Radikale til bæredygtighedsrådgiver: Tøjafgift skal hive usynlighedskappen af tekstilindustrien

I forbindelse med vores sommergruppemøde fremlagde Radikale en ambitionen om en storstilet grøn afgiftsreform. En afgiftsreform som skal gøre det dyrere at købe de produkter, der skader klimaet, og til gengæld give helt almindelige forbrugere flere penge mellem hænder ved at sænke skatten på arbejde. 

Denne replik til kritikken fra Tanja Gotthardsen kunne være meget kort. For Tanja, vi er enige.

Vi er enige om, at vores store overforbrug af tøj og andre tekstiler er helt og aldeles uholdbart og uforeneligt med en klode i balance.

Vi er også enige i, at det ikke er den enkeltes ansvar at redde klimaet og sikre omstillingen af en global industri som alt for mange sæsoner – og dem er der blevet mange flere af i modeindustrien – har fløjet under den politiske radar. Både på Christiansborg, i Bruxelles og ude i den store verden, hvor 97 procent af vores tøj produceres.

Selvom mit udsyn er globalt, er jeg stadig kun politiker på Christiansborg – ikke i Dhaka. Mit mandat rækker ikke hele vejen til de store tøjfabrikker i Bangladesh. Desværre

Samira Nawa (R)
Klimaordfører

Men når jeg alligevel vil sætte lidt yderligere ord på, så er det netop fordi tekstilindustrien alt for længe har levet i stilhed – som under en usynlighedskappe.

En nationalistisk klimakamp

Danmark er en lille åben økonomi – på godt og ondt. Globalisering har åbnet vores horisont, inspireret os og ikke mindst holdt prisen på de mange varer, vi køber rundt om i verden, nede.

Men med den globale handel flyttes klimatryk, vandforbrug, brugen af kemi- og miljøskadelige stoffer udenfor landets grænser. Og selvom mit udsyn er globalt, er jeg stadig kun politiker på Christiansborg – ikke i Dhaka. Og mit mandat rækker ikke hele vejen til de store tøjfabrikker i Bangladesh. Desværre.

Men som folkevalgt – og klimaordfører – ser jeg det som min fornemmeste opgave at sikre forbrugeren en grønnere hverdag. Og der er afgifter et vigtigt instrument, som skal sikre, at det grønne valg også er det nemmeste og billigste valg.

Danmark er foregangsland, når det gælder udvikling og eksport af grøn teknologi, opsætning af havvind, omstilling af danske virksomheder og energieffektivitet. Men vi halter gevaldigt bagefter, når det gælder de globale udledninger fra vores forbrug: fra tøjet, vi køber, måden, vi transporterer os rundt i verden på, og ikke mindst maden, vi spiser.

Klimaloven har tjent Danmark godt. Men den har også skabt en nationalistisk tilgang til klimakampen, hvor vi glemmer røgskyen over de store fabriksbyer i Kina

Samira Nawa (R)
Klimaordfører

Klimaloven har tjent Danmark og klimaet godt. Vores fælles mål om at nå 70 procent reduktion af drivhusgasser i 2030 sammenlignet med 1990 har sat sit præg på det politiske landskab.

Den har sikret politisk fokus, samarbejde på tværs af alle folketingets partier og konkret klimahandling, som har trukket Danmark i en grønnere retning.

Men klimaloven har også skabt en nationalistisk tilgang til klimakampen. En klimakamp, hvor vi glemmer det globale syd og røgskyen over de store fabriksbyer i Kina, Bangladesh og andre dele af verden, som har taget vores udledning til sig – i bytte for international handel og eksport.

Blandt verdens rigeste lande skal Danmark vise vejen til en grønnere og mere bæredygtig hverdag – hvor brug-og-smid-væk-kultur skal erstattes af en cirkulær tilgang til klodens ressourcer med meget mindre ressourcespild, meget mere genbrug og et lavere klimaaftryk.

Tilbage til gamle dyder

Nøjsomhed er et ord som givetvis bruges oftere af tidligere generationer, end af denne. Men ikke desto mindre et vigtigt ord, hvis vi skal gøre op med vores globale klimaaftryk. For selvfølgelig kan, og skal vi, gøre mere selv. Hver enkelt borger i Danmark. I verden.

Vi skal købe færre, men bedre varer. Uanset om det gælder tøjet i webshoppen eller culotten i køledisken. I skolen skal vi igen lære at udføre simple reparationer, som når knappen falder af, eller syningen går. Og når uheldet er ude, skal vi have bedre muligheder for at gå til professionelle for at puste nyt liv i gamle klæder.