Forsker: Klimatilpasning er også at investere i udviklingslandes velfærd

Sårbarhed overfor klimaforandringer handler imidlertid ikke bare om, hvor udsat et land er for klimarelaterede katastrofer, men også om, hvilke ressourcer der er til rådighed for at afbøde og kompensere for konsekvenserne.

De fleste afrikanske lande er blandt de mest udsatte over for klimaforandringer, ikke bare fordi de vil blive udsat for klimaforandringer, især tørke og oversvømmelser, men fordi de mangler ressourcerne til at håndtere det.

Investeringer i velfærd

Når vi taler om klimatilpasning, tænker de fleste måske umiddelbart på investeringer i fysisk infrastruktur som dæmninger og afløbskanaler. Men den sociale og økonomiske infrastruktur er mindst lige så vigtig.

Sociale ydelser giver et sikkerhedsnet i tilfælde af klimakatastrofer som tørke og oversvømmelser.

Rasmus Jensen Schjødt
Postdoc, Syddansk Universitet

Det er blandt andet vores velfærdsstat, der gør, at vi er mindre sårbare over for klimaforandringer i Danmark. Støtte til udviklingslandenes velfærdssystemer er derfor også en vigtig del af det at klæde dem bedre på til at håndtere klimaforandringerne.

Verdensmål 1 handler om at afskaffe fattigdom i verden, og ét af de vigtigste midler til dette er defineret i delmål 1.3, som netop handler om, at der skal indføres 'nationalt tilpassede sociale sikringssystemer'. Det handler om, at der skal indføres basale sociale sikkerhedsnet som børnepenge, folkepension og ydelser til handicappede, som giver en grundlæggende indkomstsikkerhed.

I forlængelse af dette ligger delmål 1.5, som har fokus på at reducere sårbarhed overfor klimaforandringer og andre chok og katastrofer. Bedre adgang til sociale sikkerhedsnet er en essentiel del af at sikre denne modstandsdygtighed på flere måder.

Overførselsindkomsters effekt

For det første er overførselsindkomster et af de mest effektive værktøjer til at reducere fattigdom. Og mennesker, der har en grundlæggende indkomstsikkerhed og ikke lever i ekstrem fattigdom, har generelt større modstandsdygtighed overfor konsekvenserne af klimaforandringer.

For det andet giver sociale ydelser et sikkerhedsnet i tilfælde af klimakatastrofer som tørke og oversvømmelser. Derudover er der flere eksempler på, at lande har kanaliseret nødhjælp gennem eksisterende nationale overførselsindkomstprogrammer, som relativt nemt kan opskaleres i nødsituationer.

For det tredje kan overførselsindkomster benyttes som en måde at kompensere lavindkomstgrupper for konsekvenserne af den grønne omstilling. For eksempel bruger mange udviklingslande stadig mange penge på subsidier til fossilt brændstof. Skal disse reduceres, vil det gå hårdt udover de fattigste, som derfor bør kompenseres.

For det fjerde kan overførselsindkomster understøtte omstillingen til mere modstandsdygtige og klimavenlige leveveje. Det kræver for eksempel investeringer for småbønder at omstille sig til klimasmart landbrug, og overførselsindkomster kan give dem de nødvendige midler.

Behov for bistand

Der er desværre lang vej endnu før de fleste udviklingslande har nået delmål 1.3 og dermed også 1.5 og det overordnede mål om at udrydde fattigdom.

Desværre er det stadig kun få procent af den internationale udviklingsbistand, der går til at finansiere sociale sikkerhedsnet – langt mindre end for eksempel til uddannelse og sundhed. 

Rasmus Jensen Schjødt
Postdoc, Syddansk Universitet

Mere end fire milliarder mennesker har stadig ikke adgang til grundlæggende indkomstsikkerhed. I de Afrikanske lande er over 80 procent af befolkningen ikke dækket af nogen former for sociale sikkerhedsnet.

Den gode nyhed er, at der er en stigende villighed til at investere i overførselsindkomster i mange lav- og mellemindkomstlande. Et godt eksempel er Kenya, som tog et stort skridt fremad med introduktionen af universel folkepension i 2018. Men de fattigste lande har brug for bistand, indtil de selv har råd til at finansiere ydelserne.

Desværre er det stadig kun få procent af den internationale udviklingsbistand, der går til at finansiere sociale sikkerhedsnet – langt mindre end for eksempel til uddannelse og sundhed. Det på trods af, at finansieringsbehovet for at nå verdensmålene er nogenlunde de samme.

Den nye fond for tab og skader som skal hjælpe de fattigste lande med klimatilpasning bør derfor også kunne bruges til at understøtte investeringer i sociale sikkerhedsnet.

Og både den danske regering og de danske NGO'er kan spille en langt større rolle i forhold til at påvirke den globale dagsorden på dette område, med udgangspunkt i erfaringerne med universelle velfærdsydelser i de Nordiske lande.