Hvad vil regeringen med verdensmålene? Fire ting at holde øje med i det nye år

Kalenderen skriver 2024, og dermed er der under syv år, til FN's 17 verdensmål udløber i 2030.

Det herrens år 2023 bød på en FN-generalsekretær, der desperat efterlyste en "global redningsplan" for verdensmålene; en finansminister Nicolai Wammen (S), der overdrog ansvaret for verdensmålene til partifællen Dan Jørgensen og et nyt 2030-netværk i Folketinget.

Mange verdensmål er stadigvæk ikke på rette kurs, og 2030-panelet såvel som verdensmålsambassadører har efterlyst handling fra regeringen.

2024 bliver formentlig året, hvor vi bliver klogere på regeringens linje i forhold til verdensmålene.

Derfor får du her et overblik hvor du med politiske verdensmålsbriller skal holde øjnene åbne.

SVM-regeringen laver sin egen handlingsplan for verdensmålene

I starten af året har SVM-regeringen lovet at gå i gang med at lave sin egen handlingsplan for verdensmålene.

Lige nu gælder S-regeringens handlingsplan fra sommeren 2021 stadig, har global klima- og udviklingsminister Dan Jørgensen oplyst til Folketinget. Det gør den til dog til dels kun af navn, idet SVM har droppet at følge op S-regeringens politiske målsætninger for verdensmålene.

Handlingsplanen skulle også gerne give en klar idé om, hvad SVM-regeringen vil og ikke vil med verdensmålene. Mere om det i de næste punkter.

Koordinator-Dan på Asiatisk Plads

Dan Jørgensen kan fejre sit første nytår som koordinerende minister for regeringens arbejde med verdensmålene. Det kan han, fordi SVM har flyttet verdensmålene fra Nicolai Wammen og Finansministeriet til ikke blot Udenrigsministeriet, men Afrikakontoret i Udenrigsministeriet.

Flytningen har undret statskundsskabsprofessorer, og den fremdriftsrapport for verdensmålene, der et år forsinket blev udgivet i december, havde ifølge 2030-panelet karakter af noget, der skulle overstås. Derfor bliver det interessant at se, om der kommer mere politisk gods i rapporterne, når SVM formulerer sin eget bud på en verdensmålsstrategi.

Dan Jørgensen er som bekendt minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik. Begge ressorter kigger ligesom hans ministerium ud mod verden og ikke mod de betragtelige udfordringer, vi inden for Danmarks grænser har med for eksempelvis at leve op til verdensmål 12 om bæredygtigt forbrug og produktion eller mål 14 og 15 om hav- og landmiljø.

Når ministeren taler om verdensmålene, gør han det typisk i en udviklingspolitisk kontekst, hvor de selvsagt er vigtige.

Men da verdensmålene blev vedtaget i 2015, var de banebrydende, fordi de også krævede, at vi i de rige lande fejer for egen dør. Derfor blev målene oprindeligt forankret i Finansministeriet og ikke Udenrigsministeriet.

Hold derfor øje med, hvad Dan Jørgensen siger om verdensmålene, og om han – og ikke blot hans embedsmænd – rent faktisk får nye opgaver, der kræver koordination med andre ministerier og ministre.

Giver SVM verdensmålsscreeninger af lovforslag aktiv dødshjælp?

Siden 2021 har det været obligatorisk for alle ministerier at screene lovforslag for, om de kan påvirke verdensmålene. Hvis embedsmændene vurderer, at det er tilfældet, skal de skrive en konsekvensvurdering, der i praksis er et kort afsnit, hvor de giver deres bud på, hvilke mål lovforslaget kan gavne såvel som skade.

Konsekvensvurderingerne fungerer dog ifølge eksperter slet ikke efter hensigten, idet de først og fremmest maler et skønmaleri af den siddende regerings politik. Ydermere afslørede en rapport fra Rambøll, at embedsmænd betragter det som pseudoarbejde, og at en minister sågar havde undret sig over, hvad en verdensmålsvurdering dog lavede i deres lovforsalg.

Ifølge statskundskabsprofessor Peter Munk Christiansen fra Aarhus Universitet bør konsekvensvurderingerne droppes, medmindre man vil lave dem drastisk om og gå meget mere grundigt til værks.

En hovedårsag til de mangelfulde vurderinger er ifølge Rambøll-rapporten, at så godt som ingen har bedt om vurderingerne. Uden pres fra vælgerne bliver de ganske enkelt ikke en prioritet for hverken politikere eller embedsmænd.

Med en parallel til klimakrisen sagde Peter Munk Christiansen for nylig til Altinget:

"Politikerne begyndte ikke for alvor at bekymre sig om klimakrisen, fordi den var dokumenteret af videnskaben. Det gjorde de først, da det viste sig, at vælgerne var optaget af det."

Han spår derfor ikke nogen stor politisk omvæltning, som man så med klimaet i kølvandet på tørken i 2018 og Greta Thunbergs klimastrejke.

"Vælgere tilslutter sig gerne verdensmålene, men derfra er der et stykke vej, til at de vil være optaget af at vide, hvordan dansk politik påvirker målene," siger Peter Munk.

Spørgsmålet er derfor, hvad regeringen gør ved screeningerne, når den lancerer sin egen handlingsplan for verdensmålene. Der er flere muligheder:

• Regeringen kan lade vurderingerne fortsætte som hidtil, måske med en løftet pegefinger til embedsværket om at blive bedre til at spotte negative konsekvenser.
• SVM kan ryste posen og lave vejledningen om, således at embedsmændene eksempelvis kun skal fokusere på udvalgte verdensmål. Det kunne eksempelvis være 12 om ansvarligt forbrug og produktion. Til gengæld kunne embedsmændene så se bort fra eksempelvis mål 14 om livet i havet og mål 15 med en formodning om, at de alligevel vil være omfattet de miljøvurderinger, lovforslag også indeholder.
• Dan Jørgensen og co. kan vælge at lægge vurderingerne i graven. Det vil næppe være vække jubel hos 2030-panelet, politikernes ekspertpanel, eller i 2030-netværket, Folketingets verdensmålsnetværk, men nok heller skabe store demonstrationer på Christiansborg Slotsplads.

Lancerer erhvervsministeren et nyt ekspertråd?

Da Morten Bødskov (S) overtog erhvervsministerposten fra partifællen Simon Kollerup, arvede han også Rådet for Samfundsansvar og Verdensmål, som det tidligere folketingsmedlem Steen Gade stod i spidsen for. Formålet med rådet, der også bestod af direktører fra erhvervslivet, var at være "regeringens platform og sparringspartner, når det gælder virksomheders strategiske arbejde med samfundsansvar og verdensmålene".

Krav til grønne indkøb og mål om cirkulær økonomi er blandt de anbefalinger, rådet nåede at udsende under S-regeringen.

Men rådet blev aldrig genaktiveret efter valget i efteråret 2022, og den efterfølgende sommer udløb medlemsperioden. Omkring samme tid var meldingen fra Erhvervsministeriet, at regeringen var ved at tage stilling til rådets skæbne. I skrivende stund er hjemmesiden uopdateret.

Ligesom med konsekvensvurderingerne af lovforslag er her altså et spørgsmål om, hvorvidt regeringen officielt giver rådet kniven, eller om det bliver genaktiveret med nye medlemmer og et nyt kommissorium.