Sandra Elisabeth Skalvig
 svarer 
Christina Egelund

Vil ministeren redegøre for, på hvilke måder universiteterne kan opnå bygningsmæssigt selveje?

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

Uddannelses- og Forskningsudvalget, Spørgsmål 221

Vil ministeren redegøre for, på hvilke måder universiteterne kan opnå bygningsmæssigt selveje?

Svar fra onsdag den 13. marts 2024

Det er i besvarelsen af spørgsmålet lagt til grund, at der spørges til, hvorledes universiteterne kan opnå bygningsmæssigt selveje i forhold til de bygninger, som de i dag lejer af staten.

Der er i den gældende universitetslov fastsat bestemmelser om, hvordan et universitet ville kunne opnå bygningsmæssigt selveje til denne type bygninger.

Universitetslovens § 30, stk. 2, angiver, at ministeren bemyndiges til at overdrage statslige bygninger, inventar og andet løsøre til universitetet efter anmodning fra universitetet. Bestemmelsen åbner mulighed for, at et universitet, som lejer sine bygninger af staten, skal kunne overtage bygningsmassen helt eller delvist.

Lovens § 30, stk. 3, angiver, at de vilkår, der fastsættes ved en overdragelse, skal godkendes af de bevilgende myndigheder. Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, at overdragelsesvilkårene vil skulle fastsættes således, at overdragelsen som udgangspunkt er udgiftsneutral for staten.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00