Dansk Flygtningehjælp: Udfordringerne står i kø til den næste udviklingspolitiske strategi

Stærkere lokalisering

Og det bringer os til punkt to: Vi skal gøre mest muligt – ikke bare selv, men stadig mere gennem og med lokale partnere. For det første har lokale partnere ofte bedre muligheder for at udføre jobbet.

Og for det andet – når Danmark arbejder gennem lokale partnere, er vi også med til at opbygge og styrke det civilsamfund, der fungerer som modvægt til udemokratiske myndigheder, og som på sigt måske kan skabe et alternativ. Og som er til stede før, undervejs og i det lange seje stræk mod genopbygning efter en krise.

Hvordan ser lokalisering ud i praksis? DRC har taget en principbeslutning om at arbejde meget mere gennem lokale partnere. Et eksempel er vores Flash-projekt, som hjælper fordrevne mennesker i skrøbelige Sahel-stater som Burkina Faso, Niger og Mali.

De lokale organisationer kan reagere meget hurtigt. De kan reagere på mindre kriser og er forankrede i lokalsamfundene. Og de kan blive en del af de nationale beslutningsprocesser

Charlotte Slente
Generalsekretær, Dansk Flygtningehjælp

Flash-projektet yder hurtig nødhjælp i mindre skala til familier på flugt. Hjælpen kan for eksempel bestå i at uddele kontanter til basale fornødenheder, førstehjælp, rent vand og sanitære forhold. Men – og her kommer pointen – hjælpen leveres 100 procent af lokale partnere.

DRC leverer organisatorisk og teknisk støtte til partnerne. Det kan være hjælp til at indgå kontrakter med leverandører eller afrapportering til donorer. Og fra næste år træder DRC endnu et skridt tilbage, når de lokale partnere begynder at modtage direkte fra donorerne, udenom DRC.

Projektets succes illustrerer styrken i lokaliserings-tanken: De lokale organisationer kan reagere meget hurtigt. De kan reagere på mindre kriser. De er forankrede i lokalsamfundene. Og de bliver en del af de nationale koordineringsmekanismer og beslutningsprocesser, som lokale organisationer normalt er afskåret fra.

Så udviklingsbistanden skal længere ned ad denne vej – som den allerede bevæger sig ad.

Vi skal tænke bredt og nyt

Punkt tre: Udviklingspolitik er i dag også klimapolitik. Klimaforandringerne rammer hårdest i lande, der ikke har skabt problemerne, som i forvejen kæmper med alle mulige andre problemer – og som ofte ikke har ressourcerne til at gøre ret meget ved det. Samtidig er klimaforandringerne med til at fordrive stadig flere mennesker, navnlig når der også er konflikt og mangel på god regeringsførelse. Regeringen kommer til at sammentænke udviklingspolitikken og klimapolitikken stadig mere.

Til slut skal udviklingspolitikken blive bedre til at tænke kort, langt og på tværs på samme tid. Den skal både forebygge og respondere på skrøbelighed – men også opbygge lokalsamfund, der er bedre rustet til klima-chok og konflikt, og hvor vi i endnu højere grad tænker fredsopbygning ind i ligningen.

På finanslovsforslaget er pengekasser, der før var adskilte, nu er blevet samlet – og det ser vi som et lovende forvarsel om en ny tilgang hos regeringen.

Vi håber, forvarslerne holder.