Professor: Vaccineskepsis skyldes informationsulighed og mistillid til myndigheder

På WHO's hjemmeside står der: "no one is safe, unless everyone is safe". WHO gentager, hvad økonomiske lærebøger i sundhedsøkonomi påpeger: Vacciner gavner ikke kun den enkelte, der vaccineres, men indebærer også positive eksternaliteter, idet de nedbringer smitten til omgivelserne.

Den viden er efterhånden udbredt, og det er måske en af grundene til at vaccinationsraten i Danmark er høj. Men corona respekterer ikke landegrænser, og derfor er en høj global vaccinationsrate afgørende i kampen mod pandemien i en globaliseret verden.

Takket være en formidabel international indsats for at udvikle vacciner i løbet af en meget kort tidsperiode, har vaccination mod covid-19 over det seneste år med betydelig succes forhindret smittens udbredelse og reduceret omfanget af de alvorlige tilfælde.

Ulige fordeling af vacciner
Lande rundt omkring i verden har arbejdet intenst på at sikre vaccinedoser til deres befolkninger. I lande som Danmark opbyggede man på kort tid et effektivt fungerende system for vaccinationer.

Men udbredelsen af vaccinationer er desværre ulige fordelt, både inden for og på tværs af lande.

Verdens lav- og mellemindkomstlande er forsinket i udrulningen af vaccinationer, og når vaccineprogrammerne først er rullet i gang, foregår det også i et langsommere tempo: Mens to ud af tre personer er vaccineret i højindkomstlande, er kun en ud af ni vaccineret i lavindkomstlande. 

Vaccineskepsis har bredt sig
Hvad skyldes ulighederne? Her kan man pege på flere forklaringer.

I Danmark - der allerede står på et solidt fundament i form af et velfungerende sundhedssystem med bred dækning, central organisering og høj grad af digitalisering - har forudsætningerne for at stable et vaccinationsapparat på benene været gode.

Mens to ud af tre personer er vaccineret i højindkomstlande, er kun en ud af ni vaccineret i lavindkomstlande

Mette Gørtz
Professor i sundhedsøkonomi, Københavns Universitet

Lavindkomstlande er derimod stillet over for langt større udfordringer, når vacciner skal ud til alle borgere. Mange lande har dermed oplevet betydelige økonomiske og praktiske udfordringer med udbuddet af vacciner. 

En væsentlig barriere har dog vist sig at være svigtende efterspørgsel på vacciner. En tilstrækkelig udbredelse af vacciner til at sikre flokimmunitet afhænger jo nok så meget af brugen af vacciner.

Inden for de seneste godt 20 år har antivaccinationskampagner haft held til at så tvivl om sikkerheden og virkningen af store vaccinationsprogrammer, hvilket nogle steder har bevirket, at udbredelsen af vaccinationer har været for lille til at sikre flokimmunitet.

Manglende tilslutning til MFR-vaccinen har for eksempel medført mæslingeudbrud og kostet menneskeliv i store europæiske lande som Frankrig, Italien og Grækenland.

I Danmark indebar negativ medieomtale af HPV-vaccinen i 2013 og 2015 ikke bare en nedgang i antal HPV-vaccinerede unge piger - men også en nedgang i MFR-vaccinationer for samme gruppe. 

Vaccineskepsis har også bredt sig til covid-19-vacciner. Det viser blandt andet undersøgelser gennemført under både HOPE-projektet og foreløbige resultater fra min egen forskning. De underliggende forklaringer er entydigt social ulighed i information og manglende tillid til myndigheder. 

Kuren er kompleks
Kuren mod vaccineulighed er derfor en kompleks størrelse, der kræver målrettede og langvarige indsatser, som tilpasses og skaleres forskelligt afhængig af landes eksisterende organisering og sundhedssystem.

Hvis et vaccinebetalingsprogram udrulles i lande med lav grad af tillid, kan man forestille sig negative resultater

Mette Gørtz
Professor i sundhedsøkonomi, Københavns Universitet

I lande som Danmark har informationskampagner tilsyneladende virket positivt. I andre lande har studier peget på, at det kan have en positiv effekt at betale folk for at lade sig vaccinere.

Det viser et nyt forskningsprojekt publiceret i det anerkendte videnskabelige tidsskrift, Science. Spørgsmålet om betaling for at lade sig vaccinere er dog komplekst - hvis et vaccinebetalingsprogram udrulles i lande med lav grad af tillid, kan man forestille sig negative resultater.

Dertil kommer de økonomiske implikationer for lande, hvor det er et problem overhovedet at få indkøbt tilstrækkelige vaccinedoser.

Udfordringerne for at opnå en tilstrækkelig vaccinationstilslutning er således talrige. Nationalt har vi stadig en opgave med at reducere ulighed i vaccinationer på tværs af befolkningsgrupper og geografiske områder.

Men langt mere væsentligt er det dog at tackle de globale skævheder i fordeling af og tilgang til vacciner - både for befolkningerne i de lande, der har sværest adgang til vacciner, og for at beskytte os selv mod mutationer og smittespredning - som følge af global interaktion i form af transport, handel og turistrejser.