Røde Kors: Lokale forsyningskæder kan løse fødevarekrisen

”Tørken gør livet meget svært. Det er svært at få mad på bordet. Det forandrer ens liv, ikke at have mad,” fortæller Isac fra det nordlige Kenya.

Isac er blot en blandt 300 millioner afrikanere, som er alvorligt ramt af fødevaremangel. En krise, der kun bliver værre. Tørke, konflikter og stigende fødevarepriser risikerer at sende millioner af mennesker i Afrika ud i hungersnød i løbet af de næste måneder.

Særligt hårdt ramt er Afrikas Horn, som lige nu befinder sig i den værste tørke i 40 år. I et land som Somalia gennemlever en tredjedel af befolkningen en decideret fødevarekrise, og mange forældre har svært ved at brødføde deres børn, som risikerer akut fejlernæring.

Den nuværende fødevarekrise i Afrika er resultatet af en række forskellige faktorer og landespecifikke omstændigheder. Konflikter, politisk ustabilitet, svækkede systemer for fødevaresikkerhed, de negative socioøkonomiske konsekvenser af covid-19 og klimaforandringerne, som leder til mere ekstreme vejrforhold. Det gør katastrofer som tørke og oversvømmelser voldsommere og hyppigere.

Krigen i Ukraine forværrer situationen i Afrika
Fødevarekrisen i Afrika skyldes ikke alene lokale forhold. Krigen i Ukraine har omfattende konsekvenser for fødevarekrisen:

Landets store produktion af hvede og solsikkeolie kan ikke længere eksporteres, samtidig med at de globale transport- og gødningspriser er steget markant. Hvilket gør både dyrkning og transport af alle fødevarer dyrere. Det påvirker alle mennesker i hele verden, og særligt dem som bruger en stor del af deres penge på mad.

Ukraine ligger stadig inde med korn fra sidste års høst, som ikke kan komme ud af landet. Men det er først, når vi ser nedgangen i dette års høstudbytte, at vi for alvor vil opleve fødevaremangel verden over. Det er en dyster prognose, som særligt påvirker fattige og sårbare familier i Afrika og Mellemøsten, som lever på kanten af sult.

Vejen ud af fødevarekrisen
Lige nu er der behov for akut hjælp til de millioner af mennesker, som mangler mad. Enten i form af penge, hvis der er et fungerende marked, eller i form af fødevarer, hvis der ikke er mad at købe. Men vil vi fremadrettet undgå ny og omfattende fødevaremangel, bliver vi nødt til at ændre to helt grundlæggende ting: Ensidig kost på baggrund af for få fødevarer - samt hvor og hvordan vi producerer maden.

Menneskers kost er en kulturel identitetsmarkør, der vidner om kulturelle tilhørsforhold og status i samfundet. En madkultur, som er formet gennem århundreder, er svær at ændre. Men det bliver vi nødt til, hvis vi på længere sigt vil skabe robuste samfund, som kan håndtere mindre udsving i produktionen af bestemte fødevarer.

Vi skal satse mere på lokale afgrøder og dyrkningsmetoder, som samtidig bliver tilpasset klimaforandringerne

Nelima Lassen
Regional chef i Afrika for Røde Kors

Lokal produktion i Afrika er bukket under for udenlandsk konkurrence, og politikere har nedprioriteret spørgsmålet om lokal fødevaresikkerhed. Man har kort sagt forsømt at udvikle den lokale produktion af mad. I fremtiden må og skal vi satse mere på lokale afgrøder og dyrkningsmetoder, som samtidig bliver tilpasset klimaforandringerne.

Det kan vi blandt andet gøre ved at forbedre dyrkningsmetoderne, så de bliver mere effektive og kræver færre ressourcer. Vi kan og bør også introducere tørkeresistente afgrøder eller glemte afgrøder, som tidligere generationer dyrkede, og som er tilpasset lokale forhold.

Uden nødhjælp, ingen mad
Fødevarekrisen, som vi er vidner til i Afrika lige nu, har komplekse konsekvenser, som rækker udover adgangen til fødevarer og sult. De spænder fra fordrivelse af mennesker, husdyr, der dør i millionvis, til lokale konflikter om adgang til græsgange og vand.

”Jeg havde kvæg og en lille tomatplantage. En dag midt i tørkeperioden kom en gruppe væbnede mænd fra nabobyen og tog mine dyr og jagede mig væk. Jeg har mistet alt,” fortæller Isac fra Kenya.

Indtil regnen kommer, er Isac og mange andre i landsbyen i det nordlige Kenya afhængig af den nødhjælp, som de kan få fra humanitære organisationer og myndigheder. Nødhjælpen får han til at række, så længe han kan. For når nødhjælpen slipper op, har han ikke mere mad.