Debat

Globalt Fokus: Civilsamfundet skal hindre dansk udviklingspolitik i at slå revner

Vi bliver nødt til at få en udviklingspolitisk strategi for, hvordan Danmark understøtter menneskerettighederne i kontekster, hvor de bliver anfægtet og nedkæmpet. Den nye strategi skal hjælpe civilsamfundet med udfolde sit store forandringspotentiale i kampen mod fattigdom og klimakrise, skriver Rasmus Stuhr Jakobsen.

Autoritære regimer strammer fortsat grebet, og nedslag på civilsamfundet tager til overalt i verden, skriver Rasmus Stuhr Jakobsen.<br>
Autoritære regimer strammer fortsat grebet, og nedslag på civilsamfundet tager til overalt i verden, skriver Rasmus Stuhr Jakobsen.
Foto: Ali Khara/Reuters/Ritzau Scanpix
Rasmus Stuhr Jakobsen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Et mangfoldigt og aktivt civilsamfund har en særlig evne til at mobilisere mennesker og skabe forandring. Og netop det store forandringspotentiale, som civilsamfundet rummer, bør en ny dansk udviklingspolitisk strategi opruste og styrke for at møde og løse den desværre lange liste af globale kriser, vi står overfor.

Det kræver blandt andet, at vi tænker udviklingspolitik og civilsamfundet som centrale instrumenter i at skabe fred, udvikling og forebygge konflikter, at vi opbygger ægte ligeværdige partnerskaber med partnerlande og lokalbefolkninger, samt at vi udviser mod til at forholde os til de magtstrukturer, der skaber og reproducerer global fattigdom, ulighed og polarisering og har bragt vores natur, biodiversitet og klima i knæ.

Danmark er allerede en vigtig global spiller, når det kommer til at arbejde med og for civilsamfundet, og en ny strategi er en ny mulighed for at øge støtte til og styrke det samarbejde.

Grøn og bæredygtig fattigdomsbekæmpelse

Som et af de rigeste lande i verden – og med en solid økonomi, som finanslovsforslag for 2024 er et bevis på – bør Danmark leve op til sin internationale forpligtigelse om at anvende 0,7 procent af BNI i udviklingsbistand til det, den er formålsbestemt – nemlig at bekæmpe fattigdom og reducere ulighed.

Hvis menneske-rettigheder fortsat skal være fundament for alt udviklingssamarbejde, kræver det aktivt prioritering og styrkelse, så fundamentet ikke slår revner

Rasmus Stuhr Jakobsen
Forperson, Globalt Fokus

Desværre får udviklingsbistanden både nye og flere opdrag, hvoraf nogle er meget langt fra at opfylde hovedformålet.

Bistanden skal ikke dikteres af kortsigtede indenrigspolitiske interesser eller bruges på udgiftsposter til flygtningemodtagelse i Danmark eller til at opfylde vores internationale klimaforpligtelser, såsom finansieringsforpligtelserne i COP-aftalerne.

Klimakampen og fattigdomsbekæmpelse skal gå hånd i hånd. Det forudsætter en udvikling og økonomi, som har mennesker og planeten i fokus fremfor vækst og profit.

I udviklingsbistanden kræver det blandt andet, at de 35 procent af bistanden, der nu 'grønnes', har fattigdomsbekæmpelse og lokale behov, løsninger og prioriteringer i centrum.

Hvis grønne udviklingsindsatser skal være bæredygtige, skal de nemlig være fuld forankrede i lokal viden og erfaringer, og her er samarbejdet med civilsamfundet igen afgørende.

Danmark skal stå fast på rettigheder

Rettigheder er og skal fortsat være fundament for dansk udviklingssamarbejde. Det understreger den nuværende udviklingsstrategi Fælles om Verden. Dog savnede vi, at der blev formuleret selvstændige mål for arbejdet med rettigheder.

Det håber vi, at den nye strategi vil rette op på. For hvis menneskerettigheder fortsat skal være fundament for alt udviklingssamarbejde, kræver det aktivt prioritering og styrkelse, så fundamentet ikke slår revner.

