Investeringsfond: Afrika-investeringer er svære – men behovet er stort

Af Lisbeth Stausholm Zacho
Stifter af Nordic Impact Funds

Hvorfor er der ingen impact-fonde i Danmark?

Det spørgsmål stillede jeg mig selv for nogle år siden, da jeg i anden sammenhæng arbejdede med nye fundingmodeller til udviklingsarbejde og mødte en række impact-fonde – primært fra Holland og USA. Impact-fondene havde fundet en stærk forretningsdrevet model til fattigdomsbekæmpelse ved at investere målrettet i virksomheder med løsninger på fattigdommens udfordringer og bringe dem kapital og ekspertise til vækst.

Jeg blev forbavset over, at der stort set ikke findes impact-fonde med et socialt og udviklingsmæssigt fokus i Norden, og at nordisk kapital og ekspertise tilsyneladende ikke er engageret i denne dagsorden, som ud over impact også byder på gode afkast- og spredningsmuligheder. Sociale impact-investeringer er i lande som USA, England og Holland efterhånden ganske almindelige. Herhjemme er vi kun lige begyndt at skrive og tale om det som en økonomisk bæredygtig vej til udvikling i fattige lande.

Det blev kimen til Nordic Impact Funds, som har fokus på at skabe målbare forbedringer for den fattige del af befolkningen i Afrika ved at investere i virksomheder med gode løsninger på fattigdommens udfordringer – det være sig vand, sanitet, uddannelse, sundhed eller udfordringer i landbrugets værdikæde.

Ikke nemt
Udviklingen fra idé-stadiet til at stå med en juridisk kapitalfondstruktur, en klar strategi, en god pipeline af virksomheder at investere i, et stærkt team og board og hele dokumentationsgrundlaget har været en fantastisk rejse, hvor vi undervejs har fået professionel hjælp, rådgivning og sparring fra mange sider.

For mig er det vigtigt, at det er selve kerneforretningen, der skaber impact – det vil sige produktet, servicen eller forretningsmodellen. Hermed sikrer vi også sammenfald med impact og afkast.

Lisbeth Stausholm Zacho
Stifter af Nordic Impact Funds

Alle synes, det er en god ide. Alle er interesserede og vil gerne hjælpe. Det har været meget motiverende at opleve den hjælpsomhed – også fra mange, som jeg slet ikke kendte i forvejen. Godt hjulpet på vej skulle der stadig vise sig at være lang vej til de underskrevne finansielle tilsagn.

Det er i sig selv udfordrende at rejse en ny investeringsfond – en ”førstegangsfond”. Generelt er det kun en lille andel af nye investeringsfonde, der forsøger at rejse kapital, der klarer det. Læg dertil en ny model med fokus på impact, Afrika og alle de risikofaktorer, som det medfører. Det gør det ikke nemmere.

Impact og afkast kan gå hånd i hånd
Først og fremmest har jeg kæmpet meget med at forklare, at man ikke skal gå på kompromis med afkastet, når der er tale om impact-investeringer. Det er, som om at investorer per automatik tænker ”velgørenhed”, når man nævner ordet impact og sender en videre til CSR-afdelingen.

Begrebet impact-investering er godt nok også startet ud af den filantropiske verden af såkaldte impact-first-investorer, der kunne tåle at gå på kompromis med afkastet. Men i dag er det langt størstedelen af impact-fonde, der går efter et risikojusteret markedsafkast eller derover. Og mere end 90 procent af disse er på eller over deres finansielle target.

Begrebet impact-investering dækker også over en meget bred vifte af investeringsformer, aktivklasser og typer af impact og er allerede noget udvandet som begreb. Nogle investorer mener jo, at alle investeringer i Afrika skaber impact, fordi der bliver skabt jobs og betalt skatter. Andre mener, at hvis vi bare kobler et lille velgørenhedselement på en vilkårlig forretning, hvor vi gør noget godt for lokalbefolkningen, så er det også impact.

