg mener, at man lærer, når man begår fejl. Og hvis der et sted, hvor der skal være plads til at fejle, så er det netop på uddannelserne.

Derfor skal vi ikke have en karakterskala, som lærer de unge, at de ikke må begå fejl. I stedet skal vi have en karakterskala, som belønner for originalitet og kreativitet.

Som giver de unge lyst og mod på at reflektere og tænke nye tanker i stedet for blot at gentage, hvad læreren har sagt. 

Store spring på midten skal ændres
Med en ny karakterskala skal man starte fra neden, og så skal man kunne højne sin karakter ved at kunne sit stof, men også ved at være kreativ, original og ved at turde udfordre sit emne.

Samtidig skal karakterskalaen ændres, så der ikke er så store spring imellem karaktererne. For eksempel fra 4-7 og 7-10.

De store spring skaber nemlig ikke kun nervøsitet hos Emil og gør ham bange for at fejle. Nej, det gælder for rigtig mange andre elever og studerende i uddannelsessystemet.

Samtidig savner underviserne at kunne give en mere nuanceret bedømmelse. 

Derfor mener vi i SF, at der bør laves en ”kreativ karakterskala”, der rummer tallene: -3, 0, 2, 4, 6, 8, 10, 12 og som ikke kun fokuserer på de studerendes fejl, men som netop tager højde for, at man også skal bruge tiden på uddannelserne til at begå fejl og lære af dem.

En ny karakterskala vil være et godt skridt på vejen til at gøre op med nulfejlskulturen.

Men den kan ikke gøre det alene. Mængden af karakterer i vores uddannelsessystem skal også skrues ned.

Og så skal vi give børn og unge mere ro på. 

Forrige artikel Friskolelærere: Folkeskolen kan sagtens styrkes uden at forringe frie skoler Friskolelærere: Folkeskolen kan sagtens styrkes uden at forringe frie skoler Næste artikel Aktører: Lad ekspertgruppe se på ungdomsuddannelsernes struktur Aktører: Lad ekspertgruppe se på ungdomsuddannelsernes struktur
  • Anmeld

    joan ugur

    karakter

    Jeg mener at man har fat i den rigtige ende, når man italesætter problemstillinger med karakter. Af flere årsager. Jeg er af den opfattelse at man skal helt væk fra tal og over i bestået ikke bestået med nogle tilhørerende 'begrænsninger' så som bestået med forbehold for... eller ikke bestået men med mulighed for bestå ved …..
    Så man ikke skal stresse med krav om høje karakter. Ved ansøgninger til videregående eksaminer skal man, så selvsagt ikke ind på karakter, men på an motiveret ansøgning - som kvote 2 kræver i dag. På den får man med større sandsynlighed folk på de studier, de brænder for og dermed måske også folk som egner sig bedre til at arbejde inden for et specifik område. Det skal forstås således at det er ikke alle med de høje kararker der måske er de 'bedste læger, psykologer, ingeniør etc.