Læs også

Kun 3,2 procent af verdens befolkninger lever ifølge Civicus i åbne samfund uden indskrænkninger af rettigheder. Autoritære regimer strammer fortsat grebet, nedslag på civilsamfundet tager til overalt i verden – også indenfor EU, mens konventioner og principper for en regelbaseret verdensorden udfordres.

Det er til hinder for, at civilsamfundet kan indfri sit store forandringspotentiale.

Derfor skal en ny strategi have fokus på, hvordan vi opruster støtten til de verdensomspændende rettighedskampe, som mennesker – både individuelt og i fællesskaber og alliancer – hver dag sætter deres liv på spil for, samtidigt bliver vi nødt til at lægge en strategi for, hvordan vi understøtter viden, forståelse og respekt for menneskerettighederne i kontekster, hvor disse anfægtes og nedkæmpes.

Ægte ligeværdige partnerskaber

Den nye udviklingspolitiske strategi kommer i en tid, hvor afkolonisering og opgør med tidligere kolonimagter i alt fra kultur til politik og økonomi til stadighed bliver en større del af den globale samtale.

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen har selv udtalt, at der er en ” tillidskløft” mellem de afrikanske lande og vesten, mens Statsminister Mette Frederiksen har peget på behovet for at reformere FN og Verdensbanken, og i den udenrigspolitiske strategi lægges der op til, at ligeværdige partnerskaber er vejen frem.

Vi skal bruge den udviklingspolitiske strategi som anledning til at se kritisk indad, så vi udadtil kan bidrage til at rette op på uretfærdige magtbalancer

Rasmus Stuhr Jakobsen
Forperson, Globalt Fokus

Vi skal bruge den udviklingspolitiske strategi som anledning til at se kritisk indad, så vi udadtil kan bidrage til at rette op på uretfærdige magtbalancer, som står i vejen for bæredygtige løsninger og fastholder global ulighed.

Vi ser gerne, at en ny udviklingspolitiske strategi udfolder forståelse af ligeværdige partnerskaber og lokalt ledet forandring – her er det lokale, nationale og globale civilsamfund igen en helt afgørende del af ligningen.

De danske civilsamfundsorganisationer accelererer i disse år arbejdet med at styrke lokalt ejerskab og lederskab. Det gør vi, fordi de mest bæredygtige løsninger er dem, som er forankret i lokale behov og viden, men også i erkendelse og anerkendelse af de magtbalancer, som også findes i vores egne sektor.

Vi håber derfor, at den kommende udviklingsstrategi udviser mod til at sætte høje ambitioner for, hvordan Danmark vil styrke lokalt lederskab og lokalt ledet forandring, der kan danne grundlag for ægte ligeværdige partnerskaber.

Danmark har netop nu en gylden mulighed, idet den næste udviklingspolitiske strategi sandsynligvis vil falde sammen med, at Danmark har et sæde i FN's Sikkerhedsråd samt overtager formandskabet for EU og for Nordisk Råds samarbejde.

Som et lille men toneangivende land på en stor international scene er det vigtigt at få disse muligheder omsat til indflydelse. Med civilsamfundet som central samarbejdspartner og ved at bruge udviklingspolitikken strategisk, har Danmark en større mulighed for at bidrage til at flytte verden til et mere bæredygtigt og stabilt sted.

Temadebat

Den nuværende udviklingspolitiske strategi, Fælles om Verden, har siden 2021 sat dagsordenen for Danmarks førte udviklingspolitik, men synger snart på sidste vers. Næste år starter forhandlingerne om den kommende strategi for 2025 og frem.

Det sætter Altinget fokus på i en ny temadebat, hvor vi inviterer centrale aktører til at give deres bud på, hvad den næste udviklingspolitiske strategi skal indeholde.

Du kan læse oplægget for debatten her.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Rasmus Stuhr Jakobsen

Adm. direktør og generalsekretær, Care Danmark, forperson, Globalt Fokus
cand.scient.soc., (RUC 2003)

0:000:00