For mig er det vigtigt, at det er selve kerneforretningen, der skaber impact – det vil sige produktet, servicen eller forretningsmodellen. Hermed sikrer vi også sammenfald med impact og afkast.

Et eksempel er en virksomhed, der sælger vandpumper og vandingsanlæg designet til små landmænds behov. Jo flere vandingsanlæg virksomheden sælger, og jo mere den ekspanderer og vokser i værdi, jo flere små landmænd får adgang til vanding af deres afgrøder og dermed øget produktivitet og kvalitet for afgrøderne med øget indkomst til følge.

Afrika – stort potentiale, svært marked
De fleste investorer køber sådan set ind på potentialet og vækstudsigterne. Østafrika er den hastigst voksende region i verden. Det er relativt stabile økonomier, der ikke er afhængige af olie og råvarer, som for eksempel i Vestafrika. Det er en ung befolkning. 70 procent af befolkningen er under 30 år, og arbejdsstyrken vokser med mange tusind mennesker hver dag. I Europa har vi i bedste fald stagnation i arbejdsstyrken og en aldrende befolkning på vej på pension.

Med investeringer i Afrika kan vi skabe vækst, jobs og fødevarer, så landene selv kan absorbere tilvæksten i arbejdsstyrken og brødføde den voksende befolkning. Folk, der lever for under 5-6 dollars om dagen, udgør massemarkedet i Østafrika. Det er et marked, der indtil for ganske få år siden var ufremkommeligt, underudviklet og uden købekraft. Men i dag har langt de fleste en mobiltelefon, og der er udviklet nye betalingsløsninger via mobilen, hvor man enten kan købe på afbetaling (pay-as-you-go) eller kan få tildelt mikrolån direkte via mobilen.

Det betyder, at folk kan begynde at købe ting og ydelser, som de virkelig har behov for, og som kan forbedre deres levevilkår (en vandpumpe, et vandingsanlæg til den lille farm, solpaneler til strøm, adgang til toiletter og sundhedsydelser, adgang til landbrugsmaskiner og så videre).  

Alligevel handler det første spørgsmål, jeg får fra investorer, næsten altid om snyd og korruption, og om det overhovedet kan lade sig gøre at investere succesfuldt i Afrika. Vi har i Danmark meget lidt erfaring med investeringer og forretning i Afrika. Men næsten alle har hørt om nogen, der har ”brændt nallerne”, er blevet snydt, berøvet, eller som bare har været uheldige med deres investeringer i Afrika.

Og ja, det er et svært marked, som man ikke kan investere i fra et skrivebord i København. Men det, at noget er svært, betyder jo ikke nødvendigvis, at man skal holde sig fra det, når nu både behovet og potentialet er der. Investering i afrikanske virksomheder kræver oftest meget mere end kapital. Derfor har vi etableret en model for værditilførsel, der kombinerer tilførsel af nordisk ekspertise og teknologi gennem erfarne nordiske forretningsfolk med lokal tilstedeværelse og aktivt ejerskab. Vi har etableret et lokalt kontor med lokale investeringsfolk, der har erfaring med netop det marked og ved, hvad det kræver.

Ved at få hul på bylden
Hvorfor er der så næsten ingen udviklingsfokuserede impact-fonde i Danmark og Norden i det hele taget?

Ét af svarene er nok bare, at det er virkelig svært (ny fond, nyt koncept, ny verden/Afrika). I Holland fik de hul på det for næsten ti år siden – godt hjulpet på vej af forskellige statslige og regulatoriske initiativer.

Heldigvis spirer der nu flere gode impact-initiativer i både Danmark og resten af Norden. Økosystemet er under opbygning, og jeg oplever en stor velvilje og interesse for impact-investering. Men velvilje er ikke nok.

Vi skal i langt højere grad have aktiveret nordisk kapital og ekspertise i denne agenda.