Wammen slår fast: Trepart om løn til sygeplejersker og pædagoger bliver en engangsforestilling

1. Øge omfanget af kvalificeret arbejdskraft
Finansministeriets mekaniske fremskrivninger af udbud og efterspørgsel efter velfærdsmedarbejdere viser en forværring af rekrutteringssituationen for SOSU-uddannede med op mod 15.000 personer frem mod 2035. Det skal være muligt at tiltrække og fastholde kvalificeret personale til sundheds- og ældreplejen, så der er nok personale til omsorg og nærvær med den enkelte borger.
2. Understøtte trygge rammer for de mindste børn og de sårbare borgere
Flere skal have lyst til at arbejde inden for faget, så personalet kan gå trygt på arbejde. Det skal være mere attraktivt at arbejde i de pædagogiske fag.
3. Tilskynde sundhedspersonale til at arbejde på sygehus og i vagt
Kvalificeret plejepersonale forlader i stigende grad det regionale sygehusvæsen, samtidigt med, at der er alt for få, der deltager i vagtarbejdet og påtager sig de skæve vagter. Omkring hver femte sygeplejerske i regionerne arbejder på skæve tidspunkter i mindst halvdelen af arbejdstiden. De har brug for mere hjælp fra kollegerne. Det skal gøres mere attraktivt at påtage sig vagter, ligesom det skal kunne betale sig at arbejde på fuldtid.
4. Øge arbejdstiden i velfærden
Deltidsfrekvensen er generelt høj blandt velfærdsmedarbejderne. Når mange arbejder på deltid, bidrager
det til at forværre rekrutteringssituationen, og kollegerne skal løbe hurtigere. Det skal være normen at arbejde på fuldtid i velfærden, ligesom det er i andre brancher. Flere skal op i tid, og det skal kunne betale sig at arbejde på fuldtid.
5. Forbedre arbejdsmiljøet i velfærden
I dele af den offentlige sektor er udfordringer med at skabe et godt arbejdsmiljø – blandt andet på grund af manglen på kolleger. Sygefraværet skal nedbringes, og der skal igangsættes et arbejde med at følge op på Robusthedskommissionens anbefalinger om at skabe et godt arbejdsmiljø i sundhedsvæsenet.
6. Understøtte dynamiske og fleksible lønstrukturer
Meget tyder på, at den offentlige løndannelse ikke er tilstrækkelig fleksibel til at håndtere de aktuelle udfordringer. Lønstrukturerne i den offentlige sektor skal fremover være mere dynamiske, så arbejdskraften i højere grad tiltrækkes til de områder, hvor der er størst behov – til gavn for borgere og personale.
7. Tage hensyn til den samfundsøkonomiske udvikling
Danmark lever af stærke virksomheder, som afsætter deres varer i hele verden. Den offentlige løndannelse skal derfor ske inden for en sund samfundsøkonomisk udvikling, hvor det er de konkurrenceudsatte private erhverv, der sætter rammen for lønudviklingen.

Kilde: Finansministeriet