Uddannelsesforsker: Nytænk den pædagogiske evaluering og brugen af karakterer

Af Karen Egedal Andreasen
Ph.d. i uddannelsesforskning

Danske børn og unge lever i en tid, hvor der er stærkt fokus på evalueringer i uddannelsessammenhænge.

De møder de første tests og bedømmelser af deres sociale såvel som deres mere fagligt betonede udvikling allerede inden skolestarten.

Fra 2. klasse gennemføres årligt nationale test i forskellige fag, hvor tilbagemeldingen har en form, der svarer til karakterer, altså en form for skala. Det kan være middel, over og under middel.

Konstante vurderinger
Der afholdes mindst én obligatorisk test på hvert af klassetrinnene 2., 3., 4. og 6., 7., 8.

Fra 8. klassetrin bedømmes eleverne med brug af karakterer, og så går det ellers over stok og sten med standpunktskaraktererne, den obligatoriske projektopgave, folkeskolens afgangseksamen og 9.-klasseprøverne.

Ser man tilbage i tiden historisk, er karaktererne indført netop for at kunne gennemføre en selektion af eleverne, i henseende til hvem der skulle fortsætte i uddannelsessystemet, og hvem der skulle forlade skolen for eksempelvis at blive uddannet inden for håndværk.

Karen Egedal Andreasen
Ph.d. i uddannelsesforskning

Alt dette indgår på forskellige måder i forbindelse med elevplanen, uddannelsesplanen, studievalgsportfolioen og uddannelsesparathedsvurderingen – som også rummer en vurdering af deres sociale udvikling og kompetencer.

Eleverne konfronteres konstant med vurderinger i skolen, ikke blot af hvordan de mestrer skolens fag og faglige krav, men også af hvordan og hvem de ’er’ som individer. Det er overvældende.

Brugen af kategoriseringer i forbindelse med vurderinger betyder blandt andet, at mennesker begynder at opfatte og forstå sig selv gennem disse – dette ved man for eksempel fra psykologien.

De kategorier, de vurderede placeres i, bliver en del af deres selvopfattelse og den måde, som både de selv og andre forstår dem gennem.

Karakterer er den måde, skolen anvender til at kategorisere elever først og fremmest med det formål at kunne lave en selektion i overgangen mellem grundskole og ungdomsuddannelse.

Men karaktererne kan i sig selv bidrage til at skabe elevers forståelser af, hvem de er, og hvilke potentialer de har.

Social skævhed
Ser man tilbage i tiden historisk, er karaktererne indført netop for at kunne gennemføre en selektion af eleverne, i henseende til hvem der skulle fortsætte i uddannelsessystemet, og hvem der skulle forlade skolen for eksempelvis at blive uddannet inden for håndværk.

En selektion, der altid har været karakteriseret ved social skævhed.

Selv om der gennem tiden har været mange forskellige udformninger af karakterskalaer, er der tale om en praksis med mange hundrede år bag sig.

Den er indført i en tid, hvor man ikke var optaget af hverken den pædagogiske evaluerings selvstændige rolle for, hvordan elever udvikler sig i skolen, og for hvad de lærer i skolen, eller af den sociale skævhed, som forbinder sig med den.