Folkekirkens Nødhjælp: Lokale behov skal være rettesnoren for den nye udviklingspolitiske linje

Det skal siges, at FN og internationale udviklingsorganisationer indirekte kanaliserer penge til lokale aktører, men det er stadig i begrænset omfang – og det bør en ny udviklingspolitisk strategi adressere. Der bør ganske enkelt sættes klare mål for alle bilaterale og multilaterale partnere om at leve op til ambitionen.

Vi skal sammen prikke til myten om, at lokale partnere ikke kan håndtere større humanitære kriser, og at store internationale NGO’er og FN per definition gør det bedre.

Et mere fleksibelt system

Det internationale (multilaterale) bistandssystem er på flere måde blevet meget tungt og dyrt og mangler fleksibilitet. Vi værdsætter Udenrigsministeriets fleksibilitet og anbefaler stærkt, at den fleksibilitet bæres ind i en ny udviklingspolitisk strategi – og at Danmark advokerer for, at andre EU-lande følger trop.

Det gælder på tværs af geografi og tematikker. Lokaliseringsdagsorden er ekstremt relevant, når vi taler direkte støtte til aktører i frontlinjen i humanitære kriser som for eksempel i Ukraine, hvor det i de første seks måneder af krigen var lokale aktører, der responderede på de humanitære behov.

Vi skal sammen prikke til myten om, at lokale partnere ikke kan håndtere større humanitære kriser, og at store internationale NGO’er og FN per definition gør det bedre

Birgitte Qvist-Sørensen
Generalsekretær, Folkekirkens Nødhjælp

Vi oplever det samme i vores humanitære indsatser i Sydsudan, Sudan, Myanmar og i andre globale brændpunkter.

Her arbejder vi i stigende grad med en model, der handler om at kanalisere fleksible penge direkte til lokale grupper gennem såkaldte Group Cash Transfers. Vores rolle er faciliterende, og det skaber plads til de lokale samarbejdspartnere.

Direkte støtte til lokale partnere er også relevant i forhold til styrkelse af fødevaresystemer på Afrikas Horn, og når vi taler fremme af kvinder og pigers rettigheder overalt på kloden – eller udviklingsbistand, der fremmer fattigdomsorienteret udvikling og global klimahandling.

Den gode læring, vi har opbygget fra det humanitære arbejde, kan vi direkte overføre til lokal drevet klimahandling. Det er helt afgørende, hvis vi skal løse den globale klimakrise.

For størstedelen af verdens naturressourcer findes i det globale syd og ikke mindst på det afrikanske kontinent. Så reelle ligeværdige partnerskaber, hvor vi virkelig lytter til myndighedernes og befolkningernes behov, kompetencer og kapaciteter, er en forudsætning for at skabe bæredygtig vækst og udvikling til gavn for kloden.  

Det understreger vigtigheden i prioriteringen af ligeværdige partnerskaber i den nye udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi, og det bør være slagsangen i den nye udviklingspolitiske strategi.