Globalt Fokus: Vi skal være verdensmestre i at styrke menneskerettigheder, demokrati og bæredygtig udvikling

Tonen og retningen for Danmarks udviklingssamarbejde og dermed vores fremtidige engagement i verden bliver brolagt i disse dage. I de kommende måneder skal regeringen og Folketinget forhandle en ny udviklingspolitisk og humanitær strategi. 

I en verden, hvor kriser står i kø, og hvor demokratiet og menneskerettigheder overalt er under pres, giver den nye strategi Danmark en mulighed for at markere sig som international frontløber til inspiration for andre.

For at det skal lykkes, har Globalt Fokus sammen med vores medlemmer identificeret tre principper, som vi mener, skal danne grundlag for den nye strategi, og som kan understøtte en visionær og ambitiøs udviklingspolitik tilpasset en verden i krise.

1. Strategien skal fremme en vision om bæredygtige samfund, der kan modstå kriser
Verden står lige nu overfor en klimakrise, en sundhedskrise, en fødevarekrise, en menneskerettighedskrise, en sikkerhedskrise og listen kunne fortsætte. Hvis vi vil disse globale kriser til livs, må vi stoppe med blot at symptombehandle. Vi skal i stedet ændre de systemer, strukturer og bagvedliggende årsager, der skaber kriserne.

Den menneskerettigheds-baserede tilgang skal komplimenteres af en udviklingspolitik, som kommer de mest marginaliserede til gode og sikrer, at ingen mennesker lades i stikken.

Peter Christiansen
Sekretariatschef, Globalt Fokus

Dette er en gammel sandhed, alligevel fortsætter vi i det gamle spor, hvor vi ser kriserne isoleret fra hinanden og forsøger at løse dem en ad gangen i stedet for at sammentænke løsninger på tværs af kriser og på tværs af humanitære-, fredsopbyggende- og udviklingsmæssige indsatser.

Det er afgørende, at vi i fremtiden knytter de tre sektorer tættere sammen, særligt i konfliktramte områder. Øget fokus og sammenkobling mellem det humanitære, det fredsopbyggende og det udviklingsmæssige arbejde styrker forebyggelse af konflikter og reducere akutte behov for de millioner af mennesker, der befinder sig i kriser og konfliktramte områder.

Vi er med til at opretholde kriserne
For at bidrage til systemiske løsninger, som er langvarige og bæredygtige, må vi forstå, hvordan klimakriser, fødevarekriser, demokratikriser og konflikter spiller sammen for derefter at resultere i nye migrationskriser og konflikter.

Vi må samtidig indse, at disse kriser også reflekterer tilbage på os og de strukturer, som vi er med til at opretholde og udvikle gennem vores egne handlinger eller mangel på samme, når det kommer til klima samt udenrigs- og migrationspolitik.

At adressere krisernes underliggende årsager er en massiv udfordring, som kræver, at vi har modet til at konfrontere de samfundsstrukturer, vi kender og genskaber. Vi må omlægge os til mere bæredygtige og socialt retfærdige alternativer.

Det kan lykkes, men for at nå derhen skal både vores tempo og ambitionsniveau have et betydeligt løft. En humanitær og udviklingspolitisk strategi, der for alvor løfter visionen om bæredygtige samfund, der er modstandsdygtige overfor kriser, er første skridt på vejen.

2: Strategien skal bygge på en rettighedsbaseret tilgang, hvor ingen lades i stikken
Historisk set har Danmark stået stærkt på en rettighedsbaseret tilgang, hvor beskyttelse og fremme af menneskerettighederne er det centrale udviklingspolitiske mål. Den tilgang skal vi stå fast på nu mere end nogensinde før, hvor menneskerettighedskrænkelser og undertrykkelse til stadighed udbredes. 

Arbejdet for fremme af de universelle menneskerettigheder er ikke blot et udviklingspolitisk spørgsmål; det er et område, som går på tværs af udenrigspolitisk og indenrigspolitik. Danmark skal værne om, at menneskerettighederne er universelle.

I søgen på indenrigspolitiske målsætninger, som færre asylansøgere og migranter, må vi aldrig gå på kompromis med at beskytte og sikre, at menneskerettigheder gælder for alle. Vi må ikke vende det blinde øje til menneskerettighedskrænkelser i et land, fordi vi har aftaler med landets regering.

Den menneskerettighedsbaserede tilgang skal komplimenteres af en udviklingspolitik, som kommer de mest marginaliserede til gode og sikrer, at ingen mennesker lades i stikken. Det har vi faktisk givet et løfte om ved at forpligte os til FN’s Verdensmål for bæredygtig udvikling, hvor Leave No One Behind-princippet står helt centralt.

Den nye udviklingspolitiske- og humanitære strategi skal derfor ikke blot inkludere hensyn til ekskluderede befolkningsgrupper, den skal aktivt målrettes deres behov. På den måde sikrer vi, at danske udviklingsmidler og -indsatser ender, hvor de gør den størst mulige forskel. 

3: Vi skal trække på civilsamfundets ekspertise og styrke det lokale ejerskab
Et mangfoldigt og aktivt civilsamfund er en vigtig grundpille i ethvert velfungerende demokrati og har en særlig evne til at mobilisere borgere og skabe forandring. Et godt eksempel på civilsamfundets forandringspotentielle er klimadagsordenen. 

Det globale pres for klimahandling skyldes ene og alene et aktivt civilsamfund. Verden over har klimabevægelser de seneste år skabt massiv offentlig deltagelse og politisk pres på beslutningstagerne for at få en mere grøn og bæredygtig politik. Vi ser lige nu, at når borgere, civilsamfundet og sociale bevægelser verden over organiserer sig, skabes der et unikt rum for forandring.