Debat

Folkekirkens Nødhjælp: Lokale behov skal være rettesnoren for den nye udviklingspolitiske linje

Reelle ligeværdige partnerskaber, hvor vi virkelig lytter til myndighedernes og befolkningernes behov, kompetencer og kapaciteter, bør være den klare linje for den kommende udviklingspolitiske strategi, skriver Birgitte Qvist-Sørensen.

Vi bør sætte klare mål for ambitionerne om, at flere midler skal administreres af lokale aktører, skriver Birgitte Qvist-Sørensen.<br>
Vi bør sætte klare mål for ambitionerne om, at flere midler skal administreres af lokale aktører, skriver Birgitte Qvist-Sørensen.
Foto: Arthur J. Cammelbeeck
Birgitte Qvist-Sørensen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Det kom nok som en overraskelse for mange, da udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen tidligere på året udpegede ligeværdige partnerskaber og alliancer med det globale syd som en af tre hovedprioriteter i en ny udenrigspolitisk strategi. 

Men med krigen i Ukraine er det for alvor gået op for Danmark og Vesten, at det globale syd ikke per automatik nynner med på Vestens melodier, men spiller med der, hvor de har bedst mulighed for at blive set og hørt.

Udvidelsen af Briks-samarbejdet med lande som Etiopien, Egypten og Iran bekræfter blot de nye geopolitiske toner, og på Africa Climate Summit i Nairobi tordnede Kenyas præsident, William Ruto, mod kolonial tænkning, samarbejde og udviklingsbistand på Vestens betingelser.

Man får næsten lyst til at byde regeringens kursændring velkommen med et: ”Bedre sent end aldrig”. Men der er ingen grund til at pege fingre, for så kan vi ikke undgå også at pege på os selv.

De lokale aktører har direkte adgang til udsatte befolkningsgrupper og kan sikre effektiv og bæredygtig hjælp, fordi de forstår konteksten bedst

Birgitte Qvist-Sørensen
Generalsekretær, Folkekirkens Nødhjælp

Så i Folkekirkens Nødhjælp hilser vi styrkelse af partnerskaber med det såkaldte globale syd velkommen, og det skal selvfølgelig også være slagsangen i den nye udviklingspolitiske strategi.

Større råderum til de lokale aktører

Det bør betyde et markant anderledes fokus på at styrke ligeværdige partnerskaber mellem civilsamfundsorganisationer i det globale syd og nord, og flere og mere fleksible midler kanaliseret direkte ud i de samfund, der er hårdest ramt af globale kriser.

Men de ramte samfund skal selv have muligheden for at løse udfordringerne, hvis de får adgang til ressourcer og rådgivning.

De lokale aktører har direkte adgang til udsatte befolkningsgrupper og kan sikre effektiv og bæredygtig hjælp, fordi de forstår konteksten bedst. Det gør man ikke nødvendigvis som dirigenter i København, Geneve eller New York.

Flere penge til lokalisering var og er også mantraet i Grand Bargain og Charter4Change, som verdens største donorer og udviklingsorganisationer med gode intentioner underskrev i 2016 med et mål om, at minimum 25 procent af bistandsmilliarderne i fremtiden skulle administreres af lokale aktører. 

Men siden er det faktisk gået den forkerte vej. Ser man alene på de globale humanitære budgetter, så er det faktisk kun 1,2 procent, der i dag går direkte til lokale aktører. Det laveste resultat i 5 år.

Læs også

Det skal siges, at FN og internationale udviklingsorganisationer indirekte kanaliserer penge til lokale aktører, men det er stadig i begrænset omfang – og det bør en ny udviklingspolitisk strategi adressere. Der bør ganske enkelt sættes klare mål for alle bilaterale og multilaterale partnere om at leve op til ambitionen.

Vi skal sammen prikke til myten om, at lokale partnere ikke kan håndtere større humanitære kriser, og at store internationale NGO’er og FN per definition gør det bedre.

Et mere fleksibelt system

Det internationale (multilaterale) bistandssystem er på flere måde blevet meget tungt og dyrt og mangler fleksibilitet. Vi værdsætter Udenrigsministeriets fleksibilitet og anbefaler stærkt, at den fleksibilitet bæres ind i en ny udviklingspolitisk strategi – og at Danmark advokerer for, at andre EU-lande følger trop.

Det gælder på tværs af geografi og tematikker. Lokaliseringsdagsorden er ekstremt relevant, når vi taler direkte støtte til aktører i frontlinjen i humanitære kriser som for eksempel i Ukraine, hvor det i de første seks måneder af krigen var lokale aktører, der responderede på de humanitære behov.

Vi skal sammen prikke til myten om, at lokale partnere ikke kan håndtere større humanitære kriser, og at store internationale NGO’er og FN per definition gør det bedre

Birgitte Qvist-Sørensen
Generalsekretær, Folkekirkens Nødhjælp

Vi oplever det samme i vores humanitære indsatser i Sydsudan, Sudan, Myanmar og i andre globale brændpunkter.

Her arbejder vi i stigende grad med en model, der handler om at kanalisere fleksible penge direkte til lokale grupper gennem såkaldte Group Cash Transfers. Vores rolle er faciliterende, og det skaber plads til de lokale samarbejdspartnere.

Direkte støtte til lokale partnere er også relevant i forhold til styrkelse af fødevaresystemer på Afrikas Horn, og når vi taler fremme af kvinder og pigers rettigheder overalt på kloden – eller udviklingsbistand, der fremmer fattigdomsorienteret udvikling og global klimahandling.

Den gode læring, vi har opbygget fra det humanitære arbejde, kan vi direkte overføre til lokal drevet klimahandling. Det er helt afgørende, hvis vi skal løse den globale klimakrise.

For størstedelen af verdens naturressourcer findes i det globale syd og ikke mindst på det afrikanske kontinent. Så reelle ligeværdige partnerskaber, hvor vi virkelig lytter til myndighedernes og befolkningernes behov, kompetencer og kapaciteter, er en forudsætning for at skabe bæredygtig vækst og udvikling til gavn for kloden.  

Det understreger vigtigheden i prioriteringen af ligeværdige partnerskaber i den nye udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi, og det bør være slagsangen i den nye udviklingspolitiske strategi.

Temadebat

Den nuværende udviklingspolitiske strategi, Fælles om Verden, har siden 2021 sat dagsordenen for Danmarks førte udviklingspolitik, men synger snart på sidste vers. Næste år starter forhandlingerne om den kommende strategi for 2025 og frem.

Det sætter Altinget fokus på i en ny temadebat, hvor vi inviterer centrale aktører til at give deres bud på, hvad den næste udviklingspolitiske strategi skal indeholde.

Du kan læse oplægget for debatten her.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Birgitte Qvist-Sørensen

Fhv. generalsekretær, Folkekirkens Nødhjælp, formand for 'Verdens Bedste Nyheder'
cand.theol. (Aarhus Uni. 1991), MMD (CBS 2006)

Lars Løkke Rasmussen

Udenrigsminister, MF (M), politisk leder, Moderaterne, fhv. statsminister
cand.jur. (Københavns Uni. 1992)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024