L&F: Fødevareklyngen er helt central for verdensmålene

Af Kenneth Lindharth Madsen
Leder af afdelingen for handelspolitik og markedsadgang, Landbrug & Fødevarer

Landbrugs- og fødevareklyngen er helt central for den økonomiske udvikling i vækst- og udviklingslandene. Klyngen tegner sig for en stor andel af landenes økonomi, den har en høj beskæftigelsesgrad og er central for at komme under- og fejlernæring til livs. Samtidig er landbrugs- og fødevareklyngen også i mange af landene karakteriseret ved udfordringer, som blandt andet resulterer i store produktionstab, lav forsyningssikkerhed og mangelfuld fødevaresikkerhed.

Derfor indgår landbrugs- og fødevareklyngen også centralt i FN’s verdensmål, hvor især mål 2 og 12 om at bekæmpe sult og sikre bæredygtig produktion er centrale. The Business and Sustainable Development Commission nåede i sin 2017-rapport frem til, at 14 af de 60 største forretningsmuligheder relateret til indfrielse af FN’s verdensmål er inden for landbrugs- og fødevareklyngen.

Det giver et godt udgangspunkt for, at den danske landbrugs- og fødevareklynge fremadrettet kan blive endnu stærkere engageret i vækst- og udviklingsmarkederne. Nøgleordene for en fortsat indsats, som kan levere resultater, der holder i længden til fordel for både lokal udvikling og bundlinjen hos de danske virksomheder, er først og fremmest investeringer i værdikæder, partnerskaber og risikovillig kapital.

Værdikæde-tilgangen
Investeringer i værdikæder er afgørende i forhold til imødegåelsen af de udfordringer, der præger landbrugs- og fødevareklyngen i vækst- og udviklingslandene. Værdikædetilgangen er også et væsentligt udgangspunkt for de særlige styrker i den danske landbrugs- og fødevareklynge. Det klassiske eksempel på de udfordringer, der følger af en usammenhængende værdikæde på landbrugs- og fødevareområdet, er en stor produktion af råvarer i landbruget, som går til spilde, fordi opbevaring og transport til markedet ikke hænger sammen.

Derfor er en dansk investering i eksempelvis malkeudstyr til lokal mælkeproduktion ikke meget værd i forhold til lokal udvikling og kapacitetsopbygning, hvis ikke også der er tænkt i den rigtige opbevaring af foder til kvæget eller den rette opsamling, opbevaring, kvalitetssikring og transport af mælken frem til den endelige slutbruger. Og hvis det ikke hænger sammen, så bliver det heller ikke en god investering på den lange bane for den danske virksomhed, som skal investere store ressourcer i at komme ind på et nyt marked.

De danske virksomheder i landbrugs- og fødevareklyngen er på mange måder foregangseksempler og har igennem mange år vist, at de formår at lave forretning på selv meget vanskelige markeder.

Kenneth Lindharth Madsen
Leder af afdelingen for handelspolitik og markedsadgang, Landbrug & Fødevarer

Det er en stor udfordring for en enkeltstående dansk virksomhed at få skabt grundlaget for en sammenhængende værdikæde som ramme om en beslutning om at gå ind på et nyt marked. Det kræver typisk, at et bredt felt af aktører engageres i større projekter. Og det er her, at behovet for investeringer i mere langsigtede partnerskaber kommer ind i billedet. 

Myndighedssamarbejde
De danske virksomheder i landbrugs- og fødevareklyngen er på mange måder foregangseksempler og har igennem mange år vist, at de formår at lave forretning på selv meget vanskelige markeder. Ud over en god portion risikovillighed og en udpræget forretningssans, så har en del af grundlaget for det været og er fortsat, at man går sammen i mindre grupper af virksomheder med integrerede løsninger til for eksempel svineproduktion med løsninger inden for alt lige fra genetik og foder til udstyret i svinestalden og slagteriet. 

Hvis vi frem mod 2030 skal gøre os forhåbninger om at kunne indfri ambitionerne i FN’s verdensmål og det store forretningspotentiale, der er på landbrugs- og fødevareområdet, så kræver det, at der tænkes i nye partnerskaber og også større partnerskaber, hvor endnu flere dele af værdikæden i landbrugs- og fødevareklyngen tænkes aktivt ind. 

Et vigtigt udgangspunkt for det er det myndighedssamarbejde, som er etableret med Danida-midler, og hvor der indtil videre er udsendt vækstrådgivere inden for landbrugs- og fødevareområdet på de danske ambassader i Colombia, Kenya, Kina, Mexico og Vietnam.  Fælles for alle projekterne er, at de bringer offentlige og private aktører sammen om projekter, som skaber lokal kapacitetsopbygning og udvikling ved at inddrage danske virksomheder og danske løsninger.

Et skridt i den rigtige retning
En anden del knytter sig til brugen af erhvervsinstrumenterne i udviklingsbistanden. Danida Market Development Partnership-programmet under Udenrigsministeriet bringer ngo’er, erhvervsorganisationer og virksomheder sammen om større erhvervsprojekter i en række udviklingslande. Indtil videre er der under programmet etableret projekter på landbrugs- og fødevareområdet i hhv. Nigeria og Etiopien.

En tredje og helt central del - ikke mindst for at få flere SMV’er engageret - knytter sig til adgangen til risikovillig kapital. Der er iværksat en række nye initiativer på området. Det gælder ikke mindst IFU’s relativt nye investeringsfond for verdensmålene med en kombination af offentlige og private midler. Det er dog rettet mod investeringer af en vis størrelse. 

I forhold til eksport fra SMV’er er det vigtigt med adgang til eksportfinansiering. EKF har netop lempet på kreditkravene i forhold til visse vækst- og udviklingslande. Det er et skridt i den rigtige retning.