Jurist: Alle lande krænker menneskerettigheder

REPLIK: Mads Bryde Andersen har tilsyneladende en blind tiltro til det danske system, hvorfor han mener, at vi kan træde ud af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Men flere eksempler viser, at også Danmark har problemer med at sikre borgernes rettigheder, skriver Jacques Hartmann.

Af Jacques Hartmann 
Ph.d. og studieleder på kandidatuddannelsen i international lov og sikkerhed på Universitetet i Dundee

Når ledende politikere begynder at betvivle selve grundlaget for menneskerettighederne, er det ifølge mange en foruroligende udvikling.

Tidligere ombudsmand Hans Gammeltoft-Hansen spurgte for nylig, om den historiske erindring om verdenskrigens rædsler virkelig er "blegnet så meget?".

Det er et relevant spørgsmål.

Et andet relevant spørgsmål, som jeg forsøgte at rejse her, er: Hvad vil de, der ønsker at forlade Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, stille i stedet?

I den forbindelse påpegede jeg, at hvis Danmark forlod konventionen og ophævede inkorporeringsloven, ville de fleste af vores menneskerettigheder ophøre med at være en del af dansk ret.

Bryde Andersen tager fejl
Professor Mads Bryde Andersen er uenig. Han påpeger, at Danmark stadig vil være bundet af en række internationale menneskerettighedskonventioner, hvilket ifølge ham yder tilstrækkelig beskyttelse, og han nævner i den forbindelse FN’s Børnekonvention og EU’s Charter om grundlæggende rettigheder.

Hverken EU-chartret eller Børnekonventionen er imidlertid en del af dansk ret. Praksis viser tydeligt, at det gør en forskel. Derudover sikrer de ikke samme beskyttelse.

Chartret gælder for EU’s institutioner og binder kun EU’s medlemslande, heriblandt Danmark, når de gennemfører EU-lovgivning.

Det er med andre ord ikke en fritstående beskyttelse, som kan sammenlignes med Menneskerettighedskonventionen. Det burde professoren vide.

Hvor er sagligheden?
Børnekonventionen vil rigtignok stadig være gældende, men den beskytter kun børn.

Det er heller ikke det bedste eksempel på, at Danmark ”overholder sine internationale forpligtelser”, som Bryde Andersen bedyrer. Han har tilsyneladende glemt statsløsesagen, hvor Danmark fra 1991 til 2010 bevidst valgte ikke at overholde netop denne konvention.

Bryde Andersen har i årtier agiteret for at afskaffe vores rettigheder. Jeg forsøgte i mit indlæg at starte en saglig debat om, hvilke rettigheder vi skal opgive og hvorfor.

Som andre længe har påpeget (blandt andet her og her) er saglighed ikke Bryde Andersens stærke side.

Han vil af med alle vores rettigheder. Det skal ske: ”Fordi udtræden er den eneste retmæssige måde, vores folkevalgte (hvis de ønsker det) kan reagere på mod de dynamiske fortolkninger”, det vil sige, at de folkevalgte kan tilsidesætte de rettigheder, som vi har i dag.

Bryde Andersen har tilsyneladende en blind tiltro til det danske system. Enhver, der arbejder med menneskerettigheder, ved imidlertid, at alle lande krænker menneskerettigheder. Danmark er ingen undtagelse.

Myndighederne er som udgangspunkt gode til at sikre borgernes rettigheder, men som blandt andet Blødersagen illustrerer, kan der ske fejl.

Disse fejl skal som udgangspunkt rettes her i landet, og det bliver de også langt hen ad vejen. Men Domstolen i Strasbourg giver os alle en ekstra mulighed for at klage, hvis myndighederne ikke vil sikre vores rettigheder.

Alle lande kan krænke menneskerettighederne
Det er ingen hemmelighed, at der også har været kritik af Menneskerettighedskonventionen i andre lande, særligt i Storbritannien. Ligesom herhjemme er langt de fleste eksperter imidlertid enige om, at Menneskerettighedskonventionen, og særligt inkorporeringen, har haft en positiv indflydelse.

Det ses tydeligt i en igangværende parlamentarisk høring iværksat i forbindelse med 20-årsjubilæet for inkorporeringen i Storbritannien.

Jeg kan ikke gennemgå alle høringssvar, men vil fremhæve ét. Høringssvaret kommer fra Age UK, en velgørenhedsorganisation, der støtter ældre. De skriver, at hvis Menneskerettighedskonventionen ikke var en del af britisk ret, ville det være sværere for organisationen at udføre sit arbejde.

