Møde om afghanere på flugt: EU-lande vil undgå gentagelse af flygtningekrisen

”Vi må forudse og beskytte os selv mod større irregulære migrationsstrømme, som vil sætte dem, der benytter dem, i fare og støtte menneskesmugling af enhver slags,” sagde den franske præsident i en tale til nationen.

Han peger på mere samarbejde med nabo- og transitlande og bedre koordination af, hvad der skal til for at opnå beskyttelse i Europa, som nogle af de emner, der skal med i én sådan plan.

Skal skabe sikre veje

Fra EU-side bliver der afholdt møder i den såkaldte blueprint-gruppe, som samler eksperter fra EU-landene, udenrigstjenesten og de relevante EU-agenturer i et slags migrationskriseberedskab, der kan analysere situationen på landjorden og i nabolaget og varsle om mulige udviklinger på vej.

Flygtningekommissær Ylva Johansson var tirsdag også i kontakt med FN’s Flygtningehøjkommissariats chef, Filippo Grandi, for at kunne informere EU-ministrene, så der kan blive lagt det, som Kommissionen beskriver som en ”fyldestgørende” strategi.

”Denne tilgang vil skulle levere sikre og lovlige indfaldsveje for sårbare mennesker og samtidig adressere risikoen for irregulær migration og sikre håndteringen af vores grænser,” siger Christian Wigand, der er talsmand for EU’s flygtningekommissæren.

En talsmand for EU’s udenrigschef, Josep Borrell, gør samtidig klart, at det i første omgang handler om at få afsluttet evakueringen af EU-borgere og de afghanere, der har arbejdet for EU-landene og Unionens kontorer på landjorden.

Hvordan, hvornår og i hvor hurtigt tempo det kommer til at ske, kommer de ikke til at dele med offentligheden.

”Vi taler om folks liv og sikkerhed. Så vi kommer på nuværende tidspunkt ikke til at dele noget om tidslinjer, antal og operationelle detaljer,” siger Borrells talsmand, Peter Stano.

Vil ikke være indfaldsport

For flere EU-lande er det dog også vigtigt at få markeret, at man ikke ønsker en gentagelse af flygtningekrisen i 2015.

Den græske migrationsminister, Notis Mitarachi, lod tirsdag forstå, at hans land ikke vil ende i en situation, hvor det igen bliver dem, der holder for.

”Vi siger helt klart, vi hverken vil eller kan blive indfaldsport til Europa for flygtninge og migranter, som måtte prøve at komme til EU,” sagde han til den græske TV-kanal, ERT.

Også fra Tyskland kommer der markant andre toner end kansler Angela Merkels åbne armes politik under flygtningekrisen i 2015.

”Vi skal ikke sende et signal om, at Tyskland kan modtage alle i nød,” sagde Armin Laschet, der er partiformand og kanslerkandidat for Merkels CDU-parti til den tyske tv-kanal ARD, mens Merkel selv har påpeget, at man ikke må gentage fortidens synder ved ikke at yde nok bistand til flygtningeindsatsen i nærområderne, som det var tilfældet med Syrien.

Østrig efterlyser udvisningslejre

Siden årsskiftet er over en halv million afghanere blevet fordrevet internt i deres eget land, oplyser FN’s Flygtningehøjkommissariat, UNHCR.

”Selv om civile hidtil kun er flygtet sporadisk og i langt lavere antal til de lande, der grænser op til Afghanistan, fortsætter situationen med at udvikle sig hurtigt,” skriver UNHCR i en pressemeddelelse, hvor organisationen opfordrer nabolandene til ikke at sætte hindringer i vejen for dem, der forsøger at flygte.

Tidligere på ugen sendte UNHCR en opfordring til at stoppe alle udsendelser af afviste asylansøgere til Afghanistan.

Danmark var tidligere på måneden, inden den afghanske regerings fald, sammen med Østrig og et par andre lande med til at presse på for, at EU-landene fortsat skulle kunne hjemsende afviste afghanske asylansøgere. Den kurs er dog ændret nu.

Den østrigske indenrigsminister, Karl Nehammer, har meldt ud, at han gerne ser udvisningerne fortsætte og har gjort klart, at han til mødet onsdag vil tale for, at EU-landene i stedet opretter såkaldte deportationscentre til afviste afghanske asylansøgere i andre lande i regionen.