I Burkina Faso har de endelig fået coronavacciner. Men næsten ingen vil have et stik: ”Det er ikke fair, at vi kun har fået AstraZeneca”

Store forhåbninger. Nu skuffelse

I alt har Burkina Faso, der er en del af Sahel-regionen i Vestafrika, indtil videre modtaget 115.200 coronavaccinedoser. De er alle fra AstraZeneaca og ankom i begyndelsen af juni.

Vaccinen, der er udviklet i Oxford og ”engang så ud som en simpel og næsten genial løsning i kampen mod covid-19: billig, effektiv og nem at transportere”, som avisen Financial Times har udtrykt det, er det seneste halve år blevet ramt af en række uheldige episoder.

Undersøgelser viser, at der er en sammenhæng mellem sjældne, alvorlige blodpropper og vaccinen. Og så er den mindre effektiv over for nyere varianter fra eksempelvis Indien end konkurrenterne.

Derfor har vaccinen været sat på pause i en række lande, og Danmark har valgt at tage AstraZeneca helt ud af vaccinationsprogrammet, mens USA endnu ikke har godkendt den til brug.

Bagslag

”Det er ikke fair, at vi kun har fået AstraZeneca. Og det forklarer, hvorfor folk ikke bliver vaccineret,” konstaterer Marie Madelaine Ilboudo.

På privathospitalet, hvor der er lidt mere svalt og stolene lidt mere polstrede, lyder dr. Gloria Berges’ analyse nogenlunde ens:

”Folk verden over kender godt til fordelene ved vacciner. Og vi risikerer at stå i en situation som den i Indien, hvis ikke vi bliver vaccinerede. Men folk vil gerne føle sig sikre på vaccinen,” siger hun.

Både dr. Gloria Berges og Marie Madeleine Ilboudo mener, der er begået store kommunikationsfejl i udrulningen af vaccinerne.

”Det ville være bedre at begynde med en kommunikationskampagne. Ellers giver det bare bagslag,” siger kliniklederen.

Misforståelser og polarisering

Der skal gøres noget ved den manglende tillid til vaccinen, understreger WHO.

Men det er ”uklart, hvor meget vaccineskepsis bidrager til lav tilslutning til covid-19-vaccinerne sammenlignet med socioøkonomiske og fysiske hindringer”, lyder det i et skriftligt svar til Altinget.

”Vi ved, at begrænset kommunikation og tilslutning i lokalsamfundet kan forstærke misforståelser og polarisere folk for på den måde at påvirke tilliden til vacciner,” tilføjer organisationen.

Derfor bør regeringer gøre deres for, at lokalsamfundene kan udrydde fejlslutningerne og besvare spørgsmål om vaccinerne, lyder det fra WHO.

0,09 doser per 100 indbyggere

Knap 2,5 milliarder stik er i skrivende stund givet verden over ifølge New York Times’ vaccinetracker.

Men der er store forskelle på, hvor langt de enkelte lande er: 85 procent af alle doser er blevet injiceret i indbyggere i velstående lande, mens kun 0,3 procent er gået til indbyggere i lavindkomstlande.

På verdensplan er der givet 31 doser per 100 indbyggere. Det tal dækker dog over store forskelle mellem kontinenterne. Især Afrika ligger under gennemsnittet. Og Burkina Faso er blandt de lande med allerfærrest stik:

Lidt over 17.000 – det svarer til omkring 15 procent af landets doser. Med en befolkning på 20 millioner svarer det til 0,09 doser per 100 indbyggere.

”Selv om der er sket fremskridt med landets vaccination, har det brug for at sætte mere fart på udrulningen,” lyder det fra WHO.

Skal det ske i afrikanske lande, kræver det nationale strategier, operationel planlægning og flere ressourcer.

”WHO står fortsat til rådighed med støtte til landene,” tilføjer organisationen.

Artiklen fortsætter efter grafikken.

Store skridt frem

På det seneste har en række af verdens rigeste lande øget vaccinedonationerne. Senest er landene fra G7-klubben, der består af verdens syv "mest udviklede" økonomier, blevet enige om at dele 870 millioner doser coronavacciner gennem det internationale samarbejde Covax.

Og Danmark har for nylig tilsluttet sig en EU-aftale om at sende vacciner til lav- og mellemindkomstlande med løftet om at donere tre millioner vacciner inden årets udgang.

Men der er brug for 11 milliarder doser, vurderer Oxfam Ibis, hvis 70 procent af verdens befolkning skal være vaccineret om et år, sådan at der ifølge WHO kan sættes et punktum for pandemien.

Bør Danmark så sende mere hjælp til burkinerne? Det spørgsmål stiller Altinget ministeren for udviklingssamarbejde, Flemming Møller Mortensen (S), under besøget i landet.

”Nu har vi lavet en fjerde hjælpepakke, og den var der behov for her. Men vi må sige, at hele verden i øjeblikket tager store skridt frem. Så jeg kan ikke sige, om der bliver et behov for at kigge ind i hjælpepakkestrukturen igen,” svarer han med henvisning til, at regeringen og et flertal af Folketingets partier siden pandemiens begyndelse har afsat omkring 1,5 milliarder kroner til i alt fire hjælpepakker.

Dilemmaer og skyggesider

Oven på turen til Burkina Faso ”står det tydeligt” for ministeren, at sundhedsvæsenet i landet ikke med et snuptag kan vaccinere hele befolkningen.

”Det evner de ikke,” siger Flemming Møller Mortensen fra en sofa på Danmarks ambassade i Ouagadougou.

”Vi skal forholde os til, at man i Burkina Faso har et sundhedsvæsen, der slet ikke har den kapacitet, som vi kender fra vores verdensdel. De er udfordrede på både kapacitet og faglighed. Og de er udfordrede på, om de kan dække et helt land.” 

Om Danmark bør sende flere vacciner til Burkina Faso, svarer ministeren ikke direkte på. Og han ”har ikke grundlag for at kunne sige hverken for eller imod” på spørgsmålet om, hvorvidt vi har haft en forkert tilgang til at få vacciner ud til lavindkomstlande som Burkina Faso.

Det er ”dilemmafyldt”, konstaterer Flemming Møller Mortensen.

”Det, der har været den måske største succes omkring coronapandemien, har været, at man fik udviklet vacciner i det tempo, man gjorde. Men dilemmaets skyggesider er, at det er en kompliceret ting at udvikle vacciner, og derfor har man ikke kunne skalere op i det tempo, man gerne vil.”

”Men ingen er sikre, før alle er sikre. Derfor skal man sørge for at få verdens befolkning vaccineret i højst mulig grad hurtigst muligt,” tilføjer ministeren.