Age UK fremhæver en chokerende sag, som igen viser, at alle lande kan begå menneskerettighedskrænkelser. Sagen omhandlede mennesker på plejehjem, som blev efterladt timevis i tilsmudsede lagener uden mad eller drikke. Flere hundrede døde som følge af manglende omsorg.

De pårørende kunne bruge inkorporeringsloven til at sikre erstatning samt en offentlig undersøgelse. Age UK vil derfor ikke afskaffe loven. Tværtimod ser de gerne, at flere internationale konventioner bliver en del af britisk ret.

Måske er det på tide, at akademikere såsom Mads Bryde og mig selv stopper vores jævnlige mudderkastning, og at Folketinget laver en lignende høring.

Forrige artikel Jubilæumsdebat: 3 mål for virksomheders menneskerets-ansvar Jubilæumsdebat: 3 mål for virksomheders menneskerets-ansvar Næste artikel Enhedslisten: Regeringen udhuler den effektive bistand Enhedslisten: Regeringen udhuler den effektive bistand
  • Anmeld

    Krister Meyersahm

    Hold fast i Konventionen - skrot Domstolen.

    Menneskerettighedskonventionen er på alle måder smuk men domstolen er et juridisk fejlskud og et angreb på det nationale folkestyres ret til, suverænt, at lade egne domstole tolke konventionstekster.

  • Anmeld

    Kim Nielsen

    Nødvendigt at have en stopklods

    En afskaffelse af EMRK i Danmark ville forringe borgernes retsstiling og der ville være en illusionen at tro på EU charter ville være en erstatning alene af den grund at nogle af artiklerne ville skulle vige fra retsforbeholdet ( det er ikke et argument for at afskaffe retsforbeholdet)
    Der har været forslag om at ophæve EMRK som en lov i dansk ret vel vidende det ville presse kraften og styrken ud af beskyttelsen af borgerne.
    Det er bl.a. tilfældet med I LLO
    I forbindelse med en sag om tvangsaktivering kom donstolene frem til at illo konventionens om slavr og tvangsarbejde ikke var inplementeret i dansk ret, og derfor kunne borgeren ikke påberåde sig konventionen.
    Der er mere brug for menneskerettighederne i dag end nogen sinde, fordi det ikke kun er i Frankrig hvor derven stor del af befolkningen, som føler at det repræsentativ demokrati fungere, fordi de oplever at de partier, som de har stemt for, fører en hel anden politik, end den politik, de stemte for.
    Jf. debatten om løftebrud fra især S og SF i 2011- 2015
    Hvor der er tendens til at mistænkeliggør og give visse grupper skylden for alt er det godt der er en stopklods - når politikerne ikke selv kan

  • Anmeld

    Jesper Lund

    Arme engelske skolebørn!

    Krister Meyersahm
    Så kunne engelske skolebørn i dag risikere at blive straffet med pisk med ris.

  • Anmeld

    Krister Meyersahm

    Jesper Lund

    I 1993 blev pisk med ris afskaffet på Isle og Man.

  • Anmeld

    Jesper Lund

    Krister Meyersahm

    Så har EMD's dom i 1978 desangående haft sin effekt. Jeg tvivler på at pisk med ris er blevet anvendt på Isle og Man siden denne dom.

  • Anmeld

    Jesper Lund

    EMD afskaffede desværre eksklusivaftaler

    Jeg er ked af at EMD fandt eksklusivaftaler på det danske arbejdsmarked i strid med konventionens artikel om foreningsfrihed, da denne frihed også tolkes som at ingen kan tvinges til at være medlem af en forening. Det hedder vist negativ foreningsfrihed. Denne konklusion har intet med dynamisk fortolkning af EMRK at gøre.

    Forbud mod eksklusivaftaler banede vejen for gule fagforeninger, der så kunne nasse på de traditionelle fagforeningers overenskomstarbejde.

  • Anmeld

    Jesper Lund

    EMD afskaffede desværre eksklusivaftaler (opdatering)

    Det er ikke korrekt at sagen om eksklusivaftaler intet med dynamisk fortolkning af EMRK har at gøre. EMD medtager nemlig forholdene her og nu omkring eksklusivaftaler i andre lande i dens vurdering af sagen.