EL: Vi har en unik mulighed for at få dansk udviklingsbistand tilbage på rette spor
Den nye udviklingsstrategi giver os mulighed for at rette op på års skævvridning af udviklingsbistanden. Vi ønsker at styrke Danmarks fokus på klimabistand, menneskerettigheder og civilsamfund og bekæmpe den galopperende globale ulighed i Danmarks langsigtede udviklingsarbejde, skriver Christian Juhl.
Christian Juhl
Fhv. MF (EL) 2011-22Regeringen lægger op til, at 0,7 procent af BNI skal bruges på udviklingsbistand. Stod det til os, skulle vi bruge mindst 1 procent af BNI. Hvis vi ikke kommer igennem med vores ønske, vil vi gøre alt for at sikre, at midlerne bruges på dem, som har mest brug for dem: verdens fattigste og mest udsatte.
Vi skal væk fra at bruge midler på asyludgifter i Danmark eller skjult eksportstøtte til danske virksomheder. Derfor vil vi gøre alt hvad vi kan for at sikre, at bistanden først og fremmest bruges på udviklingsbistand og på at sikre en fornuftig balance mellem den humanitære og langsigtede bistand.
Vi vil kæmpe for, at den størst mulige andel af udviklingsbistanden bruges på den langsigtede bistand, som tager livtag med de underlæggende strukturer, som skaber ulighed og fattigdom. Vi skal væk fra at symptombehandle med kortsigtet støtte og nationalprotektionistiske tiltag i forhold til migration og migrationsbekæmpende foranstaltninger, som eksempelvis modtagecentre i tredjelande, som på ingen måder passer ind i en udviklingspolitisk strategi.
Klimabistand til verdens mest klimaudsatte
Klimaforandringerne raser og rammer dem, der har allermindst allerhårdest. Med Parisaftalen forpligtede aftalens underskrivere til at sikre en ny og additionel klimabistand på 0,5 procent af BNI. Her har regeringen desværre været fodslæbende.
Vi vil kæmpe for, at den størst mulige andel af udviklingsbistanden bruges på den langsigtede bistand, som tager livtag med de underlæggende strukturer, som skaber ulighed og fattigdom.
Christian Juhl (EL)
Udviklingsordfører
Det er helt afgørende at vi tager medansvar for at løse den klimakrise, som den rige del af verden bærer hovedansvaret for. Derfor skal klimabistanden først og fremmest gå til klimatilpasning og bæredygtighedsindsatser i udviklingslandene.
Naturligvis bakker vi op om regeringens reduktionsindsatser, men vi mener ikke, at de i så høj grad bør finansieres over bistanden, al den stund det hviler på samarbejde med vækstøkonomier og ikke udviklingslande.
Vi har et både historisk og moralsk ansvar for at levere på Parisaftalens målsætninger. Det skal vi leve op til.
Ligestilling som forudsætning for fremskridt
Det er en hjertesag for os, at strategien sætter et markant og tværgående fokus på kvinder og pigers rettigheder og muligheder. Uden ligestilling kan vi ikke sikre den nødvendige inklusive økonomiske og sociale udviklingsproces. Ikke mindst i lyset af covid-19, som desværre har vist at give ligestillingen et stort tilbageslag.
Uden ligestilling mellem kønnene kommer vi ikke i mål med vores øvrige ambitioner for en bedre verden.
Danmark har i 2021 afsat 17 milliarder kroner til ulandsbistand. Dermed er Danmark et af få lande, der overholder FN's mål om at afsætte 0,7 procent af BNP til ulandsbistand.
Men Danmarks bidrag er relativt lavt sammenlignet med de seneste 40 år. Samtidig har flere partier foreslået af skære yderligere i ulandsbistanden.
Derfor spørger vi i denne temadebat, hvor mange penge Danmark skal bruge på ulandsbistand, og hvad pengene skal bruges til.
Her er debattørerne:
- Alex Ahrendtsen (DF), udviklingsordfører
- Katarina Ammitzbøll (K), udviklingsordfører
- Peter Seier Christensen (NB), udenrigsordfører
- Torsten Gejl (ALT), politisk ordfører
- Daniel Toft Jakobsen (S), udviklingsordfører
- Christian Juhl (EL), udviklingsordfører
- Anne Mette Kjær, professor, Aarhus Universitet
- Martin Lidegaard (R), udviklingsordfører
- Rasmus Nordqvist (SF), ordfører for international udvikling
- Finn Tarp og Edward Samuel Jones, professor og lektor, Københavns Universitet
Vi skal bevare den geografiske spredning
Regeringen har bebudet, at man styrer efter en fokuseret strategi. Det er vi ikke modstandere af, så længe det ikke betyder, at vi skærer hele verdensdele ud af vores bistandsporteføle og dermed risikerer at lade lande, som vi har opbygget en tæt relation til og viden i stikken.
Vi går ind for, at bistanden skal målrettes verdens fattigste - men ikke kun i Afrika. Ligesom vi vil insistere på en styrket opbakning til FN’s politiske strategiske arbejde, som ikke altid får den nødvendige anerkendelse og opbakning.
Vi skal måle på vores indsats
Ud over at lave en strategi, som sætter retningen for vores arbejde, er det også vigtigt at vi bliver bedre til at måle på de resultater, indsatsen skaber.
Derfor foreslår vi, at Danida laver en årlig vurdering af udviklingsbistandens effekt, hvortil vi også ønsker, at Folketinget årligt får mulighed for at drøfte udviklingen på baggrund af en redegørelse fra regeringen. Det handler ikke om kontrol, men om at sikre at vi har en løbende dialog om mulighederne for at løfte vores indsats.
Frem mod forhandlingerne, som desværre foregår i et meget lukket rum, har regeringen heldigvis været villig til at involvere organisationer og civilsamfund i en ekstremt frugtbar udviklingsproces. Det er vi meget glade for. Det har inspireret os til at skærpe vores prioriteter for at få dansk udviklingsbistand tilbage på rette spor.